Annoncering
vm 2018

En analyse af de fem største øjeblikke under Robbie Williams' VM-optræden

Fra knægten, der gik amok på en harpe, til gamle Ronaldo. Åbningsceremonien ved VM i Rusland havde det hele. Robbie Williams var der også.

af Lauren O'Neill og Joel Golby
15 juni 2018, 9:18am

Billeder via ITV

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Verdensmesterskabet i fodbold anno 2018 er lige begyndt, og det viser sig, at Stoke-on-Trents elskede bysbarn Robbie Williams, som sikkert kom med på et afbud fra en langt mere berømt performer, er det 24. medlem af Englands stolte mandskab. Ligesom alt andet, Robbie Williams er del af, så var åbningsceremonien en ret besynderlig affære – og dog. Tænk lige over det en gang. Kan man virkelig forestille sig en åbningsceremoni til et internationalt idrætsarrangement, der ikke er centreret omkring en scene med den russiske sopransanger Aida Garifullina fanget i maven på en gigantisk papmachefugl? Nej. Nej, det kan man faktisk ikke.

Selv om ceremonien kun varede sølle ti minutter, så var det ti minutter, vi kommer til at bruge lang tid på at bearbejde følelsesmæssigt. Hvis du af en eller anden grund skulle have lyst til at genopleve det, så har vi samlet de fem største øjeblikke herunder – de største #følelser, de store øjeblikke, som du med højtidelig røst kommer til at gengive for dine børn til VM om 20 år:

DEN ALTUDSLETTENDE NEDTURSFØLELSE

Åbningsceremonier er pr. definition nedtur. Det er altid noget lort. Stive smil, absurde forestillinger, dårlige rekvisitter, dansere i fjollede kostumer, og så leveres det hele med en kvalmende, falsk oprigtighed – en slags glat og kysk fest, en fest, der aldrig peaker – og selv om sådan en opsætning koster flere hundrede tusinder af kroner og tager ugevis at koreografere og sikkert ser nice ud, hvis du er på stadion, så er det bare kampnedtur at se en flok tosser stavre rundt i kedeldragter mellem falske flammer for at danne en stor fugl og derefter ordet ’LOVE’. Vi skriver 2018. Er vi virkelig ikke blevet bedre til det her endnu? Hvor er hologrammerne? Hvor er glimmerkanonerne? De skulle have opsendt en rumraket, som eksploderede i atmosfæren over stadion. De skulle have ofret et barn på et stenalter. Jeg gider simpelthen ikke se Robbie Williams svede sig selv ihjel i et ASOS-jakkesæt. Jeg gider ikke engleagtige skolebørn, der holder en faldskærm udstrakt. Jeg vil se blod.

ROBERT PETER WILLIAMS

Robbie Williams havde valgt at dukke op til VM klædt ud som Morrissey, men Morrissey, hvis han var en flamboyant vært til en bingoaften. Iført et skinnende, rødt og leopardprikket jakkesæt (jeps, alle tre ting!) og en tyk guldkæde viste Robbie hele verden, hvad han står for ved at glemme halvdelen af teksten til "Let Me Entertain You". Han fortsatte efter åbneren med "Feel" – og i den forbindelse vil jeg egentlig gerne udfordre vedkommende, som fandt på, at han skulle synge den i stedet for "Rock DJ", til en slåskamp – før han leverede en mavepuster i form af "Angels", der nok mest gør, at alle, som er på arbejde lige nu, pludselig får en voldsom trang til at bælle fadøl, og det er jo egentlig det, VM handler om.

Det var virkelig en storslået optræden: Rob stirrede melankolsk ud i horisonten et par gange, og jeg nægter at tro på, at han ikke har øvet det look foran spejlet på hotellet. Rob så på sin medoptrædende, Aida Garifullina, som han havde planer om at æde hende og suge hendes talent. Rob pegede op på skærmen, som om det var BRIT Awards i 1999. Det var et perfekt retro-øjeblik. Man kan godt argumentere for, at der ikke findes en bedre ramme for den evige drengerøv at optræde i end VM. I går skinnede Robbie. Håb, hæder, Robbie.

HARPEDRENGEN

Hvis dit liveshow ikke byder på harpe, hvad fanden har du så tænkt dig? Det her er ikke en, vi glemmer foreløbigt. Det er simpelthen en ung mand med klistermærker, der forestiller mundingsild fra en pistol på sin skjorte (vi gætter på, at stylisten havde glemt, at temaet er "ild" og lige måtte lave en nødløsning ti minutter, inden tæppet gik), som går helt bananas på en harpe. Jeg er så stolt af den knægt.

KÆMPEFUGLEN

Der gik lidt Wicker Man i den her, men det er egentlig også meget fedt. Aida Garifullina er en smuk sangerinde, men gennem størstedelen af forestillingen var hun skjult i den her ceremonielle Fugl Føniks, som om hun var en offergave til ildguden. I virkeligheden skulle hun bare fragtes over til scenen, hvor hun skulle synge duet sammen med Robbie Williams. Same, same.

RONALDO UDMANØVRERER EN ULV

VM-feber-highlight: Dude, jeg har lige set Ronaldo – den rigtige O.G., El Fenomeno, 1998 Ronaldo – slentre ind på banen sammen med et barn og fake et straffesparksskud mod en fyr i et ulvekostume, så knægten kan score. Metaforen er hjerteskærende: Ronaldo (tidligere megastjerne med de mest smadrede sener i verden) spiller bolden videre til et barn (lille, fortabt russer). Det skal også nævnes, at Ronaldo highfivede ulven for at vise den gode sportslige ånd. Jeg har så meget VM-feber lige nu, at det gør ondt. Kender du det der, når en Manchester City-fan får en tatovering af en ny spiller, før kontrakten overhovedet er underskrevet, ligesom ham fyren gjorde med Kaka? Dig og mig og andre normale mennesker ser på ham og tænker: "Sikke en idiot." Men sådan ser jeg ikke på det længere. Det er de højder, min VM-feber er nået. Jeg vil have udødeliggjort Ronaldo og ulven i blæk på min ryg. Bare det at skrive er fuldstændig ulideligt lige nu. Min VM-feber er, ifølge lægerne, der ved noget om det, livstruende. Om 32 dage, når vinderne løfter pokalen i vejret, dør jeg.

Tagged:
Music
TV
Noisey
fire
Robbie Williams
World Cup
Aida Garifullina
vm åbningsceremoni
robbie williams danmark
vm musik