FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Vi spurgte folk: Hvad dræber din lyst?

”En omskåret pik. Der er ingen smag og ikke noget at tygge på.”
Billede via Flickr-bruger Nina A. J. G. / CC BY-ND 2.0

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien.

Det er en fortælling, der har eksisteret til alle tider. Mand og kvinde mødes, kvinde bliver betaget af mands kiksede jokes, de hænger ud, de snaver, og så siger fyren ”lige et øjeblik, jeg henter lige noget.” Og pigen tænker, at han sikkert er ude for at hente et kondom, så han ikke giver nogle af sine sygdomme videre til hende, men pludselig dukker han op igen med en kæmpe dildo og hvisker: ”Må jeg stikke den her op i røven på dig?

Annoncering

Det er hvad eksperterne kalder et ”turn-off.” Det var, hvad Meatlof mente, da han sang: I would do anything for love, but I won’t do that. Men hvor sætter almindelige mennesker grænsen? Vi gik en tur på gaden for at spørge.

Claire, 21
Arbejder på hotel

VICE: Hey Claire, hvad dræber lysten for dig?
Claire: Homofobi. Det er svært at være queer, men det er ikke svært at være homofobisk. Homofobi er så udbredt. Det knuser mit hjerte, når folk ikke accepterer andre, som de er, og det dræber også al lyst.

Så er det da godt, at der ser ud til at være mindre homofobi. Er du glad for at homoseksuelle endelig kan blive gift i Australien?
Ja, det er et stort øjeblik, og måske det vigtigste, der er sket for queers her i landet. Det er så fedt.

Er du tændt?
Måske.

Jeg er ikke homofobisk. Overhovedet. Tænder jeg dig?
Ja, helt sikkert.

Fedt.

Chris, 26
Arbejder for et svensk designbureau

Hey Chris, hvad dræber lysten for dig?
En omskåret pik. Der er ingen smag og ikke noget at tygge på. Desuden har man jo lemlæstet sit lem. En to dage gammel baby har ikke mulighed for at sige fra. De kan ikke sige ”mor, lad lige være med at skære min forhud af.”

Men det er mere hygiejnisk.
Ja, men jeg foretrækker naturlige pikke.

Har du nogensinde stået overfor en omskåret pik?
Ja, et par gange. Jeg kiggede ned på den og tænkte, ”Åh nej, der er intet hud, der er intet at gumle på!” Det var meget uinteressant. Hvis fyren er perfekt, men har en omskåret pik… Så bliver jeg nødt til at lave en liste med fordele og ulemper, og der omskæring helt sikkert et minus.

Annoncering

Du er sgu lidt hård ved folk, Chris. En pik er en pik.
Du har ret… Måske har jeg lært noget i dag. Jeg burde nok tro mere på mantraet om, at det ikke handler om, hvordan den ser ud, men hvordan han bruger den.

Betty, 27
Modestuderende

Hey Betty, hvad dræber lysten for dig?
Fyre som bruger deres maskuline magt til at dominere et rum. Med to ord: Hypermaskulinitet og patriarkatet.

Dybt.
Et godt eksempel er en meget højlydt fyr i en stor gruppe, der bander og drikker øl hele dagen.

Så en gennemsnitlig australier?
Ja. Pis.

Så du kan ikke lide at blive domineret?
Jo, jo. Det kommer an på sammenhængen. Hvis der er samtykke mellem to voksne mennesker, er det noget andet. Så kan jeg godt lide at blive domineret en gang imellem.

Er der andet der får dig til at miste lysten?
Ja, jeg synes det er enormt ucharmerende, når folk prøver at være seje. Altså hvis de spiller smart. Det synes jeg ikke er fedt.

Sean, 28
Illustrator

Hvad dræber din lyst?
Folk, der går for langsomt.

Taler vi om sex nu?
Ja.

Okay, jeg skulle bare lige være sikker.
Du ved, folk der ikke har nok energi og ikke kan følge med.

Tænder du på folk med ADHD?
Ja, hvorfor ikke? Jeg vil gerne være sammen folk, der holder min hjerne i gang.

Du virker ellers ikke særlig energisk.
Mmmh.

Ben, 24
Stylist

Hvad dræber lysten for dig?
Altså, jeg elsker sex. God sex.

Godt for dig, Ben.
Så det dræber nok lysten for mig, hvis man partner ikke tænker på mig, og hvad jeg har lyst til, når vi har sex. Det er vigtigt, at man snakker sammen undervejs. Folk, der kommer først, og er ligeglad med, om jeg også kommer - fuck dem.

Annoncering

Din stakkel. Sker det tit for dig?
Nogle gange. Det er vildt trist, fordi man er ved at eksplodere. Men jeg har heldigvis mødt en fyr, som er meget respektfuld, og som venter på, at jeg er kommet. Det er så dejligt at komme sammen.

Ja, men der er forskel på, hvor lang tid man gider vente.
Det er sandt. Det er ikke altid lige sjovt.

Emily, 24
Modestuderende

Hey Emily, hvad får dig til at miste lysten?
Jeg tænder totalt af på folk, der spiser kød. Det er nok, fordi jeg er veganer.

Der kan man bare se. Så du tænder på folk, der spiser tofu?
Ja. Men det er endnu bedre, hvis de spiser frugt.

Hvilken frugt tænder du på?
En mango er ret sexet. Eller en durian.

Jeg blev nødt til at læse en guide for at kunne spise det lort.
Ja, det er en ret underlig frugt fra Malaysia. Jeg tror, de færreste synes, den er fræk, for den lugter pisse dårligt. Sådan en blanding af lort, løg og bræk. Men det er et meget intenst elskovsmiddel, at du bare ved det.