Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US
Selvom de fleste af os kun findes, fordi vores forældre engang havde sex, så er der intet mere frygteligt end at blive tvunget til at forholde sig til, at mor og far engang har gnubbet deres kønsorganer mod hinanden.
Selv om man ikke har overrasket dem midt i akten, så kan det alligevel ændre ens liv, hvis man som barn finder beviser på deres kødelige lyster. Måske især fordi det er bevis på, at de ikke bare gør det i missionærstillingen og kun for at forplante sig.
Vi bad folk fortælle os om dengang, de faldt over legetøj, kostumer, porno eller andre erotiske ting, som har tvunget dem til at forholde sig til deres forældre, der puler.
----
Jeg var måske 14, og jeg var 100 procent sikker på, at min onkel var på stoffer, så jeg besluttede mig for at gennemsøge hans værelse, når han ikke var hjemme. Min fætter holdt vagt, og jeg begyndte at lede hans skuffer igennem, ledte bag billederne på væggen og den slags. Jeg åbnede en skuffe og fandt en kæmpestor lomme-fisse i en sort taske. Jeg var chokeret, men ikke forfærdet nok til at stoppe, så jeg blev ved med at lede, for jeg var sikker på, at jeg ville finde stofferne.
Jeg gav op, da jeg åbnede hans computertaske og fandt EN BRUGT TAMPON I EN PLASTIKPOSE. Jeg aner ikke, hvad han skulle bruge den til, men han gemte den tydeligvis til et eller andet skamfuldt, perverst formål.
- Ashley, Montebello, California
Jeg ledte efter strømper i min mors øverste skuffe, og der fandt jeg en massiv glasbanan – gul med en grøn spids, der lå gemt bag ved hendes ting. Jeg havde godt set den nedenunder før. Der stod den på en hylde, og var en helt uskyldig pyntegenstand. Jeg tror ikke, at jeg regnede ud, hvad hun brugte den til med det samme, men jeg kan huske, at jeg selv havde tænkt, at det ville være en udmærket dildo, hvis ikke den var så stor. Da det senere gik op for mig, at det var hendes legetøj, var jeg næsten helt stolt over at have så kreativ en mor, også selvom det gjaldt sexlegetøj. Hun tænkte altid ud af boksen.
- Vivian, Cedar Falls, Iowa
Jeg gik i niende klasse og kom hjem fra skole, hvor der stod en pakke foran døren. Det var fra apoteket.net eller noget andet diskret og addresseret til min mor. Jeg åbnede den, fordi jeg var så nysgerrig, for jeg havde før åbnet hendes pakker. Inden i kassen var en masse DVD'er, vibratorer, forskellige dildoer og håndjern. Jeg var fuldkommen forfærdet og ringede til min mor med det samme. Jeg fortalte, at hun havde fået en pakke, og hun sagde bare "det er fint. Stil den i mit soveværelse." Jeg sagde, "øh, jeg har allerede åbnet pakken." Der blev stille i røret, inden hun spurgte, hvad der var i. Jeg sagde, at jeg ikke var sikker på, hvordan jeg skulle sige det, og hun svarede, "det er bare noget til en ven. Bare stil kassen op ovenpå."
Vi talte aldrig om det igen, men jeg fandt tingene fra kassen senere, engang da jeg ledte efter rene lagner i mine forældres skab. Det kom virkelig som et kæmpe chok for mig, for mine forældre er SUPER-religiøse. Jeg har aldrig set dem kysse hinanden. Jeg blev på sin vis glad for at vide, at de stadig har sex, men jeg ved ikke, hvordan det går ned. Måske bruger min mor bare alle tingene uden ham, for min far er så puritansk.
- Mimi, NYC
Jeg boede med mine bedsteforældre i et stykke tid, og de havde et låst skab i nederst i deres reol. Jeg var overbevist om, at der var et eller andet vigtigt inde i det skab. Jeg ventede på den rigtige mulighed, hvor ingen var i huset. Inden da havde jeg stjålet nøglen fra min bedstefars nøglebundt, og regnede ikke med, at han ville opdage det, (der var MANGE nøgler i forskellige størrelser). Da der var fri bane, åbnede jeg lågen.
Inde i skabet var der en bunke med erotiske bøger og tre videobånd. Det var porno optaget fra fjernsynet, med håndskrevne mærkater. Jeg satte en af filmene på, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var rigtig sex. Det her var lang tid før internettet, og jeg følte, at jeg blev voksen den dag. Jeg tjekkede de andre bånd. Det andet bånd var en film, der hed Pretty Peaches, hvis jeg husker rigtigt, men den sidste skræmte mig virkelig.
Det var en film, der hed Verboten! Som jeg ikke kan finde noget information om online, men det var en nazi-fetischfilm. Jeg tror ikke det var rigtig porno, men jeg kan huske noget nøgenhed og pisk. Jeg var ekstra bange, fordi nazister ligesom er noget dårligt, og mine bedsteforældre er jøder.
Jeg kom aldrig til at slappe helt af omkring min bedstefar efter det.
- Kevin, Portland, Oregon
SE VIDEO: Et interview med to mennesker, der lige har haft sex.

En dag begyndte mine forældre at snakke om "Rosie" engang imellem, og jeg anede ikke, hvem det var. Indtil jeg fandt en lyserød vibrator i min mors skuffe, da jeg lagde vasketøj på plads flere år efter. Jeg tror, de købte den sammen til deres 20-års bryllupsdag.
- Joli, Philadelphia
Jeg var ti år gammel og rodede i mine forældres skab, da jeg fandt en video. Jeg smed den i maskinen, og min otte-årige bror og jeg begyndte at se den. Vi havde aldrig set ægte porno før, så det var meget svært at forholde sig til en video med folk, der tilsyneladende hele tiden fik kropsdele til at sidde fast inde i hinanden.
Vores rengøringshjælp kom pludselig ind, og sagde, "hvad er det, I ser?!" Vi slukkede for det med det samme. Næste dag, da vi spiste morgenmad, sagde vores forældre, at vi ikke burde have set det og bandt os en løgnehistorie på ærmet om, hvorfor de havde den. Senere fandt jeg ud af, at det var en gave, min far havde fået af min onkel, som ejede en videobutik. Hver jul gav han min far en ny bunke porno.
Mange år efter har jeg fundet den fulde samling med fantastiske titler som Hanky Panky, The Flintbones, og Buttman vs. Buttwoman. Prøv at forestille dig, hvordan det føltes at finde den kasse som ung teenager.
- Jason, Los Angeles
Da jeg var barn, blev jeg ret god til at finde de julegaver, mine forældre havde gemt rundt omkring i huset. Desværre betød min jagt på gaver også, at jeg fandt nogle ting fra mine forældres kærlighedsliv, som jeg helst ville have været foruden.
Latex-toppen med hul til brystvorterne og den tilhørende hætte er nok den mest skræmmende opdagelse, men de erotiske bøger, jeg fandt i min fars skuffe, er virkelig sjove, når jeg tænker tilbage på det. I blandt var en roman, der handlede om ydmygelse og underkuelse af mænd – simpelthen om hanrejer. Det ville ikke være så interessant, hvis ikke det var, fordi at min far her 15 år efter omtaler kritikere af Trump som "hanrejer".
- Martin, Trenton, New Jersey
Jeg fandt et virkelig afslørende, stripperagtigt sæt undertøj, da jeg rodede rundt i min mors skab som 15-årig. I stedet for bare at smække døren i og lade som ingenting, besluttede jeg mig for at låne det og have det på, mens jeg gav min kæreste en lapdance.
Jeg tog undertøjet på, stillede min kontorstol i midten af børneværelset og tændte for mit blacklight. Jeg vejede omkring 50 kilo og havde en A-skål, og undertøjet tilhørte en voksen kvinde med D-skål. Jeg er sikker på, at det så frygteligt ud.
- Jade, Buffalo, New York