Sidder du ned, mens du læser dette?
Selv under en tur på Glyptoteket kan det være rart lige at sætte sig ned.

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Sidder du ned, mens du læser dette?

Cykler du til arbejde, sidder ved skrivebordet hele dagen og træner et par gange om ugen? Så er du måske det, forskere kalder "en aktiv sofa-kartoffel", og det er ikke skide godt, forklarer vores huslæge, Mette Vinther Hansen.

Denne artikel er en del af Broadlys serie, hvor læge Mette Vinther Hansen forsøger at gøre os klogere på vores kroppe.

Over de seneste århundreder er vi i den grad blevet en siddende art. Fra tidligere livsformer, som foregik vandrende, jagende, pløjende, sående og stående, er de fleste af os i dag primært siddende. Uden at det har virket som et erklæret mål, har vi langsomt bevæget os mere og mere over til denne unægteligt bekvemme position.

Annoncering

Det er, som om der ikke rigtig er nogen grænser for, hvor langt vi vil gå for at sidde mere ned. Computere, fjernsyn og smarte telefoner gør, at vi kan arbejde, kommunikere og underholdes siddende. Selv vores transport foregår i vid udstrækning siddende. Fra offentlige transports minimale aktivitetskrav over den lidt mere krævende bil med både pedaler og gearskift til danskernes favorit cyklen, som, selv om den kategoriseres som motion, trods alt betjenes siddende. Vi uddanner os i stadigt stigende grad til job, som kræver 90 grader over hofter og knæ det meste af dagen. Vi indretter vores arbejdsliv, så flest mulige opgaver kan klares siddende ved en skærm, uden det ser ud til at betyde, at vi er så trætte af at sidde ned, når vi kommer hjem, at vi ikke gider sidde mere ned.

Faktisk sidder danskerne nu i gennemsnit mellem syv og ti timer om dagen. Nu tænker du med god sandsynlighed, at du slet ikke selv sidder så meget ned. Som med den meste selv-vurdering har vi nemlig en skøn tendens til at tro, at vi selv er lidt bedre end de andre (og lidt bedre, end vi egentligt er). En tilbøjelighed, som er blevet illustreret flere gange ved at sammenligne testpersoners egne estimater med målinger fra et aktivitetsregistrerende ur, de har haft på i samme periode. Det ser ud til, at vi gerne runder lidt op både i antal minutter og i intensitetsniveau. Jeg tænker ikke, at tendensen bliver mindre, når man ved, at ens overvurdering aldrig bliver tjekket efter af pedantiske statistikere.

Annoncering
mand arbejder ved skrivebord og taler i telefon

I forhold til mange andre usunde ting, vi kan finde på at byde os selv, adskiller gode gamle sidde ned sig markant på især et punkt. Hvor dårlige vaner sædvanligvis forbindes med samfundets lavest uddannede og dårligst lønnede, er det faktisk mest udbredt at sidde meget ned i højere sociale lag. De fleste uddanner sig til at bruge så lidt tid som muligt med hårdt fysisk arbejde og så meget som muligt i en behagelig kontorstol. Det er en del af den sociale opstigning at kunne få andre til at rejse sig for at hente kaffen, at gøre rent, at løbe rundt efter børnene eller at levere dagligvarer til døren.

Og helt ærligt, når noget føles så godt, er det så virkelig så skidt?

Det korte svar er ja.

Forskningen i inaktivitet er boomet over de seneste årtier, og den er ikke just betryggende. Et af de første studier, der for alvor slog fast, at stillesiddende arbejde har betydning for vores helbred, var, da en forskergruppe i 1970’erne sammenlignede helbredet hos buschauffører i dobbeltdækkerbusser med chaufførerne i busser med kun én etage. De fandt en slående forskel på dødelighed og forekomst af bestemte livsstilssygdomme, som altså så ud til at hænge sammen med, om chaufførerne var nødt til flere gange dagligt at bevæge sig mellem de to etager eller ej. Siden har forskningen slået fast, at fysisk inaktivitet er en af de farligste bekvemmeligheder, vi har udviklet smag for.

buschauffør kører bus

I dag betragter vi det som almen viden, at det er godt at røre sig, og det kan næppe komme som en overraskelse for dig. Til gengæld vil du måske blive overrasket over, hvor skidt det er ikke at røre sig. Det blev de videnskabelige kredse i hvert fald, da man begyndte at interessere sig for antallet af siddende timer, fremfor kun at se på de aktive timer.

Annoncering

Man har kunnet vise, at det er, som om der findes to sider af regnskabet, når vi skal forudse, om vi vil få bestemte sygdomme eller at skære nogle år af den forventede levetid. Mens vi i flere år har vidst, at de aktive timer tæller op, har det nemlig vist sig at de timer, hvor vi har lavest aktivitetsniveau, tæller ned. Især vejer flere inaktive timer i træk tungt i regnskabet, fordi man her kan nå ned på det allerlavest mulige energiforbrug.

Grunden til, at det er så rart at sidde ned, er, at det stort set ikke kræver noget energi. Når du sidder godt afslappet i en stol med ryglæn, behøver du nærmest ikke at aktivere dine muskler. Så snart du rejser dig op, er du nødt til at holde en konstant spændthed i de posturale muskler, altså de muskler, der opretholder kropsholdningen og gør, at vi kan stå. Det er formentligt en muskelgruppe, du ikke bruger så meget tankevirksomhed på, men måske den, du skal være allermest glad for, at du har. Det er nemlig disse muskler i lægge, lår, baller og især omkring rygsøjlen, som uden vores bevidste indvirkning konstant fornemmer små ubalancer udefra, afslappes og spændes i forskellig grad og på den måde sørger for, at vi ikke vælter. De bittesmå spændinger er nok til at at få blodet til at cirkulere lidt hurtigere, så hjertet må slå hurtigere, mens energiforbruget stiger og blodsukkeret falder. Faktisk er det nok til, at tre timers stående arbejde dagligt over et år rent kaloriemæssigt svarer til at have løbet marathon syv gange.

Annoncering
folk sidder på restaurant og spiser og drikker

Bedst som vi troede, at kontorjobbet kunne reddes af timerne, vi hopper i cross-fit-boksen eller tramper i spinning-cykler, smadrer videnskaben igen vores optimistiske illusion. Det noget mere komplicerede aktivitetsregnskab har fået forskerne til at identificere en helt ny type, som de påstår er i hastig udbredelse: Den aktive sofa-kartoffel. Den aktive sofa-kartoffel har typisk et kontorjob, men ved godt, det er vigtigt at røre sig. Kartoflen tager formentligt cyklen til arbejde (i hvert fald de fleste dage) og hjem igen og spiller fodbold eller løber en tur et par gange om ugen. Kartoflen gør sit for at efterleve anbefalingerne om at være aktiv hver dag, og når kartoflen udmattet kommer hjem og sætter sig, gerne foran fjernsynet, efter en lang dag, er det formentligt uden den store bekymring om, hvor mange timer den allerede har brugt i den position.

Jeg forestiller mig, at de fleste læsere (og skribenten inklusiv) vil kunne identificere sig med den aktive sofa-kartoffel. For mange tror jeg endda, at det er forbundet med en vis modvilje pludselig at finde sig selv i det kontorjob, vi havde forsvoret at få, og vi går ind til det med gode intentioner om gå-møder, stående skærm-arbejde og aktive pauser. Måske får vi endda HR-afdelingen til at købe et par af de der store pilates-bolde, vi kan sidde og hoppe ergonomisk rigtigt på. Min fornemmelse er bare, at de fleste efter et par år ikke helt kan huske, hvor knappen på hæve-sænkebordet sidder.

Vi er nok nødt til at indse, at der er ubekvemme bagsider af, at store dele af vores liv i dag kan klares fra en stol. Selvom det intuitivt giver mening, at den fysiske aktivitet som så meget andet i livet effektiviseres til få timer med maksimal energiudladning, så betyder det desværre også, at regnskabets anden side får flere inaktive timer. Vi kommer nok ikke udenom, at den fysiske nedslidning, der tidligere især karakteriserede ufaglærte job, i dag kan ske langt mere passivt.

Desværre tror jeg, det er sværere at gøre noget ved, end det lyder. Når det kommer til stykket, er det lige før det kræver mere omlægning at stå op tre timer om dagen end at løbe et marathon.

tre skatere sidder og slapper af på skaterampen

Kilder:
Lakerveld, J., Loyen, A., Schotman, N., Peeters, C., Cardon, G., Van der Ploeg, H., . . . Brug, J. , 2017. Sitting too much : A hierarchy of socio-demographic correlates. PREVENTIVE MEDICINE.
Bennie, J.A., Chau, J.Y., van der Ploeg, H.P., Stamatakis, E., Do, A., Bauman, A.E., 2013. The prevalence and correlates of sitting in European adults - a comparison of 32 Eurobarometer-participating countries. Int. J. Behav. Nutr. Phys. Act. 10, 107.
Bauman, A., Ainsworth, B.E., Sallis, J.F., et al., 2011. The descriptive epidemiology of sitting: a 20-country comparison using the international physical activity questionnaire (IPAQ). Am. J. Prev. Med. 41, 228–235.
Chau JY, Grunseit AC, Chey T, Stamatakis E, Brown WJ, et al., 2013 Daily Sitting Time and All-Cause Mortality: A Meta-Analysis. PLOS ONE 8(11): e80000.