Annoncering
lady gaga

Verden er klar til en Lady Gaga-renæssance

Gagas rolle i den nye film 'A Star Is Born' er blevet omtalt som definerende for hendes karriere. Men vil den give hende sin superstjernestatus tilbage?

af Lauren O'Neill
13 september 2018, 8:49am

Screenshot fra YouTube

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Lady Gaga er født til at være berømt. Det ved hun udmærket godt selv: Da hun begyndte at være i offentlighedens søgelys, nævnte hun det jævnligt. "Nogle mennesker er bare født som stjerne," sagde hun engang til The Sun, “Enten så har du det, eller også har du ikke, og jeg var helt sikkert født sådan."

Det er svært at være uenig med hende: I et årti har Lady Gaga været så berømt, som man overhovedet kan være, og har der har stort set ikke været et øjeblik, hvor det ikke føltes som den mest naturlige ting i verden. Hun er en af den slags mennesker, der kan bære berømmelsen som om det var en organisk udvikling og ikke et rent tilfælde. Selv efter auditions uden held, skuffelser med pladeselskaber og år efter år tilbragt i baglokaler med at skrive sange for andre kunstnere, kom berømmelsen til sidst skyllende ind over hende lige så let og naturligt som tidevandet.

Gaga er vokset op på Manhattan og spillede klaver fra hun var tre år, og det virker, som om hun har været så velforberedt på berømmelsen – også da det var helt nyt for hende – fordi det er hendes skæbne. Hele verden lærte hende at kende, da hun udsendte sit debutalbum i 2008 (titlen The Fame viser, hvor indgroet berømmelsen var, og er, i den mystik og mytologi, hun har bygget op), og vi hørte hendes første hits "Poker Face", "Just Dance", og lidt senere "Paparazzi". Hun tiltrak sig opmærsomhed så let som ingenting, gav konstant pressen små, skarpe citater (“Jeg kan faktisk give mig selv en orgasme mentalt”) og gik rundt i ekstreme eller nærmest latterlige outfits. Ligesom Madonna var hun totalt klar, blev aldrig overvældet og virkede forberedt ned i mindste detalje, så hun kunne udnytte hver eneste lille mulighed for at blive bemærket.

Selv om det aldrig har virket, som om kunstneren med det borgerlige navn Stefani Germanotta har haft svært ved berømmelsen, så har hendes ti år i rampelyset alligevel budt på nogle udfordringer. I Netflix-dokumentaren Gaga: Five Foot Two, som fulgte hende, mens hun lavede sit fjerde album, Joanne, indrømmede hun, at hendes kærlighedsliv har lidt under berømmelsen, og hendes to seneste albums, ARTPOP og Joanne, blev modtaget med blandede anmeldelser, hvor hun blev anklaget for at være formløs, usammenhængende og uoriginal i visse dele af pressen. For nylig har Gaga også fortalt, at hun har kæmpet med smerter fra den kroniske sygdom fibromyalgi, og at det var derfor, hun har været tvunget til at aflyse koncerter.

Den tilbagegang og de fejltagelser, hun har begået, drukner til gengæld i Lady Gagas vedholdenhed. I løbet af årene har hun lagt sin status som tabloid-darling bag sig og bliver nu betragtet som en langt mere seriøs kunstner. Hun begyndte at genopfinde sig selv i 2011, da hun overraskede mange ved at vise, at hun er en sangerinde i verdensklasse på sin egen version af "The Lady Is a Tramp" sammen med swing-legenden Tony Bennett til hans album Duets II: The Great Performances.

Det var et samarbejde, der var så givende for begge parter, at Bennett rekruterede Gaga til at lave en hel plade med kendte amerikanske duetter (Cheek to Cheek fra 2014), og på den måde lånte han lidt af den glamour og status, han har opbygget på scenen gennem et helt liv, til hende, og det løftede offentlighedens opfattelse af hende op på et helt nyt niveau. Gaga har selvfølgelig altid vidst, at hun ville blive berømt, men fra starten har hun planlagt, hvordan hun kunne løfte sig selv op i de allerhøjeste luftlag. Hun vil være tidløs.

Sandheden er, at hun altid har været mest overbevisende, når hun giver den som en sangernes sanger, når hun kaster sig over standarderne, når hun svæver lige over tidsånden – da hun sang nationalsangen til Super Bowl, var hun bedre, end da hun lavede halftime-show året efter, og da hun optrådte med “The Sound of Music” til Oscar-uddelingen i 2015, var det noget af det bedste, hun har lavet i al sin foruroligende simplicitet. Det er, når hun fremstår som Judy Garland eller Barbra Streisand – de store, klassiske, kraftfulde musical-stemmer med deres malende mimik – at Gaga er allerbedst. Hendes nyeste tiltag er at gå direkte i Judy og Barbras fodspor ved at spille hovedrollen i et remake af Hollywood-klassikeren A Star Is Born , som begge førnævnte superstjerner tidligere har gjort.

A Star Is Born er en elsket Hollywood-historie om en berømt, mandlig musiker, som ikke længere er relevant, men som pludselig oplever, at en langt mere talentfuld ung kvinde bliver blandet ind i hans liv, og helt grundlæggende handler den om berømmelse. Den udgave, Gaga er med i, er instrueret af skuespilleren Bradley Cooper, som også selv spiller med, og det er den fjerde udgave af filmen. Ved at caste Lady Gaga til filmen har han givet hende sit livs mulighed - og hun har givet ham det samme. Det er en rolle, der virker, som om den er lavet specifikt til hende og hendes historie – hun forstår tydeligvis kunsten som få andre – og den kan tage hendes karriere i en helt ny retning: Der er allerede nogen, der ser hende som en mulig Oscar-kandidat.

I en anmeldelse, hvor filmen bliver beskrevet som "stort set perfekt," siger Rolling Stone følgende om Gaga: "Hvem kunne have regnet ud, at hun ikke blot er skuespiller, men en fremragende en af slagsen?" Ifølge Guardians fem-stjernede anmeldelse er hun "fortryllende," mens Empire (også fem stjerner) siger, at hendes udgave er "betagende og veludført," Det er anmeldelser, der ville gøre enhver professionel lykkelig, og selv om Lady Gaga har optrådt som skuespiller før (mest bemærkelsesværdigt i TV-serien American Horror Story), er A Star Is Born hendes mest lovpriste rolle, og den vil uden tvivl løfte hende til de højder, hun altid har udset til sig selv. Hun vil igen indtage den plads blandt de allerstørste popstjerner i verden, som hun er gledet lidt væk fra.

Jeg vil mene, at det er fortjent. Siden hun dukkede op for ti år siden, har der været meget få stjerner som Lady Gaga. Selv om poplandskabet har ændret sig enormt meget i løbet af det seneste årti – sociale medier dominerer alt, hvilket ikke rigtig var tilfældet, da hun startede sin karriere, og det virker, som om fans vægter stjerner, som de kan relatere til – så tror jeg netop, at det betyder, at der mere end nogensinde før er en plads til, at Gaga kan gå hele vejen.

Selv om hun ikke længere går rundt i kødkjoler (heldigvis), og selv om hun selv favner sociale medier (omend lidt klodset nogle gange), så repræsenterer Gaga den type kendis, der eksemplificerer, hvorfor vi overhovedet har kendte mennesker til at starte med. Hendes talent er så stort, at vi slet ikke kan røre ved det, og hendes kunstneriske tilgang til mainstreamen inspirerer publikum, netop fordi de ikke kan relatere til hende. Det er i stedet en meget specifik, højtsvævende, individual vision.

Jeg tror, vi går ind i en Lady Gaga-renæssance. I december, mens rygterne om Oscars stadig vil svirre, vil hun kaste sig over det, der kendetegner alle de ægte musical-sværvægtere: En fast plads i Las Vegas. Indtil videre er showet sat til at køre i to år, og vil være delt op i to optrædender – Lady Gaga Enigma og Lady Gaga Jazz and Piano – så hun kan vise alle sine kunstneriske sider frem. Når man kombinerer den satsning med den udbredte ros, hun har fået for sin rolle i A Star Is Born, er der meget, der tyder på, at Lady Gaga er på vej mod en helt ny form for berømmelse, der nedbryder former og afspejler hendes forgængere. Hun er på cej til at blive anerkendt som et af de helt store Hollywood-talenter og det er ærlig talt på tide.

Tagged:
Music
Noisey
Pokerface
Bradley Cooper
A Star Is Born
musikere i film
lady gaga danmark