VICE-interviewet

VICE-interviewet – Klumben og Raske Penge

De to danskhall-genier er endelig tilbage med ny musik, så vi mødte dem i studiet til en snak om Soundcloud-rappere, konspirationsteorier og yndlingsstoffer.

af Kristian Ejlebæk Nielsen
28 marts 2018, 10:05am

”Der var mine hjemmesutter!” siger Raske Penge og hiver et par mølædte Mao-sko frem fra under sofaen. Han griner: ”Man ved, man hænger meget ud, når man har hjemmesko hos hinanden.”

Vi mødes i Klumbens studie på Nørrebro. Raske Penge laver musik i den anden ende af bygningen. En seddel på døren fortæller dem, at de skal huske at lukke vinduerne, når de spiller, fordi de har fået mange klager.

Raske Penge sidder med sine hjemmesutter på og leger med et aluminiumbat. Klumben finder et askebæger frem. ”Det er en lille pige, der har lavet det af gamle Faxe Kondi-dåser,” siger han og fortæller om, hvor meget kærlighed, de har fået for deres hyldest til den danske sodavand. På væggen hænger en stor perleplade-Faxe Kondi, og ved siden af den er der adskillige guldplader, som understreger, hvor stort de to venners projekt egentlig er blevet.

Da Klumben og Raske Penge (med de borgerlige navne Christian Andersen og Rasmus Poulsen) brød igennem med "Rundt", og senere en strøm af andre hits, ville alle slå kløerne i de to dancehall-stjerner. De fortsatte med at lave musik, de turnerede Danmark tyndt med og spillede på de største scener. Det blev næsten for meget på et tidspunkt, og derfor gik Klumben og Raske Penge hver til sit for en stund. Men nu er de tilbage – både på scenen og med ny musik.

Derfor har vi taget fat i de to herrer. Det blev til en snak om provinsdiskoteker, grundangst over livet og hvilke rusmidler, der er de bedste.

VICE: Hej gutter. Vi starter stille og roligt: Er verden på vej i den rigtige retning?
Raske Penge: Verden er på vej i alle mulige retninger samtidig. Som sådan er verden vel på vej i den rigtige retning, men det er en deprimerende og angstprovokerende tid at leve i. Men sådan har det været hele livet. Da jeg voksede op, fik jeg at vide, hvor bange folk var under Cubakrisen og under Anden Verdenskrig. Så blev man bange igen under den kolde krig. Der er hele tiden flere og flere konflikter, større fattigdom, kraftigere flygtningestrømme, klimaet – det hele går af lort. Men det føles også, som om det bare er sådan, det er, og der bliver bare mere af det, fordi vi bliver flere og flere mennesker, og tiden går hurtigere.
Klumben: Det kan være, at jo vildere det bliver, jo mere går det op for folk, at det går i den forkerte retning. Måske skal det helt derud, hvor det nærmest bliver cirkusagtigt, før folk fatter, at den er gal.

Kan I afslutte den her sætning: Problemet med unge mennesker i dag er…
Klumben: At forventningen om, hvad det vil sige at være ung, er for syg, men det er ikke deres egen skyld. Man bliver hurtigere og hurtigere voksen. Det er, som om at sex, smøger og alkohol, det kaster man sig bare ud i, når man er 10-11 år. Sådan husker jeg det ikke.
Raske Penge: Jeg ved ikke, om det er sådan, men det er måske det, man hører om. Det er de samme historier, de unge hører, og så får de mindreværd over, at de ikke er begyndt at ryge smøger og bolle i røven endnu.

Machokassen, man skulle passe ind i som rapper, er blevet udvidet med én følelse mere, så man ud over at være aggressiv, liderlig og stolt nu også kan være ked af det.

Hvad synes I om den populære musik i dag? Kan I følge den, eller føler I jer gamle?
Klumben: Hvis vi snakker om det, ungdommen selv laver, og kigger på de her Soundcloud-rappere for eksempel – det, synes jeg, er super fedt. Det er for sejt, at man bare kan sætte sig og lave sin egen musik, så kan folk høre det, og så kan nogen relatere til det.
Raske Penge: Det minder også om den kultur, vi selv er kommet ud af. Dit nummer (henvendt til Klumben, red.) ”Kriminel” er jo også bare lagt ud til folk. Du er den originale Soundcloud-rapper.
Klumben: Ja, og om man så kan lide de her unge menneskers musik er noget andet, men jeg kan godt lide stilen og attituden. De har mange fede hooks og melodier, men det handler også meget om at være blæst hele tiden. Samtidig er der en ny bevægelse, hvor man går i den modsatte retning. Det er ret fedt, at der er et miljø, hvor det hele handler om at tage Xanax, og så er der en modreaktion, hvor man nærmest er straight edge. Altså ham der Lil’ Yachty har aldrig taget noget som helst, og han er kæmpe.
Raske Penge: Jeg tror ikke, jeg er godt nok inde i moderne musik til at have en holdning til det, men her for nogle år siden oplevede jeg for første gang, at jeg følte mig gammel. Min kærestes niece skulle konfirmeres, og så ønskede hun sig koncertbilletter til noget, jeg ikke havde hørt om. Det var Young Lean, så det måtte jeg lige tjekke. Det syntes jeg bare var sygt wack.

Young Lean og Lil’ Xan er eksempler på artister, hvor det direkte i navnet bliver udtalt, at det handler om at være fucked. Er det en generel samfundstendens, eller er det bare fordi man er ung og skør?
Raske Penge: Jeg har fandme hørt meget rapmusik, hvor det kun handler om rygeren, ik? Nu er det bare nogle andre stoffer, de rapper om. En ting, jeg synes der er rigtig fed ved den der Soundcloud-movement, er, at rappere godt må være kede af det nu. Det måtte de fandme ikke i gamle dage. Nu er det blevet populært at rappe om at have det nederen, og der er rappere med kæmpe karrierer, som rapper om at have depression. Det synes jeg sgu er svedigt. Machokassen, man skulle passe ind i som rapper, er blevet udvidet med én følelse mere, så man ud over at være aggressiv, liderlig og stolt nu også kan være ked af det.

Hvad er jeres top tre rusmidler?
Raske Penge: Er musik et rusmiddel? Det er det virkelig for mig. Det virker næsten altid, fungerer godt med andre rusmidler og giver ingen tømmermænd. Det er billigt. Det er nummer 1. Derudover vil jeg sige cannabis, psilocybin og mdma. Det er min hitliste.
Klumben: Alkohol kan jeg godt lide. De der lattergaspatroner synes jeg også er skide sjove. Rygeren er også meget fedt, selvom jeg har skruet lidt ned for det. Jeg kan godt lide det – det er en virkelig rar følelse at synke ned i – jeg kan bare ikke tåle det.

Hvilket barndomsminde står tydeligst frem?
Raske Penge: Hmm.. Jeg var skæv det meste af min barndom, så jeg kan ikke huske så meget. Haha, ej, det passer ikke.
Klumben: Der er ikke noget, der står tydeligere frem end andet. Jeg tror, jeg havde en ret stenet barndom. Der er ikke sket noget helt vildt. Ret almindelig barndom på landet. Jeg flyttede til København for at komme væk fra, at det hele var så stenet.
Raske Penge: Jeg kan huske, at jeg var rigtig led ved insekterne ude i haven med en pind. Så fandt jeg ud af, at det var synd for dem, så jeg lavede en regel for mig selv om, at jeg kun måtte pine bierne om onsdagen. Men jeg er stoppet med det siden.

Hvor mange bøger har I læst fra ende til anden i løbet af det seneste år?
Klumben: Jeg har læst en, der hedder Dudus, der handler om en jamaicansk coke-don, som har smuglet stoffer ind i USA. Samtidig har han været beskytter og godfather for sit lokalmiljø og brugt nogle af sine penge på at forbedre skoler og den slags. Han gjorde mere for folket end den rigtige præsident. Jeg læser generelt ikke så meget andet end på nettet, men jeg synes, den var skide spændende.
Raske Penge: Jeg har læst to. Jeg har læst Chasing the Scream, som handler om krigen mod stoffer. Det er klart den fedeste bog, jeg har læst om det emne. Den er skrevet af en mand, der som udgangspunkt er rigtig meget imod en legalisering, så han har forsøgt at finde alle argumenterne for et forbud og snakker med bander, behandlere, politikere, brugere, misbrugere, og så er den bare super velskrevet. Så har jeg læst tredje bind i Halfdan Piskets fremragende grafiske novelleserie Dansker.

Hvornår i jeres liv har I været oprigtigt bange?
Raske Penge: Det første, jeg kommer i tanker om, det var, da vi skulle spille på Orange Scene. Hver eneste dag i den sidste måned op til var jeg seriøst angst. Jeg frygtede det så meget. Jeg glædede mig også, men mest til det var overstået. På selve dagen og lige inden vi skulle på, var jeg fuldstændig på vanviddets rand af nervøsitet. Så hjalp det heller ikke, at jeg i sidste øjeblik fandt på, at jeg ville skate ind på scenen, og der var tæppe og ledninger og alt muligt. Heldigvis faldt jeg ikke, og det blev en fed oplevelse.
Klumben: Jeg synes egentlig, jeg er bange hele tiden. Bange for, om det hele skal gå. Man skal tjene penge, man skal overleve, og det er sådan en konstant noia.

Er det på et personligt plan, eller er det en mere generel frygt for menneskets fremtid?
Klumben: Det er helt personligt. Jeg kan slet ikke se mig selv i et almindeligt job. Det har jeg ret meget noia over, når jeg lukker øjnene og prøver at sove. Vi kan ikke gøre mere, end vi gør, og der er ingen facitliste. Det er ikke kun med musikken, men med livet generelt. Det var også en af grundene til, at jeg holdt op med at ryge weed, for jeg følte mig bare sådan lidt bange hele tiden, uden at kunne sætte fingeren på, hvad det var.
Jeg har også haft perioder, hvor jeg var utryg ved folk, og selvom jeg havde lyst til en sodavand, kunne jeg slet ikke overskue at gå ned til kiosken af frygt for, at jeg skulle snakke med nogen. Men sådan er det heldigvis ikke så meget mere - nok fordi jeg drikker mindre og ryger mindre.

Hvornår sagde I sidst nej til noget i jeres karriere?
Raske Penge: Vi sagde for nylig nej til at udkomme på et pladeselskab og har valgt at gøre det selv i stedet for. Jeg siger løbende nej til interviews, hvis ikke de handler om musik eller stoffer. Men vi er aldrig blevet stillet over for et kæmpe dilemma. Vi er heller aldrig blevet tilbudt store penge for at deltage i reklamekampagner.
Klumben: Vi er nok også ret forskellige på det punkt. Vi lavede jo chips for Kim’s med Cheff Records, og det ville du nok have sagt nej til.
Raske Penge: Det ville jeg.
Klumben: Jeg syntes, det gav mening for mig. Wu-Tang har også haft sine egne chips, og hvis de må, så må jeg også.

Hvilken beklædningsgenstand fortryder I mest at have gået i?
Raske Penge: Jeg har altid været meget påpasselig med, hvad jeg tog på, så derfor ser jeg næsten altid ens ud. Hættetrøje og bukser.
Klumben: Jeg har også set sådan her ud, siden jeg var 16.
Raske Penge: Jeg havde faktisk en hiphop-periode i 90’erne, hvor det ikke kunne blive baggy nok. Vi gik ind og købte nogle bukser til meget overvægtige mænd, og så var det bare at se, om man kunne få et bælte til at række hele vejen rundt. Der var også en i det jyske hiphopmiljø, der fandt på, at man kunne skære et par bukser op og sy dem sammen med et andet par, så man havde to stykker med baglommer ved siden af hinanden. Det var så sygt.
Klumben: Da jeg blev konfirmeret, havde jeg sådan nogle sølvbukser. Sådan nogle som D12 havde. Og Buffalo-sko, en Iceman-trøje og strithår. Jeg så for vild ud.

Tror I på nogle konspirationsteorier?
Raske Penge: Ja da! Jeg tror hundrede procent på, at der har været udenjordisk kontakt, og at magthaverne holder det hemmeligt for os.
Klumben: Jeg tror på sådan noget med, at det er én familie, der ejer alle verdens centralbanker - New World Order og alt det der. Der er nogen, der er rigtig rige, der styrer hele lortet.
Jeg ved ikke, om jeg tror på, at der har været kontakt med rumvæsener, for jeg kan ikke se pointen med at holde det hemmeligt?
Raske Penge: På overfladen er det fordi, man er bange for, at folk går i panik. Men det er kun en undskyldning. I virkeligheden skulle det være noget med, at det land, der står for kontakten, pludselig har adgang til noget helt vanvittig teknologi, og derfor holder man det hemmeligt for de andre, så man ikke skal dele. Der er en teori om, at vi allerede har adgang til en maskine, der kan lave ubegrænset energi, men det ville jo ødelægge de rigeste mennesker i verdens forretning, så det, synes de, er en dårlig idé.
Klumben: Det er jo det, som jeg siger: At det er de rigeste mennesker, der styrer hele lortet i kulisserne.

Hvad er I mest stolt af i jeres karrierer?
Klumben: Det hele. Jeg synes, vi er nået langt inden for en branche, som jeg ikke vidste en skid om på forhånd. Vi har aldrig haft nogen, der har hatet på os. Alle, jeg har set i fjernsynet tidligere eller lyttet til, har jeg fået lov at møde eller samarbejde med. Det er jeg pissestolt over, og det havde jeg aldrig regnet med.
Raske Penge: Det kan jeg godt skrive under på og tilføje, at jeg er stolt over, at vi stadig er genremusik. Vi har ikke noget imod at være mainstream, men vores musik er ikke spekuleret, og det er stadig reggae. Det gør mig kun mere stolt, at poppede provinsdiskoteker betaler store penge for, at vi kommer og spiller reggaesange om at ryge hash.

Tagged:
angst
reggae
Musik
Alkohol
stoffer
Konspirationsteorier
rumvæsener
danskhall