En gammel atombunker bliver Europas største lovlige potfarm
Weed

En gammel atombunker bliver Europas største lovlige potfarm

Christoph Rossner er i gang med at lave en gammel NATO-base om til en potfarm. Han drømmer om at blive Tysklands største producent af cannabis til medicinsk brug.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Vice Tyskland

"Planen er selvfølgelig at dyrke en masse pot, men det betyder ikke, at det bare bliver en fest at arbejde her," siger Christopher Rossner, mens han fører mig hen mod indgangen til en gammel, nedlagt atombunker, der ligger midt ude på landet i den sydtyske Allgäu-region.

Fra 1956 og frem til 2003 var bunkeren en del af Memmingen-militærbasen, hvorfra NATO skulle affyre atomraketter i tilfælde af, at den kolde krig blev til en rigtig krig. I dag står anlægget tomt, men sådan bliver det ikke ved med at være, hvis Christopher Rossner får sin vilje. Den 47-årige iværksætter vil lave bunkeren om til Tysklands største cannabisfarm – og det er noget, han planlægger at arbejde sammen med myndighederne i Bayern om at gøre.

Annoncering

En af de mange massive døre mellem bunkeren lokaler.

Siden den 1. marts 2017 har cannabis til medicinsk brug været lovligt i Tyskland, hvis man har en recept vel at bemærke. Rossner vil udnytte den nye lovgivning til at blive landets førende cannabisproducent. Og hans ambition er ikke nødvendigvis helt hen i vejret – legaliseringen af cannabis til medicinsk brug har åbnet et nyt marked med enormt potentiale. Det tyske center for overvågning af stoffer og stofmisbrug (DBDD) vurderer, at i 2015 alene røg næsten fem millioner tyskere cannabis mindst engang i løbet af året – og den undersøgelse er udelukkende baseret på folk, der var villige til at afsløre deres forbrug.

Atombunkeren, hvor Rossner håber på at grundlægge sit fremtidige potimperium, er en imponerende bygning. Den er godt 50 meter lang og 15 meter høj og er udstyret med ventilationsskakter, som var det en middelalderborg. "Jeg tror vores planter er godt sikrede bag de her mure," sig Rossner med et smil på læben.

Christoph Rossner vandrer gennem en af gangene i bunkeren mod det centrale atrium.

Den gigantiske dør – der er otte meter bred, næsten 30 centimeter tyk og består af 190 tons hærdet stål – runger metallisk, da vi åbner den. Derfra bevæger vi os hen mod en ny dør, som vi går igennem for at nå frem til bunkerens centrale atrium. Når Rossner i fremtiden har hyret ansatte til firmaet, der hedder Bunker PPD, er det meningen, at de skal efterlade deres tasker og overtøj, iføre sig kedeldragter og scanne deres fingeraftryk, inden de kan komme ind. Den tyske regering har vedtaget de strikse sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at cannabissen smugles ud af laboratoriet illegalt.

Annoncering

På vejen igennem bunkeren passerer vi personalets gamle sovesal samt et radiokommunikationslokale. Loftet over os er halvanden meter tykt og støbt i armeret beton. Rummet føles meget lille og klaustrofobisk – man føler næsten, at man bliver nødt til at dukke hovedet for at komme frem.


Watch: How to Treat Weed Dealers, According to a Weed Dealer


Den planlagte cannabisfarm skal være del af grundlaget for et forskningsprojekt, der skal undersøge forskellige cannabisarters effekt og fastlægge en standard for hver af dem. Projektet gennemføres i samarbejde med Technische Universität München og University of British Columbia i Vancouver, Canada.

Det er Rossners håb, at han via forskningsprojektet kan levere cannabis fra bunkeren til 150 patienter. Hvis både forskningsresultaterne og den dertilhørende cannabisproduktion godkendes af Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte (den tyske pendant til Lægemiddelstyrelsen) samt det organ herunder, der beskæftiger sig med rusmidler, kan Bunker PPD begynde at levere cannabis til patienter så tidligt som i marts 2018.

Til venstre, Christoph Rossner står i sin fremtidige potfarm. Til højre, et gammelt radiokommunikationslokale.

Rossner er stor fortaler for cannabissens helende egenskaber. Da han var 18 år gammel var han ude for en ulykke på den fabrik, hvor han var i lære. En metalbjælke styrtede nedover ham og knuste hans venstre skulder. Han begyndte at ryge pot for at dulme de kroniske smerter, han oplevede efter ulykken, og han gør det fortsat i dag. Den eneste forskel er, at han i dag ryger lovligt på recept. "Jeg er faktisk skæv lige nu," indrømmer han.

Annoncering

I 1994 gjorde den tyske forfatningsdomstol det lovligt for individer at være i besiddelse af små mængder cannabis – mellem fem og ti gram alt efter, hvor i Tyskland man befinder sig. I slutningen af årtiet begyndte Rossner at udnytte den øgede efterspørgsel ved at åbne et illegalt "potapotek". Hans kundekreds voksede støt og bestod blandt andet af kræftpatienter og folk, der led af gigt. I 2000 blev han idømt to år og en måned i fængsel. Han endte med at afsone fem måneder, hvor efter han tilbragte fire måneder i terapi.

Hvis strømmen går, har Rossner fire dieselmotorer klar til at levere strøm til lamperne.

Nu hvor medicinsk cannabis er lovligt i Tyskland anslår myndighederne, at landet får brug for en høst på lige godt to tons cannabis om året for at imødekomme patienternes behov. Rossner mener imidlertid, at myndighederne undervurderer efterspørgslen, når legaliseringen institutionaliseres på den måde. Ifølge Rossner får Tyskland brug for seks gange så meget – over 12 tons pot.

En af bunkerens gange, og tegninger på væggen efterladt af soldater.

Vi bevæger os længere ned i dybet. Her er helt øde og forladt. Det er en underlig stemning, som kun forstærkes af tegningerne på væggen, som soldater, der kedede sig, har griflet ud for mange år siden. Vi går forbi et åbent rum fyldt med store containere. Her er det planen, at laboranter skal klone højpotente cannabisarter. Det enorme industrifyr, der står ved siden af lokalet, blev i sin tid brug til at destruere giftige materialer ved 870 graders varme, men i fremtiden er det meningen, at ovnen skal bruges til at brænde overskydende cannabis af med – det er endnu et af myndighedernes krav.

I rummet her skal en af de planlagte 80 cannabisarter dyrkes.

Men der er lang vej for Rossner endnu. Da vi forlader bunkeren og træder ud i sollyset igen, fortæller han mig, at hans advokater forbereder et sagsanlæg mod Bundesinstitut für Arzneimittel und Medizinprodukte. Agenturet kræver nemlig, at potentielle potproducenter skal kunne dokumentere, at de har produceret og leveret mindst 50 kilo pot indenfor de sidste tre år. Når man tager i betragtning, at det indtil nu har været ulovligt i Tyskland, forstår Rossner ikke, at regeringen forventer den slags bevis – for slet ikke at tale om dokumentation på lovbruddet.

Atombunkeren set udefra.

Mens han venter på, at de tyske myndigheder godkender hans plan, holder Rossner samtidigt et vågent øje med konkurrenterne. I USA er en række firmaer i gang med systematisk at opkøbe små cannabisproducenter – en tendens, der også kan komme til at dominere det tyske marked. Selv om hans laboratorie kun eksisterer på et teoretisk plan på nuværende tidspunkt, og der ikke er noget at opkøbe, så forsikrer Rossner mig om, at han ikke har tænkt sig at sælge. Han vil gøre det på sin egen måde i den gamle atombunker.