Sådan er det ikke at kunne forestille sig noget

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

De fleste mennesker har svært ved at forestille sig et liv uden visualisering af billeder. Vi visualiserer på daglig basis: Hvad der er tilbage i køleskabet, eller en bedsteforælders krøllede ansigt. Vi bruger ikke kun billeder til at klare os i hverdagen eller mindes fortiden, men også til at forestille os fremtiden. Hvem har ikke et billede inde i hovedet af den lejlighed, de en dag håber at få råd til?

Så hvordan er det, hvis man ikke kan forestille sig noget af det? Hvis man ikke kan se et træ for sig, når man tænker på et.

32-årige Arfie Mansfield har aphantasia – et fænomen, der betyder, at han ikke kan se billeder inde i sit hoved. Lidelsen blev opdaget i 1880, men fik først et navn i en undersøgelse fra 2015 af Adam Zeman, der er professor i kognitiv- og adfærds-neurologi. Det er muligt, at op mod 1 ud af 50 mennesker er ramt.

Ligesom de fleste andre ting, så befinder evnen sig til at visualisere ting et sted på et spektrum. Nogle mennesker kan se ting helt tydeligt for sig, for eksempel logoet på en karton mælk, hver eneste dybe rynke i farmors ansigt eller hver en krog i den lejlighed, du stadig ikke har. Så er der andre, der mere forestiller sig vage omrids af tingene. Arfie lider af noget, der er tæt på at være total aphantasia, hvilket ifølge hjemmesiden aphant.asia betyder, at det er stort set umuligt ”at skabe billeder, lyde, smage, dufte eller berøringer” i sit hoved.

VICE: Du kan slet ikke se billeder inde i dit hoved?
Arfie: Nej, det kan jeg ikke.

Hvordan tænker du så? Hvad tænker du i?
Det ved jeg ikke – heller ikke i ord. Nogle gange gør jeg, men det er mere undtagelsen, end det er reglen. Jeg skal bevidst tænke på ord, det er ikke noget, jeg gør automatisk.

Hvis du hverken tænker i billeder eller ord, er det så mere i koncepter?
Jeg har altid tænkt, at jeg tænkte i tanker. Jeg tror, jeg tænker i forhold – jeg kan forestille mig, hvordan ting relaterer til hinanden.

Har du altid vidst, at du tænkte på en helt anden måde end andre mennesker?
En af mine venner sagde, at en af hans venner var græker, men havde boet i England i ti år, så han undrede sig over, om han tænkte på græsk eller engelsk, og indtil det øjeblik anede jeg ikke, at folk tænkte i sprog. Det samme gælder mentale billeder. Når folk taler om et ”mentalt billede”, så anede jeg ikke, at de mente det bogstaveligt – jeg troede, det var en poetisk formulering. Da jeg fandt ud af det, var der en del af verdens poetiske kant, der forsvandt. Jeg har kun kendt til min lidelse i nogle år, så jeg skulle vænne mig til tanken om, at det ikke er alle, der tænker ligesom mig. Det virker lidt overfladisk, men…

Nej, slet ikke. Det må da være ret fremmedgørende.
Ja, helt vildt, for hvis jeg taler om det, bliver folk altid meget overraskede og går i forsvarsposition, på en underlig måde.

Hvordan går de i defensiven?
Jeg tror, det er fordi, at når jeg forklarer, at jeg ikke tænker i billeder eller ord, udfordrer jeg deres måde at tænke på. Folk bliver utrygge over, at der findes en anden måde at tænke på. Alle spørger altid om sådan noget som: ”Kan du så ikke sige, hvordan din far ser ud?”

Kan du så ikke sige, hvordan din far ser ud?
Jeg ved godt, hvordan min far ser ud, og det gør jeg med hele min familie, men den eneste grund til, at jeg kan sige, hvilken farve øjne min far har, er at jeg tjekkede, fordi nogen spurgte. En ven bad mig beskrive min familie, og jeg fortalte alt muligt om, hvordan de er som mennesker, og hun sagde: ”Men hvordan ser det ud?” Der kunne jeg kun sige,”det ved jeg ikke.”

Tror du det vil sige, at udseende betyder mindre for dig?
Det kan jeg godt lide at tænke, men det tror jeg ikke. Jeg tror, at jeg er lige så overfladisk som alle andre.

Har du nogensinde set billeder inde i dit hoved?
Engang, da jeg var lidt skæv, så jeg billeder inde i mit hoved, og det var en helt ny ting for mig. Så snart det skete, tænkte jeg, ’nåh, det er dét, folk mener!’

Nu, hvor jeg har oplevet det en enkelt gang, har jeg prøvet at koncentrere mig om at se ting. Nu hvor jeg ved, det er en mulighed, som jeg næsten kan nå. Jeg tror, det er en evne, jeg kan øve mig på, og til sidst kan jeg måske se ting ligesom ”almindelige” mennesker.

Når de fleste læser en bog, opbygger de billeder inde i deres hoved undervejs. Hvad sker der når du læser en bog?
Jeg læser og opfatter ordene. Jeg fokuserer på relationen mellem mennesker, koncepter og steder. Jeg kan ikke forestille mig karaktererne, heller ikke selvom de bliver beskrevet meget levende. Jeg sidder ikke og tænker, ’det lyder som om, han skal spilles af Brad Pitt i filmen.’

Hvordan fantaserer du?
Ved hjælp af begivenheder, forhold og koncepter tror jeg. På samme måde som jeg tænker. Jeg kan sagtens forestille mig, at noget sker. Jeg kan bare ikke forestille mig, hvordan det ser ud, føles, lyder eller den slags.

Påvirker det din hukommelse?
Jeg kan ikke huske, hvordan ting ser ud – jeg kan ikke forestille mig dem på den måde. Det er som om det hele er gemt i binær kode. Mit hoved behandler ikke informationerne visuelt. Jeg ved, hvordan Eiffel-tårnet ser ud, men jeg kan ikke forestille mig det i form af et billede. Jeg kan tænke på forskellige aspekter af det.

Tror du, det gør nogle ting mere besværlige?
Ja, det tror jeg. Men jeg har jo ikke oplevet andet.

Er der nogle fordele ved det?
Det giver mig frihed til at forestille mig ting, der ikke så let kan beskrives med sprog. Til gengæld er det så svært at beskrive dem med sprog bagefter.

Det må være frustrerende at skulle oversætte en tanke til sprog, hvis du ikke tænker sådan til at starte med.
Ja. Nogle gange kan jeg beskrive, hvad jeg tænker. Jeg beskriver noget, der ligger udenfor sproget ved hjælp af sprog, og det er det sprog er lavet til. Hvis ikke vi har ord, der beskriver det, har vi andre ord, der kan pege os i den rigtige retning.

Er det ikke altid det ord gør? Ord har forskellige betydninger for forskellige mennesker. Det som et ord betyder for mig, er ikke nødvendigvis det samme for dig.
Præcis. Ordet ”billede” for eksempel.