Her er de folk, der har tilladelse til at dyrke cannabis lovligt i Danmark

Listen tæller alt fra internationale giganter til en folkeskolelærer fra Fyn.

|
05 februar 2019, 11:29am

Arkivfoto: Hedda Rysstad

Går du og drømmer om at dyrke lidt hamp derhjemme "bare til eget forbrug"? Det kan du godt glemme. Selv om politikerne langsomt er ved at vænne sig til tanken om, at cannabis måske ikke er helt så farligt, som man har troet de sidste 50 år, er der stadig lange udsigter til at du kan ryge en joint i Danmark uden at skulle frygte lovens lange arm.

Men dine grønne fingre skal ikke nødvendigvis gå til spilde, for du kan faktisk få tilladelse til at dyrke cannabis helt lovligt, hvis det skal bruges til medicin, og din virksomhed lever op til Lægemiddelstyrelsens krav. Det kræver blandt andet andet, at du har ansat folk med en relevant lægefaglig uddannelse, at du kan garantere og dokumentere, at medicinen fremstilles under sikre forhold, og at du kan bevise, at du ikke er tidligere pusher (mere om det senere).

Siden forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft for et år siden, har 22 danske virksomheder fået tilladelse til at dyrke tjald. Eller tilladelse til ”dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter,” som det officielt hedder.

De 22 virksomheder kan inddeles i tre grupper:

  1. Nystartede virksomheder, som sandsynligvis ønsker at være blandt frontløberne i den nye cannabisøkonomi.
  2. Gartnerier, som vil udvide deres eksisterende produktion af planter med cannabis.
  3. Etablerede, udenlandske producenter af medicinsk cannabis, som vil ind på det danske marked.

Den første gruppe er den største og består af en broget forsamling mennesker. Mange af virksomhederne er grundlagt og ejet af enkelte personer, blandt andet en 23-årig investeringsnørd fra Billund og en folkeskolelærer fra Gistrup i Nordjylland. Enkeltmandsvirksomhederne er i de fleste tilfælde grundlagt af personer uden tidligere erfaring med selvstændig virksomhed, men gruppen tæller også mere professionelle organisationer. Lægemiddelstyrelsen har lagt den komplette liste af virksomheder op på deres hjemmeside, hvor man også kan se de virksomheder, der har fået afslag på deres ansøgning.

Den anden gruppe tæller fire eksisterende gartnerier, som på grund af deres erfaring må antages at have den rette ekspertise til at dyrke og passe planterne. Omlægningen af produktionen er dog markant mere omfattende end bare at plante hamp i stedet for rhododendron i drivhusene, for der er af gode grunde meget streng sikkerheds- og kvalitetskontrol, når der er tale om medicin.

Den tredje gruppe består af cannabisproducenter fra Canada, USA eller Israel, som vil etablere sig i Danmark og bruge deres eksisterende erfaring til at tage en ordentlig bid af det danske marked. Det gør de gennem danske datterselskaber. Eksempelvis er danske Spectrum Cannabis en underafdeling af verdens største producent af medicinsk cannabis: canadiske Canopy Growth. En anden spiller er Aurora Nordic, som også har en canadisk samarbejdspartner, og som er i gang med at grundlægge Europas største cannabisproduktion i Odense i samarbejde med gartneriet Alfred og Søn, som mest er kendt for at producere tomater.

Hvem, der har tilladelse til hvad, er en kompleks og forvirrende underskov af regler og regulativer, som man ikke skal ryge mange pinde for at fare vild i. Der er strenge krav til høst, tørring, findeling og opbevaring, allerede inden det endelige udbytte fra planterne skal testes.

En af de væsentligste detaljer er, at alle de godkendte virksomheder på nuværende tidspunkt kun må udvikle dyrkningsmetoder og øve sig i at levere topskud med den samme potens hver gang, så altså hverken patienter, venner eller producenten selv må bruge de produkter, som de dyrker. Endnu.


Se også:


Før vi kan få lovlig, danskproduceret cannabis, skal en virksomhed have tilladelse til at producere i bulk, som det hedder. Betegnelsen dækker over forarbejdede cannabisprodukter – altså den færdige medicin, som er klar til brug for patienterne – og det er der lige nu fire virksomheder, der har søgt om, men ingen har fået tilladelse endnu. Lægemiddelstyrelsen er i gang med at behandle deres ansøgninger, men sektionsleder Frank Bøgh Madsen forklarer, at det er en meget omstændig proces.

”Der er tale om virksomheder, der ikke har erfaring med at fremstille lægemidler,” skriver han i en email til VICE. “De skal have bygget en lægemiddelvirksomhed op fra grunden, de skal have fundet bygninger, skaffet udstyr, ansat personale, fastlagt organisation, fastlagt en mængde procedurer i et kvalitetssystem, trænet medarbejdere og meget andet. Det tager sin tid, og Lægemiddelstyrelsen udsteder først tilladelsen efter en tilfredsstillende inspektion. For at gøre medicin så sikkert så muligt for os alle sammen, er der en række krav til, hvordan man producerer medicin. Det gælder også for medicinsk cannabis. Man skal kunne stole på, at det er fremstillet under gode, sikre forhold af en virksomhed, der er blevet inspiceret og godkendt af Lægemiddelstyrelsen.”

En klump hash fra Staden kan som bekendt variere i potens fra gang til gang, men det går ikke, når man skal behandle sygdom. Så lige nu arbejder de 22 godkendte virksomheder altså for at kunne levere “standardiserede, ensartede og reproducerbare produkter, sådan at indholdet af aktive stoffer er ens for hver høst og forarbejdningsproces,” som det hedder i Lægemiddelstyrelsens vejledning. Lovlig cannabis Made in Denmark er altså ikke noget man bare lige kaster sig ud i.

Og de personer, der står for den primære distribution af cannabis i Danmark, pusherne, bliver ikke inviteret til at deltage i den medicinske produktion. Folks fortid spiller nemlig ind, når Rigspolitiet skal vurdere de enkelte ansøgninger.

“Det er en samlet politifaglig vurdering, der lægges til grund for indstillingen fra politiets side, så der kan ikke gives et entydigt svar på, hvad der skal til,” forklarer kommunikationsrådgiver Maria Odgaard fra Rigspolititet. “Om en enkelt plet på straffeattesten er nok afhænger af, hvad det er: Er det en overtrædelse af narkotikalovgivningen (§191), så indstilles der naturligvis imod en tilladelse. Men det er Lægemiddelstyrelsen, der træffer afgørelsen.”

Den kommende høst fra laboratorier og overdimensionerede grow rooms rundt omkring i Danmark må indtil videre kun benyttes af de patienter, der har fået en henvisning af deres læge.


Se også:


Indtil videre har regeringen og Lægemiddelstyrelsen vurderet, at det er patienter med multipel sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter eller kvalme i forbindelse med kemo-behandling, der skal have mulighed for at blive behandlet med medicinsk cannabis, men reelt set er det den enkelte læge, der skal vurdere, om patienten kan have gavn af det. Det betyder i praksis, at alle i teorien kan få en recept – det kræver bare, at din læge synes, du har brug for det.

I en rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet kan man læse, at 700 danskere har fået ordineret medicinsk cannabis per den 1. oktober 2018, og at langt de fleste har fået tildelt det på grund af “neuropatiske smerter”, altså smerter forårsaget af skader i nervebanere. De fleste af patienterne er kvinder, og størstedelen er mellem 42 og 64 år gamle.

Kunne du også tænke dig at komme i gang med at dyrke lovlig cannabis, kan du søge om tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen. Hvis en folkeskolelærer fra Fyn uden nogen særlige forudsætninger kan lykkes med det, har du måske også en chance.

Mere VICE
VICE kanaler