Alle billeder af Amanda Hjernø

Vi tog til Future-koncert i Valby Hallen med Marc Johnson

Feltanalyse og Backwoods med dansk traps Godfather.

|
16 oktober 2017, 11:19am

Alle billeder af Amanda Hjernø

Trap er det nye pop. Den mumlende, Auto-Tunede lyd bliver spillet over alt fra forstadsdiskoteker til træningscentre, og en af genrens helt store stjerner er Future fra traps fødested, Atlanta. Efter at have skuffet med en udeblivelse fra Roskilde Festival sidste år gav Future i sidste uge sin første danske koncert i Valby Hallen. Ja, Valby Hallen. Ikke Forum, ikke Vega, ikke Royal Arena, men en sportshal ved siden af Bauhaus i Valby.

For at lære lidt om, hvordan trap-miljøet trives i Danmark, og afgøre, om publikum i Valby Hallen fik en aften, der var 370 kroner (inklusiv gebyr) værd, besluttede vi os for at alliere os med en ekspert på området. Vi ringede til Atlanta-connaisseur, grundlægger af dansk trap og all-around good guy, Marc Johnson, og inviterede ham med. Han var game.

Først i taxaen på vej til Valby indser Marc Johnson, at koncerten ikke finder sted i Royal Arena.

Noisey: Johnson, vi sidder i en taxa på vej til Valby for at se Future. Glæder du dig?
Marc Johnson: Lad os blive enige om en ting: Gucci Mane startede det her trap shit. Men det var Future, der puttede det ind i stuen. Det var ham, der gjorde det tilgængeligt for alle mennesker, og gav os lyst til at høre det. Først og fremmest har han noget at leve op til. Jeg har set Future i Atlanta før, og det var den sommer, hvor "Same Damn Time" var det største hit. Han behøvede ikke engang at synge omkvædet, fordi der var 50.000 negere, der rappede det shit. Jeg var på ONYX Club bagefter. Så det her kan ikke blive det samme. Jeg har set ham på hjemmebane. Men nu er han i Danmark. Enten får vi 5.000 mennesker, der står og hopper og synger med. Ellers får vi bare en fed nok koncert, der ikke er noget overvældende. Men jeg tror mest på det første. Jeg tror, vi får et chok. Jeg tror, at Danmark er klar til det trap shit nu.

Nu ser jeg, at du har taget din Atlanta Falcons trøje på her i aften. Hvad er dit forhold til Atlanta?
Jeg har taget trøjen på, fordi jeg rigtig godt kan lidt Atlanta, og Falcons. Jeg er ikke en big city boy – jeg er mere en bonderøv. Og hvis du ser på Atlanta, er det ikke ligesom København. Det er mere noget bonderøvs-shit. Der er en nede-på-jorden mentalitet. Jeg er kommet der rigtig meget gennem de sidste mange år. Første gang var efter min første plade kom ud, og jeg skrev mails til 10 af mine yndlingsproducere fra USA, som jeg drømte om at lave noget sammen med. Jeg fik svar tilbage fra Kevin "Khao" Cates, der blandt andet stod bag T.I.'s "Why You Wanna". Jeg blev hentet i en Escalade, der lugtede af skunk og endte med at lave "V8" og "Joggingsættet" dér i Doppler Studios. Derfra åbnede den by sig meget langsomt som en blomst for mig. Jeg er tusset med the Georgia Bulldog og "Georgia On My Mind", jeg hænger på væggen nede på The Silver Skillet (diner i Atlanta, red.). Jeg har Future ham på sit peak, på hjemmebane. Så jeg kan fortælle, om han lever op til det, han gør derhjemme.

Efter vores ankomst til Valby blaster Johnson en Backwood-spliff foran Bauhaus, inden vi går ind til koncerten.

Hvordan har du oplevet Atlanta-scenen udvikle sig, siden du besøgte byen for første gang?
Der har altid været steder, hvor niggas ikke har haft så mange penge, har rappet lidt dårligere og ikke har haft pladeselskaber og folk til at skrive sange til dem. Og det er så trap. Det første trommekit, du kan få, hvis du går på nettet og ikke har nogle penge, det er jo 808-kittet (808-trommer er en hjørnesten i trap-musik, red.). Det følger med et Roland-keyboard og har eksisteret siden 1980'erne.

Er du selv Future fan?
Du kan ikke overse Future. Jeg kan godt lide, at det virker, som om Future ikke har nogen A&R. Han kan lave noget pop-lort med Nicki Minaj eller en eller anden, som jeg slet ikke synes er nice. Og alligevel kan jeg så tage mig selv i at lave armbøjninger til hans næste mixtape. Han gør, hvad han gerne vil gøre. Det er en fed måde at lave musik på, med flere forskellige dele af sin personlighed.

"Det var her, de holdt DeeJay Awards i gamle dage. Lyden, forventer jeg, bliver sindssygt dårlig," kommenterer Johnson på vej ind i forstadssportshallen.

Efter en overraskende grundig og intim kropsvisitering kommer vi ind og sikrer os en stå plads i et hjørne, hvor vi har overblik over både scenen og publikum. Vi får nogle fadøl og bouncer med til Rich the Kid og den øvrige opvarmning, mens Johnson med uanede mængder overskud og nonchalance håndterer en horde af selfie-hungrende fans.

"Vi varmer op til dig hver weekend, helt seriøst, mand!" lyder det fra en af de mange Johnson-fans, der får et selfie.

Hvad tænker du om den danske trapscene, når du nu ser dig omkring?
Det her ligner ikke Danmark. Folk her gider ikke at ligne danskere. Se de der to veninder derovre, med matchende tramp-boots. De emulerer noget, de har set på Worldstar. Første gang jeg hørte musik herhjemme, der var inspireret af Atlanta, blev jeg rigtig glad. Hvis du har hørt Emil Stabil i radioen, så ved du, hvad jeg snakker om. Du kan også bare mærke stemningen herinde. Folk er glade, og de hopper med, når de skal. Nu får Danmark lov til at smage på noget af Atlantas kendte Southern hospitality.

På et tidspunkt under koncerten rammer lyset Futures glinsende diamantkæde. Johnson bemærker det fortræffelige bling-game med det samme. "Tænk, at han har lavet karriere på at rappe om angstmedicin. Haha!"

Efter koncerten får vi kæmpet os ud gennem glade Future-fans og flere folk, der vil have selfies med Johnson. Vi får fat i endnu en taxa – tilsyneladende den eneste måde at komme væk fra Valby.

Hvad var det bedste ved koncerten, synes du?
Tænk, at han ikke satte Auto-Tune på. Mange unge rapper spytter bare et eller andet, og håber, at det går nok, når der kommer tuner på. Det var det fedeste. Han var der. Det var et Future-show. All the way. Jeg så superstars inden for dansk musik stå og have det vildt. Folk virkede pisseglade. Der var en sort fyr, der lavede et karatespark under "Mask Off", fordi han var så glad. Det har jeg ikke set i mange år. Uden at han blev smidt ud, altså.

Var der noget, du synes, kunne have fungeret bedre?
Musikalsk set var der to mennesker på scenen. Og det ved vi godt, uden at være haters på trap, at det er simpelthen et diskoshow. Men hvis du er Future-fan, så fik du, hvad du skulle have. Du fik ikke noget band, men du fik de 10 sekunder, du skulle bruge til din Instagram. Folk havde det fedt, og det var nice. Men tænk, hvor meget Guns N' Roses for eksempel havde med, når de rullede til byen i gamle dage.

Tak for i aften, Johnson.