Foto

Billeder af stammen i Papua Ny Guinea, som bruger sneglehuse som valuta

I Tolai-stammen betaler man med skaller, når man køber dagligvarer som ris og madlavningsolie.

af Claudio Sieber
28 januar 2019, 2:13pm

Alle billeder: Claudio Sieber

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Asien

Mens de fleste af os lever i samfund, hvor kryptovaluta og økonomisk teknologi stormer frem, handler folk i den afsidesliggende provins East New Britain i Papua Ny Guinea fortsat med skaller.

Der er gået 43 år, siden Papua Ny Guinea erklærede sin uafhængighed fra Australien. Men i dag er skaller – eller tabu, som de kaldes – stadig forankret som betalingsmiddel blandt Tolai-stammens medlemmer, som tæller omkring 120.000 mennesker. Den ældgamle skik har overlevet både tysk og australsk koloniherredømme, indflydelsen af et strengt katolsk uddannelsessystem og globalisering.

Tolai-stammen bruger skallerne til at udveksle varer mellem forskellige landsbyer, ligesom de er et omdrejningspunkt ved kulturelle begivenheder som optagelsesceremonier, bryllupper, begravelser og fester. Samtidig er de med til at fastholde det sociale hierarki blandt Tolai-stammens folk, fordi skallerne er svære at bearbejde og dermed bruges som en måde at vise respekt for den person, man giver dem til. De kan også veksles til kina, som er Papua Ny Guineas officielle møntfod, og dermed bliver de brugt som betaling for forskellige udgifter som uddannelse, lægehjælp, biler og andre varer.

Tabu-skallerne kommer fra sneglehuse fra sneglearterne Nassariidae og Nassa, som stammemedlemmerne samler på stranden eller dykker efter ud fra kysten. Herefter bliver de lagt i solen, så sneglene udtørres, inden skallerne transporteres til Rabuls havn, hvor de behandles for skadedyr og senere vaskes med rengøringsmiddel. Endelig fjernes toppen af skallerne manuelt med en tang og bliver sat på tråd, hvorefter de er klar til handel.

Tabu Shell Money
Tolai-folket samler Nassariidae-snegler op fra den mudrede strand.

Man anslår, at handlen med skaller alene på Gazelle-halvøen i East New Britain har en værdi på mellem seks og otte millioner kina (omkring 11 millioner kroner), hvilket gør byttehandelsøkonomien i regionen til den største af sin slags i verden. Men det er ikke uden problemer. På grund af den stigende efterspørgsel på Nassariidae-skaller, som i overvejende grad skyldes befolkningstilvækst, er kyststrækningen, der engang bugnede af naturrigdomme, i dag tømt for skaller. Det har blandt andet betydet, at Tolai-stammen må importere skaller fra både omkringliggende regioner på Papua Ny Guinea og fra Salomonøerne.

Selv om det er flere årtier siden, Papua Ny Guinea introducerede en pengebaseret økonomi, hæveautomater og banker, er Tolai-samfundet fortsat afhængigt af skaller.

Scroll videre for flere billeder af Tolai-folket og deres unikke skik.

Tabu Shell Money
Steven er medlem af Tolai-folket og dykker efter skaller, så han har råd til at blive gift.
Tabu Shell Money
Før skallerne bliver brugt som valuta, bliver de gennemboret med en tang og sat på en tråd.
Tabu Shell Money
Kvinderne sælger tabu-skaller på markedet. På den måde bliver de byttet til den officielle møntfod, kina, der handles med uden for stammen.
Tabu Shell Money
En Tolai-mand betaler for en sodavand med tabu-skaller.
Tabu Shell Money
Tolai-manden Lua Akuila er død, og ved begravelsesceremonien bliver hans skaller fordelt blandt slægtninge og andre stammemedlemmer.
Tabu Shell Money
Charles Zale bærer tabu-skaller til sin kommende hustrus forældre. Han skal betale tabu-skaller til en værdi af 50 kina (cirka 70 kroner) for at kunne gifte sig med hende.
Tabu Shell Money
Flere Tolai-klaner fra forskellige landsbyer genopfører de første kristne missionærers ankomst til øerne, inden der deles tabu-skaller ud til børnene, som kan købe is for dem.
Tabu Shell Money

Tabu shell money
Selv om pengeøkonomi og hæveautomater er indført på Papua Ny Guinea, foretrækker Tolai-folket at handle med tabu-skaller.