Annoncering
stoffer

Den her rusmiddelekspert mener stadig ikke, vi har lært noget som helst af mdma-relaterede dødsfald

"Oplysningskampagner hjælper ikke dem, der allerede bruger stoffer – de føler sig talt ned til, hvis nogen kommer og fortæller, de dør af at tage det."

af Renna Rose Agger
02 november 2018, 1:38pm

Foto: Wikimedia Commons

Natten til lørdag døde en 16-årig dreng – efter sigende efter at have taget mdma. Det er tredje gang i år, at en dansker mister livet på den bekostning. I februar døde først en 15-årig dreng og derefter en 32-årig mand to forskellige steder i landet, mens to piger på 15 og 16 år blev indlagt på hospitalet med livstruende forgiftning efter at have taget stoffet.

Dengang talte vi med lektor på Sociologisk Institut og ekspert i unges forbrug af rusmidler, Jakob Demant, som kritiserede debatten for at være både fordummende og polariseret: "Ingen tager en nuanceret diskussion, og det er jo frygtelig ærgerligt. Især efter så tragiske hændelser, som vi har set nu," sagde han.

Der er snart gået et år, og siden da har flere politikere langt om længe taget hul på samtalen om skadesreduktion bland andet ved at åbne op for ideen om legalisering af hårde stoffer, ligesom borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har stemt for en forsøgsordning, der skal gøre det muligt for stofbrugere i København at få testet deres stoffer udvalgte steder i nattelivet.

Men faktum er, at folk stadig dør, så hvad har vi egentlig lært siden sidst? Er vi blevet klogere? Og hvor meget tættere er vi egentlig kommet på et samfund, hvor den her slags dødsfald ikke sker? Vi har talt med ham igen.

VICE: Endnu en teenager er død efter at have taget stoffer– formentlig mdma. Hvad har vi lært siden sidst?
Jakob Demant: Helt ærligt, så synes jeg ikke, vi har lært noget. Det er de samme diskussioner, og den samme mangel på handling. I hvert fald i den offentlige debat. Man kan jo håbe, at Sundhedsstyrelsen og kommunerne overvejer, om vi kan gøre mere. Men det er et betændt politisk emne, så det er nok ikke noget, de i så fald vil råbe alt for højt om, før de kan komme igennem med det.

Men der er da sket lidt. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har stemt en forsøgsordning om stoftest i nattelivet igennem, og flere politikere har åbnet op for legalisering?
Før der kommer et politisk flertal, vil det ikke betyde meget i det store billede. Men det viser, at der potentielt er mulighed for at rykke samtalen videre.

At Københavns Kommune vil støtte et pilotprojekt betyder ikke, at det rent faktisk bliver en egentlig ting, der rykker. Man mangler stadig præcise aftaler med politiet, og det betyder, at der er en stor konflikt mellem det, at man kan blive straffet for besiddelse af stoffer, og at man kan få dem testet lovligt. Det er et spændende initiativ, men det er der ikke endnu.

Samtidig kan man sige, at hvis den forsøgsordning skulle blive en ting, er det min vurdering, at det kan have en betydning, men igen vil det kun blive brugt i specifikke sammenhænge, i specifikke byer og på specifikke tidspunkter. Man vil muligvis kunne forhindre nogle forgiftninger på f.eks. Gothersgade i København lørdag nat, men det vil ikke gøre forskel for unge mennesker tirsdag aften i Randers. Hvis vi virkelig skal de her ting til livs, må vi se på brede løsninger.

Hvordan kan det være, at de her dødsfald sker igen og igen?
Mange er meget dårlige til at tage deres stoffer. Nu ved vi jo ikke med sikkerhed, om det her også er mdma, men meget tyder på det. Og mdma har generelt haft et ry for at være renere end meget andet på markedet. Men det ved man faktisk reelt ikke noget om. Der kan være alt muligt blandet i. Folk tager stofferne i blinde, og det rammer især dem, der ikke er trænede. Hvor folk, der ved, hvad det handler om, måske nøjes med en meget lille dosis for at undersøge virkningen, vil de unge uerfarne brugere være mere tilbøjelige til at tage meget. Og det kan både være farligt, hvis stoffet er meget rent, da man så vil få en farligt høj dosis, og hvis det er blandet med alt muligt, da man så ikke ved, hvad der er i. Samtidig vil de nye brugere ofte være påvirket af andre ting samtidig. Så det hele handler om viden og oplysning.


Se også:

Hvad skal vi gøre, for at der ikke er flere unge mennesker, der dør?
Generelt vil oplysningskampagner ikke hjælpe dem, der allerede bruger stoffer – hvis de oplever det uproblematisk at tage eksempelvis mdma, vil de føle sig talt ned til, hvis nogen kommer og fortæller, de dør af at tage det. Så der må man droppe udsagn om at få dem til at få helt til at holde op og prøve at nå ud til dem i praksis. Vi skal lægge fokus på skadesreduktion og forebyggelse. Det vil oftest være en god idé – ikke alle steder og ikke som det eneste værktøj – men på flere festivaler og i nogle nattelivssammenhænge vil det være fornuftigt. Det er ikke sikkert, det kunne have hjulpet sådan en som ham, der døde. Men det vil kunne hjælpe nogle.
Derudover vil det være en god idé at skabe trygge fora, hvor de unge brugere kan henvende sig, hvis noget går galt, uden at skulle bekymre sig om konsekvenser.
Så der ligger en masse i den type forebyggelse. Men det hele kræver jo politisk vilje og prioritering – også økonomisk.

Hvilke ting gør vi som samfund, som ikke er godt?
Det er svært at sige, men vi gør mange ting, der ikke er gavnelige. Til en start kan man sige, at vores politikere er strategisk hykleriske, når det kommer til stofrelaterede dødsfald. De ryger til tasterne, når unge mennesker, der ikke er misbrugere, kommer til skade eller dør. Men i virkeligheden er der jo mange flere stofrelaterede dødsfald i de mere kaotiske miljøer – i de hårde misbrugsmiljøer er dødsfald en del af scenen. Og politikerne trækker faktisk midler fra de miljøer, hvor der sker flest stofrelaterede dødsfald, samtidig med, at de udviser stor bekymring, når folk dør af stoffer i mere velstillede lag. Fx ser vi, at det nyligt opstartede Antidote genoplivningsprojekt bliver frataget støtte, selv om man internationalt ser, at der begynder at komme Fentanyl på markedet, som har rigtigt mange dødsfald på samvittigheden i flere andre europæiske lande. Og det er altså politisk diskurs, der er ubehageligt strategisk, og som slet ikke hænger sammen.
Og så er det problematisk, når det hele handler om hårdere straffe og skræmmebilleder. Det nytter ikke noget at forsøge at skræmme brugerne. Vi skal have brugerne til at forblive i samtalen.

Der er jo også folk som dem bag foreningen Psykedelisk Samfund, som siger, at mdma ikke nødvendigvis er mere farligt end ridning. Er det mere den vej, man skal dreje samtalen?
Nej. Det, de siger, er simpelthen noget vrøvl. De gør eksempelvis en del ud af at bruge argumenter som, at mdma eller lsd bruges i medicinske sammenhænge, og derfor ikke er farligt. Vrøvl! Det er jo helt andre vilkår, stofferne bruges under blandt yngre festbrugere – man ville jo aldrig modtage en fuld og skæv person på hospitalet og give ham eller hende et ordentlig skud udefinerbart mdma med tvivlsom renlighed. Og det er jo ofte sådan, det foregår i virkeligheden, når det går galt. Så det er helt absurd at sige, det ikke er farligt.

Hvad er det største problem med den offentlige debat om narko lige nu?
Lige nu har vi to meget stærke poler. På den ene side har vi en officiel måde at kommunikere på, som har svært ved at imødekomme brugerne, og på den anden side har vi en gruppe af helt stofpositive brugergrupper.

Vi har brug for en middleground, hvor vi både anerkender farligheden og det faktum, at vi er nødt til at møde brugerne et eller andet sted i midten, hvis vi vil i dialog med dem. Hårde straffe hjælpe dem ikke – men det vil hjælpe dem, hvis de lærer at tage stofferne mere sikkert, og hvis de ved, hvad de skal gøre, hvis det går galt. Men det er så betændt et område, at den samtale har svært ved at få en plads.

Betyder det så, at du går ind for legalisering af stoffer?
Jeg kan sagtens se meningen med legalisering – men jeg vil passe på med at bruge det ord. For jeg mener ikke, at det skal være frit og skal kunne sælges og købes af alle. Jeg kan dog sagtens forestille mig en situation, hvor man kan lave en anden form for kontrolleret salg. Hvor alle stoffer kontrolleres af staten, så man ved, hvad man indtager, og hvor man sælger det under styrede forhold. Lidt som systembolaget i Sverige eller cannabissalg i Canada. Men vi skal forholde os til en konkret model og ikke en ideologi, før man kan sige noget kvalificeret om det.

Tagged:
MDMA
narko
misbrug
legalisering
narkotika
dødsfald