Annoncering
Stuff

Derfor bliver indvandrere afvist på Københavns klubber

Vi talte med en dørmandsforsker om de bagvedliggende årsager til diskrimination i nattelivet.

af Kristian Magnus
22 februar 2016, 11:00am

Billede via Flickr-brugeren Lisa Picard - CC BY-ND 2.0

Hvis du står i køen til klubben og har mørk hud, så er chancen for at komme ind mindre. Det bekræfter sociolog Malte Conrad. Han har gennem feltarbejde som dørmand og gennem flere samtaler med dørmænd undersøgt mekanismerne, der fører til, om du bliver lukket indenfor eller må gå din vej. Han bekræfter, at diskrimination er udbredt, og at branchen ønsker at holde antallet af indvandrere på klubben nede – det holder nemlig også balladen nede, lyder forklaringen.

"Der er simpelthen bare mindre ballade, hvis der ikke er så mange indvandrere." Dét fortalte flere af de dørmænd, som Malte Conrad snakkede med i forbindelse med sit speciale. Han havde sat sig for at afdække udsmidernes arbejdsforhold og deres moralske kodeks. Han kom frem til, at dørmændene i den danske restaurationsbranche er både reflekterede og velovervejede, men at deres arbejdsforhold er "helt ad helvede til", som han selv siger.

Senere i dag skal Københavns Kommune behandle et forslag fra integrationsborgmester Anna Mee Allerslev om at indsætte et kontrolkorps af mørklødede mennesker til at tjekke diskriminationen i Københavns natteliv – efter norsk forbillede.

Da Malte Conrad undersøgte dørmandsbranchen, stødte han adskillige gange på diskrimination i det københavnske natteliv. Vi tog en snak med ham om hans fund.

Læs også: Sådan foregår det, når Oslos racismekontrollører går undercover i nattelivet

VICE: Diskriminerede de dørmænd, du fulgte?
Malte Conrad: Diskrimination er en fast del af nattelivet. Når jeg var på feltarbejde og stod sammen med dørmændene, var det tydeligt, at der nogle gange blev diskrimineret. Men jeg forstod ikke, på hvilken baggrund man gjorde det.

Snakker man med dørmændene, så vil mange sige, at de ikke diskriminerer. Andre vil sige, at de diskriminerer, men ikke af egen vilje.

Hvordan det?
Jeg hørte en historie om nogen, der stod et sted i København, hvor de i øresneglen fik besked fra chefen om, hvilke mennesker der skulle lukkes ind, og hvilke der ikke skulle. I dét tilfælde var det konsekvent de brune mennesker, som fik besked på at gå et andet sted hen. Det var altså ikke dørmanden, der stod for sorteringen; han var bare håndlanger for chefen.

Så stod vagterne med lorten og skulle eksekvere den?
Præcis. De brugte så en anden begrundelse – de forkerte sko, det forkerte tøj og så videre. Nogle dørmænd fortalte mig, at det også handler om deres egen og gæsternes sikkerhed, og at de derfor hellere vil afvise ti i døren for at undgå, at én ballademager kommer ind. Dér opstår diskriminationen.

Der er selvfølgelig mange steder, hvor der foregår en form for diskrimination: Er du smuk nok, er du klog nok, er du rig nok, er du smart nok. Det er jo hele dealen med at komme ind på et smart sted og en del af dørmandens arbejde.

Og hvilke steder stod du?
Det kan jeg ikke svare på. Det er fortroligt. Jeg har stået forskellige steder i København.

Hvad er din holdning som sociolog til problematikken – kan der være gode grunde til at diskriminere?
Der er i hvert fald nogle forklaringer på, hvorfor det sker. Der er jo dels det økonomiske aspekt. En anden dørmandsforsker skriver i sin ph.d., at hvis en beværtning bliver stemplet som et "perkersted", så falder omsætningen. Så gider folk ikke komme der. Hvis en klub får det stempel, så afskrækker det resten af klientellet. Det stempel vil diskotekerne gerne undgå.

De dørmand, jeg snakkede med, sagde også, at der er mange brodne kar i branchen. Der er mange forskellige mennesker i dørmandsbranchen, og nogle af dem burde ikke være der. Det sagde samtlige dørmænd, jeg talte med.

Så de mener selv, at få uetiske dørmænd ødelægger branchens ry?
Nemlig. Dørmændene står i et hårdt miljø. Det er et farligt job. Mange af dem har været udsat for overfald, er blevet spyttet på, svinet til osv. Når man hører deres historier, så kan man godt forstå, hvorfor de opbygger en slags kynisme, som er farlig. Jeg vil ikke forsvare, at dørmænd diskriminerer, men det er forståeligt. Og det er nok meget menneskeligt.

Du nævner, at visse dørmænd også sorterer indvandrere fra ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Er det noget som helst hold i det?
Det ved jeg ikke, men der kan være grunde til det. Dørmændene har ikke en evidensbaseret baggrund for at udelukke brune mennesker. De har et erfaringsmæssigt grundlag. Eksempelvis ud fra devisen: "De her typer med shox-sko, army cut og den og den slags bukser osv. - de laver ballade". Så er det bare pudsigt nok, at det også lige er dem, der har en anden etnicitet end dansk. Nogle dørmænd opbygger en form for paranoia, som deres erfaring underbygger.

Hvis man har ti års erfaring, har man så ikke også en slags evidensbaseret erfaring?
Der sker det nogle gange, at man noterer, hver gang man får ret i sin fordom, så man husker det bedre, end når den modbevises. Der sker en slags selvforstærkende proces, hvor man lægger mere mærke til, når man har ret, end når man tager fejl.

Indvandrere og efterkommere af indvandrere begår statistisk set oftere kriminalitet end etniske danskere. På den baggrund ville nogen mene, at det er rimeligt at tage hensyn gæsterne ved at udelukke dem.
Man kan jo ikke skære folk over en kam, fordi der er en statistisk forhøjet sikkerhedsmæssig risiko. Så kan man eksempelvis også sige, at det stort set kun er mænd, der begår voldtægt. Skulle man så ikke lukke mænd ind?

Hvad synes du om Københavns Kommunes forslag om diskriminationskontrol?Jeg synes, det er et godt forslag om at have folk, der dokumenterer, hvor stort problemet er. Det dur ikke bare at spørge folk. Vi mangler en form for kortlægning, som kan fastslå omfanget.

Jeg håber desuden, at man skærper straffen, så det ikke kun er dørmanden, der kan straffes, men også beværtningen. Jeg synes også, at dørmandsbranchen skal have modet til at rydde ud i de brodne kar, og at kravene til at være dørmand bør forhøjes. Lige kræver det kun et 8-dages kursus. Så kan man håbe, at der opstår en større faglig stolthed blandt dørmændene.

Mere fra VICE:

Vi fik Klaus Riskær til at uddybe, hvad han skal bruge sin hashmark til

Ny undervisningsbog skal lære flygtninge at respektere danske kvinder

Ting 'Hvad skal vi ha'til aften idag?' kan lære os om livet