Fyren, der blev dræbt af et rumvæsen i 'Alien', er overbevist om, at han har set rigtige rumvæsener
Billede fra Wikimedia commons

FYI.

This story is over 5 years old.

rumvæsener

Fyren, der blev dræbt af et rumvæsen i 'Alien', er overbevist om, at han har set rigtige rumvæsener

'Jeg er sådan set ligeglad med, om folk tror, jeg er skør.‘

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Skuespilleren Yaphet Kotto tror på rumvæsner. Den sætning kan de fleste acceptere, men det bliver mere interessant, når vi tilføjer, at Yaphet Kotto også har set et rumvæsen, holdt et rumvæsen i hænderne, og har affundet sig med, at han er blevet bortført af rumvæsener.

"Jeg har aldrig talt offentligt om det, det her er første gang," fortæller Kotto, da jeg ringer til ham. "Jeg har kun fortalt det til min kone, min rabbiner og en psykolog. Det er første gang, jeg står frem."

Annoncering

Det siger sig selv, at jeg både følte mig særlig og lidt desillusioneret, da Kotto sagde det. Egentlig ville jeg bare tale med ham om hans berømte død i Ridley Scotts mesterværk Alien fra 1979 til en artikel. Men i bunden af den mail, jeg havde fået af hans agent Ryan Goldhar, stod der: "Han har også spurgt, om du er interesseret i at tale om hans UFO-oplevelser på Filippinerne."

Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvad agenten mon selv tænkte, da han skulle videregive den information. Her er tale om en ufattelig talentfuld skuespiller, der har vundet adskillige priser. Han har banet vejen for mange andre afroamerikanske skuespillere, og han har været Bond-skurk i Live and Let Die – hvilket i sig selv er en stor præstation. Han har medvirket i 95 film og TV-serier, så hans renommé er ikke til at spøge med. Og alligevel har en anerkendt skuespiller som ham lyst til at tale om sine forbindelser til og oplevelser med rumvæsener, som har stået på hele hans liv.

Det ville være det nemmeste i verden at konkludere, at han gerne vil have opmærksomhed, eller at han er lidt skør, men der er utallige mennesker, der påstår, at de er blevet bortført af rumvæsener. Ja, det er ironisk, at en legende fra Alien taler om virkelige rumvæsener, men jeg ville alligevel høre, hvad han havde at sige. Her er nogle af de ting, vi snakkede om i den timelange samtale, vi havde. Bagefter anede jeg ikke, om Yaphet Kotto fortalte mig en helt ufattelig sandhed eller noget, han havde fundet på.

Annoncering

VICE: Vi kan lige så godt gå lige på og hårdt. Jeg har fulgt dig længe, og det er første gang i meget lang tid, at du giver et interview, og det er derfor også første gang, jeg hører dig tale om rumvæsener.
Yaphet Kotto: Normalt giver jeg ikke interviews, som du ved. Der har været 5-6 personer, som har forsøgt at tale med mig, men jeg har sagt nej. Men det her er vigtigt for mig. Da min agent sagde, at en journalist gerne ville tale med mig om det, fik jeg lyst til at løfte sløret. Nu har jeg levet med UFO'er og rumvæsener i 50 år.

OK, så hvordan begyndte det hele for dig?
Det begyndte, da jeg var omkring ni eller ti år gammel. Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå udenfor, så jeg sad og kiggede ud af vinduet på gaderne i Bronx i New York, hvor de andre børn spillede rundbold. Da jeg vendte mig om, stod en skikkelse bag mig, og den var mindst halvanden meter høj med et aflangt hoved. Den stod der, sprang om bag mig, og forsvandt. Fra den dag var det den ene oplevelse efter den anden, der kulminerede med de ting, jeg så i Filippinerne, mens vi filmede Alien.

Du siger 50 år, så det blev en tilbagevendende begivenhed?
Ja. Jeg kan huske engang, da jeg var derhjemme omkring klokken 18, og jeg gik ind på mit kontor i garagen for at meditere. Jeg så noget – et lys – og observerede det i omkring fem minutter. Jeg undrede mig over, hvorfor naboen lyste ind gennem mit garagevindue, så jeg gik ud for at snakke med dem. Jeg havde siddet indenfor i omkring tolv timer, og jeg tænkte, at jeg selv havde frembragt de ting, der svævede over min garage…. Jeg burde ikke kalde dem ting. Det var luftfartøjer. Da jeg blev ældre, forstod jeg, hvad de var. Men mens jeg var ung, forstod jeg ikke, hvad der skete, og jeg talte ikke om det med nogen. Jeg oplevede bare ting og gemte det væk, indtil der skete noget endnu større. Det taler de andre UFO-vidner ikke om. Hver gang jeg flyttede til et nyt hus, ville der på et tidspunkt være en cirkel, der lignede røg over huset. Jeg undrede mig altid over, hvor det kom fra, for det lignede på ingen måde skyer. Den slags blev ved med at forekomme de næste ti eller femten år. Jeg har også tidsrum, der er forsvundet. Hvor var jeg i de timer, efter jeg havde set dem? Havde de taget mig med? For der er store huller i min hukommelse.

Annoncering

Hvad var den store ting, der skete?
Det var en aften på mit kontor i Filippinerne. Jeg hørte min kone og tjenerne kalde på mig med nervøs stemme. Så jeg kom ud og så den samme enorme røgcirkel over huset. Da jeg spurgte dem, hvad de havde set, sagde de, at de havde set en UFO så stor som et stadion, der var vendt på hovedet, og de var ved at gå i panik. To eller tre dage senere så jeg dem selv. Den var så stor, at den skyggede for hele himlen. Månen og det hele, den var enorm. Jeg kan huske, at jeg bare sagde: "Åh, Gud". Jeg blev virkelig nervøs, for man ser ikke den slags uden at blive overvældet mentalt. Man bliver bange, for nu at sige det, som det er. Jeg havde det helt underligt de næste tre eller fire dage.

Har du nogensinde haft nogle psykiske sygdomme?
[Griner] Nej, bestemt ikke. Jeg har en IQ på 196. Så kan man lige så godt sige, at de hundredvis af mennesker - herunder den tidligere forsvarsminister i Canada - som har erkendt det samme om rumvæsener, også er psykisk syge.

Du ved godt, at folk, der læser det her, vil tænke, at du ikke er rigtig klog. Hvad har du at sige til dem? Jeg prøver ikke at promovere en bog eller den slags. Jeg har aldrig hørt om nogen, der fortæller om de oplevelser, jeg har haft. Jeg har lavet 75 film, og jeg har medvirket i TV-serier. Jeg er kendt over hele verden, så jeg får intet ud af at komme med de her indrømmelser. Jeg er kommet langt på grund af mine evner som skuespiller. Det kan godt være, at nogle mennesker bruger det til at blive berømt. Men jeg er allerede berømt, så der er ingen grund til at tale om det her, ud over at det har en forbindelse til Alien. Det er derfor, at jeg aldrig har talt om det, for jeg vidste, at folk ville sige: "Ej, han laver bare reklame for sin film." Jeg laver ikke reklame for noget som helst nu. Så hvis nogen i dag spørger mig, om jeg har nogle erfaringer med rumvæsener, kan jeg endelig sige: "Det kan du bande på." Det skete, da jeg var ni år gammel, og det er fortsat lige siden.

Annoncering

Så jeg er ligeglad med, om folk tror, jeg er sindssyg. Det er slut med at lade som om. Nu siger jeg det, som det er.

Det er så usandsynligt, at man ser en UFO, at mange mener, der er tale om svindel. Hvorfor tror du, at du er noget særligt?
Det ved jeg ikke, men jeg er efterhånden overbevist om, at jeg må være speciel, når jeg har set de ting så mange gange… Eller, ikke ting. Jeg vil ikke fornærme dem. De har fulgt efter os. De har vist sig på steder, hvor jeg var. Engang skulle jeg ud og løbe med min assistent om morgenen i nærheden af Manila på Filippinerne. Vi stod op og gik udenfor, og vi var ikke nået særlig langt, før et af rumskibene dukkede op. Min assistent gik helt amok og sagde: "Se der!" og jeg sagde bare ja, og løb videre. Den fulgte efter os, og hun endte med at fortælle alle sine venner om det. Næste morgen gjorde vi klar til løbeturen. Jeg sad og tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, og jeg bestemte, at hvis der var to, ville jeg tro på det. Vi gik ud, og ganske rigtigt, to af dem hang i luften, og næste dag var det tre, som om de havde hørt min bøn.

Jeg har altid følt, at jeg havde en forbindelse til dem, og det hele bunder i den oplevelse, jeg havde, da jeg var ni år gammel, og rumvæsenet sprang væk, fordi den blev forskrækket over, at jeg havde set den. Jeg gik til psykolog for at behandle, hvad jeg havde set og endte endda hos en åndemaner, som troede, at hele min familie dyrkede voodoo. Mange år efter var jeg bange for at slukke lyset i soveværelset. Min mor tog mig endda med til en healer for at bede og alt muligt, og derefter så jeg den aldrig igen.

Annoncering

Når du har haft sådan nogle skræmmende oplevelser med rumvæsener, hvorfor valgte du så at være med i en film om et temmelig aggressivt rumvæsen?
Fordi min oplevelse ikke havde noget at gøre med filmen Alien. Det var det fantastiske manuskript på kun 72 sider, der fascinerede mig. Der var visse ting på settet, som kun jeg lagde mærke til. Rumskibet for eksempel. Der var symboler. Symboler, som ikke havde noget med rumskibet i filmen at gøre, og jeg blev ved med at se symbolerne. De lignede egyptiske symboler, og jeg begyndte at forsøge at afkode dem, og det lykkedes.

Lige meget hvad må jeg sige, at manuskriptet til Alien var et af de mest velskrevne manuskripter i historien, og jeg har læst mange. Jeg fik en mulighed, som ingen andre afroamerikanere havde fået før, og det gav sorte en mulighed for at være med i scifi-film i eftertiden. Dengang fik man slet ikke et job i filmbranchen, medmindre man var en meget from mand, som tilbragte resten af sin tid i kirken.

Men selvom det var et godt manuskript, må frygt også have spillet en rolle i forhold til, hvordan du spillede Dennis Parker.
Da rumvæsenet kom ud af maven, indrømmer jeg, at jeg ikke kunne tale til nogen i to eller tre dage. Da den kom ud, var jeg rystet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at jeg burde havde fundet et andet arbejde eller bare blevet en gammeldags skuespiller på teateret. Jeg satte spørgsmålstegn ved hele mit liv. Hvad er det her for en film? Det er virkelig underligt.

Annoncering

Da vi gik ind i lokalet for at filme scenen, var hele filmens stemning forsvundet, for hele holdet var iført hvide beskyttelsesbriller og plastikmasker. Det var ligesom at træde ind på en operationsstue. De havde ikke advaret os om scenen. Så da vi filmede det, og væsenet skød ud af skuespillerens brystkasse, blev alle vildt bange og havde traumer bagefter. Os alle sammen. Jeg blev taget tilbage til alle de oplevelser med rumvæsener og UFO'er, jeg havde haft indtil da. Jeg blev ufolog den dag. Når man gennemgår den slags med virkelige rumvæsener, kommer man også til at opleve nogle mentale forandringer. Man begynder at overveje, om man bliver forfulgt.

Så du har virkelig aldrig fortalt om dine oplevelser? Det ville ellers virke som et passende sted, når nu filmen handlede om rumvæsener.
Jeg har aldrig talt om det, mand. Det her er første gang. Jeg har kun fortalt det til min kone, min rabbiner og en psykolog. Det her er første gang, jeg taler om det, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg besluttede bare, at jeg ville gøre det i år. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere kan holde det hemmeligt. De kommer ikke til at gå væk, og jeg tror ærlig talt, at deres race er tæt på at bekendtgøre sig i dette århundrede, til den nuværende generation. Jeg tror, deres formål er at sikre, at vi ikke slår hinanden ihjel. Vi mister vores floder, søer og bjerge, og polerne smelter. Vi bliver nødt til at gentænke vores måde at leve på, og det vil de hjælpe os med.

Annoncering

Så de er gode rumvæsener, men du ser oprigtigt skræmt ud i dødsscenen i Alien , hvor du skriger. Hvor kom det fra?
Jeg var pissesur. Da jeg lavede Blue Collar med Richard Pryor, havde jeg det spirituelle øje på min sorte t-shirt - en cirkel med en stor plet og en hvid stjerne i midten. Den repræsenterer det spirituelle øje, som Yogananda fortalte, at man kan se, hvis man mediterer og kigger op.

Blue Collar (1978)

Jeg ved ikke, hvorfor Ridley gjorde det, men da rumvæsenet åbnede munden, var den på vej direkte mod min pande, hvor det spirituelle øje sidder. Så da jeg så den falske version af mit hoved, som en af hjælperne stod med, sagde jeg: "Hvorfor går den direkte efter mit spirituelle øje, mand?" Stedet, hvor vores indianske brødre og søstre havde deres røde plet. Det gik den efter. Hvorfor kunne den ikke bare gå efter mit bryst eller min hals? Det gjorde mig vred.

Ud over din egen overbevisning, er der så noget, der understøtter de ting, du har set?
Den tidligere canadiske forsvarsminister Paul Hellyer stod frem for kort tid siden og sagde, at USA skal holde op med at skjule sandheden. Han har lavet nogle videoklip, hvor han taler om forskellige racer, der er kommet her, og han kritiserer USA for ikke at indrømme, at rumvæsener findes. Det var virkelig rart at høre. Her er en mand i en vigtig position, der ikke bare digter en historie eller får noget som helst ud af at sige, hvad han sagde.

Hvad håber du, at folk får ud af dine afsløringer?
Vi er ikke alene - vi er ikke alene i universet. Hvis man tager det fra Vestens perspektiv, ud fra vores overlegne udgangspunkt, så kan man påstå, at alle bare forestiller sig, at de findes. Det kan vi sagtens sige, men store dele af verden ville være uenige i den præmis. Vi er ikke alene.