Kan en kvinde, der er kærester med en kvinde, være præst i den danske folkekirke?

Vibeke fører an ud i udestuen i den lækre præstebolig med barskab og kulørte lamper i haven. Hun har dækket op med tebirkes og kaffe. Hunden slænger sig ved siden af hende i sofaen iført regnbuetørklæde.

Det er nok gået de færreste næser forbi, at den danske folkekirke har et stridigt forhold til seksualitet og køn. Vi skulle ikke mange dage ind i 2019, før vi debatterede diskrimination af kvindelige præster. En ny undersøgelse, foretaget af Jyllands-Posten, hvor 631 kvindelige præster har deltaget, viser, at hele 158 kvindelige præster har følt sig diskrimineret af en mandlig kollega, og at 11 procent af de adspurgte er blevet nægtet et håndtryk af en mandlig præst.

Vibeke Bidstrup siger, at hun “ikke selv har været ude for noget” diskrimination på baggrund af sin seksualitet og sit køn. Hun har dog hørt fra enkelte andre, som har. Hun studerede også sammen med folk, der ikke går ind for kvindelige præster og ikke går ind for vielse af homoseksuelle, men hun oplevede dem ikke som diskriminerende overfor hende.

Hvordan opleves det så?

“På pastoralskolen har jeg for eksempel læst med nogen, som ikke går ind for kvindelige præster. Men de erkender også, at det er deres holdning, og at jeg har en anden holdning. Der er mange mennesker, som har en anden holdning, så de har ikke noget imod mig som person. De har mere noget imod hele ordningen med kvindelige præster. Men det er et fåtal, og jeg har aldrig oplevet, at de har sagt noget grimt, aldrig.”

Blev du så modtaget med åbne arme som præst, da du blev ansat?

”Ja ja! Et af kravene for at blive ansat i Grundtvigskirken er, at du gerne vil vie fraskilte og homoseksuelle. De vil ikke ansætte præster, der ikke vil. Selvfølgelig, når man rejser ud i verden, er situationen desværre meget anderledes.”

Ægteskaber mellem folk af samme køn på lige fod med andre blev lovligt i Danmark i 2012, men præster har stadig ret til at afvise potentielle homoseksuelle ægtefæller, hvis det strider mod deres overbevisning. I Biblen står det også ganske klart, at homoseksualitet er en synd. Tager man de ord bogstaveligt, kan det synes ganske svært at forene homoseksualitet og kristendom.

“Jeg er altid meget bevidst om, at Biblen er skrevet af mennesker i en speciel historisk tid. Sådan skal den også læses. Det er meget vigtigt. Altså, kirken i dag, jo, der er enkelte præster tilbage, som ikke er tilhængere af homoseksuelle ægteskaber, men størstedelen ser kærligheden som kærligheden, og det er det vigtigste. Lige meget, hvem den er til, eller hvem man bliver forelsket i.”

En søndag går jeg i Grundtvigskirken og ser Vibeke prædike. Emnerne er inklusion og eksklusion, fællesskab og ensomhed, og hvordan meningsløshed efterhånden er blevet en kerneværdi for mange mennesker. Vi kommer også rundt om DR-programmer med Oliver Bjerrehus. Hun fortæller mig, at hendes første prædiken som præst handlede om Tinder.

”Der er jo mange kirkelige retninger, som stadig har det som ideal,” siger Vibeke. ”Egentligt synes jeg, at det er vigtigt at være i snak med dem. Jeg synes, det er vigtigt, at vi alle sammen forsøger at gøre det.”

Vibeke søger dialogen. Hun har holdninger til folkekirkens ansvar overfor homoseksuelle, overfor kvinder og overfor den meningsløshed, som kan ende ud i fanatisme. For Vibeke er det bedre, at de præster, som er imod homovielser og regnbuefamilier, stadig er en del af folkekirken. For modsat lande som USA, der er langt hen af vejen er styret af religion, er den danske folkekirke præget af samarbejde. Ifølge Vibeke har langt de fleste danske præster heller ikke et problem med regnbuefamilien.

“Dét, vi måske har været rigtig dårlige til, er bare at fortælle, at det har vi ikke. Og det er en skam. For jeg bliver da ked af det, når jeg hører om og taler med folk, der lever i regnbuefamilier, som ikke ved, at deres børn kan blive døbt i kirken. For selvfølgelig kan de det. Det gør mig ondt, at vi som kirke ikke har været bedre til at komme ud og fortælle det.”

Betyder det, at der måske er en generel mistillid til folkekirken på det punkt?

”Jeg tror, det er rigtigt, at der er rigtig mange fordomme ude i befolkningen, som kirken ikke har været gode nok til at gøre op med. Derfor er det selvfølgelig kedeligt, når det gang på gang bliver fordommene, der bliver bekræftet, frem for alle os andre. Men vi er måske også lidt mere kedelige at skrive om.”

Vibeke fortæller, at op mod 80 procent af alle danske præster gerne vier homoseksuelle, altså er hver femte præst stadig imod.

Debatten om, hvorvidt præster skal tvinges til at vie homoseksuelle, blusser da også op med jævne mellemrum. Der var kritik fra højrefløjen i folkekirken, da et jobopslag i Brønshøj Kirke krævede, at en ny præst var villig til at vie homoseksuelle. I 2017 udtalte Socialdemokratiets Mogens Jensen, at præster bør tvinges til at vie folk af samme køn frem for at diskriminere på baggrund af seksualitet. Det var LGBT Danmark dog ikke hundrede procent enige i. De mener, at ordningen, som den eksisterer nu, hvor det er præsten selv og dennes samvittighed, der bestemmer, fungerer fint.

Bor man i et sogn med en præst, som nægter at vie homoseksuelle, har provsten i ens område pligt til at skaffe en anden. Man kan altid blive viet i den kirke, man ønsker. Men når det kommer til spørgsmålet om præsters og folkekirkens forhold til vielse af mennesker af samme køn, har folkekirken og de præster, som gerne vier homoseksuelle, også selv et ansvar for at synliggøre sig i debatten, siger Vibeke. Og det har måske manglet lidt, mener hun.

”Jeg kan godt blive lidt ked af det, at det altid er de konservative stemmer, der bliver hørt i den debat, og ikke os, der har et andet syn på det.”

Vibeke mener, at folkekirken har en forpligtelse til at oplyse. Med folkekirken følger nemlig et billede af traditioner. Derfor, fortæller hun, er det nødvendigt at gøre op med nogle af de stereotyper, man forbinder med den danske kirke – hvordan fungerer det i praksis, når det er to af samme køn, som skal vies? Og hvad hvis du ikke har en far til at føre dig op ad kirkegulvet?

“Jeg kan da godt være i tvivl, om folkekirken har været gode nok til at snakke om det. Jeg kan stadig godt mærke, at ikke alle føler sig velkomne. Det, synes jeg virkelig, er trist og en skam.”

Vibeke har også mødt unge homoseksuelle personer, der har været i tvivl, om deres seksualitet kan forenes med kristne værdier. Det håber hun, at hun været med til at være fortælle dem, at det kan den sagtens.

“Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at kirken er et rum for alle, lige meget hvem de er. Sådan har den bagvedliggende tanke altid været, men sådan har praksis ikke altid været."

Så hvad er Vibekes håb for den danske folkekirkes fremtid? Det er et svært spørgsmål, forklarer hun. “Jeg håber, at folkekirken kan finde en god balance mellem tradition og fornyelse. Og at vi formår at være en kirke, der taler ind i nutiden."