Vi spurgte borgmesteren, hvorfor København ikke bygger flere kollegieværelser

Der er akut mangel på boliger til unge i København. ”Vi har 10.000 på venteliste, og det tal stiger med 500 personer hver dag,” er statussen fra Kollegiernes Kontor.

|
aug 8 2018, 9:30am

Modereret foto via Flickr-brugeren Thomas Angermann.

Hvis du har venner, som skal til at starte på uni, så ved du allerede, at der er noget galt. Bare kig på dit facebookfeed. Det er garanteret fyldt med tiggende og bedende venner, som leder efter noget at bo i, inden deres drømmestudie begynder. Og mange af dem kommer til at lede forgæves.

Dansk Byggeri vurderer, at der i forbindelse med studiestart 2018 vil være akut mangel på 22.000 studieboliger på landsplan. 8500 af de underskydende studieboliger kommer til at mangle alene i København.

Og boligmanglen er jo ikke ligefrem en nyhed. I 2005 gik Ritt Bjerregaard til kommunalvalg i København med løftet om 5000 boliger til 5000 kroner om måneden, og det var muligvis medvirkende til, at hun blev valgt, men boligerne kom aldrig.

Siden har borgerrepræsentationen forsøgt at gøre noget ved problemet ved at igangsætte konstruktionen af 3350 nye almene studieboliger, hvoraf 2800 af dem står færdige. Overborgmester Frank Jensen har sagt til DR, at han forventer, at hans målsætning om 6000 nye ungdomsboliger vil blive nået ”allerede i 2020”, fordi der samtidig bliver bygget private ungdomsboliger.

Der er desværre et stykke tid til “allerede i 2020” for de tusindvis af studerende, som står og mangler et sted at sove i 2018, og de private boliger er det langt fra alle, der har råd til. Hvor almene ungdomsboliger har en maksimal pris på 2800 kroner om måneden, kan de private koste hvad som helst. Gennemsnitligt ligger de private ifølge Københavns Kommune på mellem 4500 og 5500 kroner om måneden, og så er der jo ikke meget SU tilbage til forsikringer, A-kasse, mad, nye vinterstøvler...

Historisk har unge mennesker fundet sammen på kollegier, hvor huslejen er billig, og man er tæt på ligesindede. Det gør de stadig i stor stil, men de kollegier, der findes i København, har alenlange ventelister, der vokser hver uge.

”Vi har 10.000 på venteliste, og det tal stiger med 500 personer hver dag,” forklarer Annette Panduro, der er direktør for Kollegiernes Kontor i København. ”Lige nu er det cirka det samme som tidligere, men de unge har lige fået at vide, om de er kommet ind, så det er nu, det begynder at rulle. De skal bare se at få bygget noget mere, for der kommer flere og flere til.”

Det forslag kom også tidligere på sommeren fra to københavnske kollegianere i et debatindlæg i Politiken. “Unge har ikke brug for eget bad og køkken,” skrev de.

Vi tog fat i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø) for at spørge, hvad de gør i Københavns borgerrepræsentation for at skabe flere billige boliger til unge, og hvorfor der ikke bliver satset mere på kollegier.

VICE: I bygger 3350 almene ungdomsboliger. Hvorfor ikke flere?
Ninna Hedeager Olsen: Det kræver et flertal. Hver gang der bliver bygget boliger, så kan vi kræve, at 25 procent af lejlighederne er almene boliger. Men vi kan ikke bestemme mere end det. Enhedslisten stiller altid forslag om, at der skal være 25 procent almene boliger, når der bliver bygget nyt, men det er der ikke altid enighed om. Nogle partier mener, at der slet ikke skal være almene boliger, og nogle mener, at der ikke skal være for mange i visse områder.

Det er meget fint med almene ungdomsboliger, men hvorfor ikke flere kollegier? Når man ser på ventelisten til kollegierne, virker det som en populær boligform...
Der er lavet undersøgelser af, hvad de unge i virkeligheden vil have i en bolig, og det viser sig, at de unge rigtig gerne vil have kollektive kvadratmeter. Det betyder ikke så meget for dem at have meget plads for sig selv. Der er så mange fordele ved at bo kollektivt. Der er generelt problemer med ensomhed, og det afhjælpes i sådan en boligform. I forhold til bæredygtighed er det også at foretrække, fordi man kan dele køleskabe og så videre, og spare på energien.

Men hvorfor bygger I så ikke bare nogle flere kollegier?
Kommunen må ikke bygge boliger mere. Indtil engang i 90’erne måtte vi godt, men ikke mere. En lovændring har gjort, at vi skal sælge en grund til en privat bygherre eller et alment boligselskab, og gennem lokalplanen kan vi så regulere, hvor store værelserne bliver og så videre. Vi vil rigtig gerne give tilladelse til flere kollegier, men det skal være andre, der bygger dem. Der er nogle lovgivningsmæssige problemer, som står i vejen, og som er grunden til, at der ikke bliver bygget flere kollegier. Der står i loven, at alle nye lejligheder skal have eget køkken, og det er jo meget dyrere at bygge og besværliggør et kollegie. Jeg aner ikke, hvorfor den lov er blevet vedtaget i Folketinget.

Bliver der slet ikke gjort noget for at få flere kollegier?
Faktisk havde jeg besøg af nogle private developers, der hedder Nrep, for en time siden, som står for konstruktioner af mange nye kollegier i København. De er i gang med at bygge 2000 kollegieværelser i København. Selvom man ikke kan sige noget med sikkerhed, så vurderer de, at de nok er ved at være færdige i slutningen af 2019 eller starten af 2020. Så det er ikke, fordi der ikke sker noget. Men det er selvfølgelig stadig ikke nok.

Hvad er den største hindring for flere billige boliger?
Problemet er, at byggegrundene er for dyre i dag til, at virksomhederne kan købe dem. Hvis de skulle gøre det alligevel, ville huslejen blive for høj. Derudover er der nogle lovgivningsmæssige hindringer. Vi skal snart vedtage en ny kommunelov, og der kunne vi fjerne kravet om, at der bliver bygget parkeringspladser til hver ny boligblok, for det er en kæmpe udgift. Og hvis man kunne fjerne lovkravet om køkkener, ville det også hjælpe, både i forhold til selve anlægningen af lejlighederne og muligheden for at få boligstøtte.

Jeg tror, der er et stort ønske på tværs af de fleste partier om, at vi skal skabe flere billige studieboliger. Vi er bare ikke enige om hvordan. Der er desværre ikke et flertal, der vil ændre de her lovgivningsmæssige hindringer. Jeg forstår simpelthen ikke argumentet for, at der skal være private ungdomsboliger. Der er intet argument for, at de skal være dobbelt så dyre og i øvrigt potentielt ikke ender hos de studerende. Men det koster selvfølgelig noget for kommunen, hver gang vi går ind og støtter opførelsen af almene boliger.

Hvad skal folk gøre, når de ikke kan finde noget at bo i?
Det bliver jo desværre sværere og sværere. Da jeg flyttede til København for 20 år siden, var det også svært, og jeg havde venner, der boede på campingpladser, og det er ikke i orden. Men sådan er det desværre hver august. Det er heldigvis sådan, at når vi når til oktober, er akutlisten nede på nul, men det er stadig en dårlig start på semesteret for de implicerede studerende. I Odense og Aarhus har de en garanti for tag over hovedet. Så indlogerer de folk i tomme plejehjem, idrætshaller eller lignende. Det er ikke optimalt, men alligevel bedre end ingenting. Det vil vi gerne kopiere, men det kan vi ikke indtil videre, for der er ingen tomme bygninger, vi må bruge.

Når man ved, at det er et problem hvert år, hvorfor bliver der så ikke bygget mere fremadrettet?
Vi tror faktisk ikke, vi kan bygge os ud af det. Lige meget, hvor hurtigt vi bygger, kan vi ikke følge med efterspørgslen. Vi vil hellere regulere os ud af det. Der er rigtig mange bygninger, der står tomme, blandt andet i Indre By, fordi der ikke er bopælspligt. Det vil vi virkelig gerne ændre, så vi kan gå ind og kræve, at de bliver brugt. Men det er ude af vores hænder. Det er lovgivningen i Folketinget, der skal ændres.

Tak for snakken, Ninna.

Mere VICE
VICE kanaler