første date

Min første date med Lil Peep

Onsdag aften døde 21-årige Lil Peep af en formodet overdosis. Som følge af den tragiske nyhed genpublicerer vi her vores fire måneder gamle interview med den amerikanske rapper.

af Emma Garland; billeder af Chris Bethell
17 november 2017, 11:30am

Fotografie di Chris Bethell.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Lil Peep er… kompliceret. Her er de tørre facts: Han er 20 år gammel, fra Long Island, og hans musik er blevet afspillet millioner af gange på Soundcloud, hvor han synger om depression, hjertesorger og kokainmisbrug over samples fra bands, du formodentlig kender fra dine teenageår på MySpace.

Efter Pitchfork kørte en profil af ham i januar, hvor han blev udnævnt til ”emoens fremtid” er den internetberømmelse, han har opnået som del af GOTHBOICLIQUE – et musikalsk kollektiv af rappere, sangskrivere og producere, der har det til fælles, at de er inspirerede af Underoath og Gucci Mane og blandt andet tæller tidligere medlem af Tigers Jaw, Adam McIlwee – blevet til regulær mainstream stjernestatus.

Som kunstner ved folk ikke rigtigt, hvad de skal stille op med Lil Peep. Musikanmelderne har i flere måneder forsøgt at finde ud af, hvad det er, der giver knægten med Daddy-tatoveringen ret til at råbe-rappe henover instrumentale tracks af Mount Eerie, mens rap- og emo-fans har haft svært ved at tage hans Taking Back Sunday-influerede trap seriøst og indtil videre har rubriceret ham under samme kategori som Lil Uzi Vert, der er svær at komplimentere. Hans fanbase – som er enorm og hovedsageligt består af teenagere, der er besatte af rapperen – ser ham bare som en fyr, der giver udtryk for sine følelser, som mange af dem kan nikke genkendende til. Han tegner sig også for en eklektisk blanding af genrer, der på en eller anden måde giver god mening i 2017.

Lil Peep selv har ikke gjort noget for at positionere sig selv i den ene eller anden lejr. Sangskriver, rapper, teenikon – han kører bare sin egen stil og sætter pris på sine fans, mens han venter på, at resten af verden skal se lyset. Det meste af samtalen om ham foregår omkring ham. Det er ikke noget, han aktivt deltager i selv. Det plejer ikke at være tilfældet med kunstnere, der praktiserer en musikalsk stil, som er konfrontationsopsøgende, fordi den fucker rundt med de etablerede genrer og ting, som man tidligere har betragtet som værende underlødige (se for eksempel Odd Future, Yung Lean eller PC Music).

På den måde er Peeps måde at præsentere sig selv på både en hjælp og en forhindring. Det kan godt være, han får en masse røg for sin stil, men så er han til gengæld også lige kommet tilbage fra modeuge i Paris og Milano, hvor han blandt andet har gået model for Balmain, Marcelo Burlon og Rick Owens. Men det besvarer stadig ikke spørgsmålet. Hvem er Lil Peep egentlig?

Eftersom Lil Peep har tilbragt en del tid i London på det seneste, besluttede jeg mig for at spørge, om han havde lyst til at hænge ud og fortælle mig lidt om sig selv. Han var flink nok til at tage en pause fra at råbe op om sit debutalbum og optræde med sin impro-komik og møde mig et sted, som vi begge to holder af: Kirkegården.

Noisey: Hej… Hvad skal jeg kalde dig? Hvad kalder dine venner dig?
Lil Peep:
Peep. Min mor har kaldt mig Peep hele mit liv, det er der, navnet kommer fra. Jeg ved ikke hvorfor… Hun siger altid, at jeg ligner en ”little peep”, men jeg ved faktisk ikke, hvad ”peep” er. Hun er skolelærer og underviser i første klasse. Hun hjemmeskolede mig en del, da jeg var barn. Jeg skulle blandt andet opfostre dyr, så jeg er vokset op sammen med ænder og kyllinger. Jeg havde dem på mit værelse. Det er hele min barndom lige der.

Så, du var lidt ligesom en af fuglene.
Ja, jeg var en lil peep.

Kan du huske den første date, du fik på?
[Pause] Nej. Min hukommelse er helt skudt.

Hvor ville du invitere en date hen?
Disneyland. Den i L.A. er supergammel, og der er en rigtig fed stemning der. Min mor siger altid til mig: ”Du skal besøge Tiki Room, mens du er skæv.” Jeg skal fandeme ikke besøge Tiki Room. De synger og danser hele tiden derinde. Men min mor er sådan lidt: ”Ja, det er det bedste sted. Jeg har siddet og grinet derinde tit…”

Glædelig 4. juli i øvrigt.
Det havde jeg helt glemt. Jeg er slet ikke amerikaner. Det er derfor, jeg har den her [peger på øjenbrynet]. Crybaby. Den er til alle amerikanerne.

Synes du, de er nogle crybabies?
Ikke dem alle sammen, men mange af dem er.

Har du nogen traditioner i forhold til den 4. juli?
Folk plejer at gå ud og drikke, men jeg bliver bare derhjemme og ryger mig ned. Har du i øvrigt en lighter? Jeg kan godt lide, at de sætter Nando’s på pakkerne her [peger på en kræftramt lunge på pakken].

Har du prøvet Nando’s endnu?
Selvfølgelig! Jeg bestiller altid bonusmenuen til to, og så spiser jeg det hele selv. Den er rigtig god.

Hvad er det bedste, nogen har gjort for dig?
Min mor har opdraget mig korrekt. Mit forhold til min mor er opsummeret lige her [peger på sin halstatovering].

Er du romantisk anlagt?
Helt sikkert. Det er faktisk et stort problem.

Hvorfor? Har du tit problemer på den konto?
Ja, det har jeg. Jeg er et meget følsomt menneske, så jeg fucker tingene op for mig selv og andre tit. Jeg ville ønske, jeg var mindre… lidenskabelig. Jeg er et meget lidenskabeligt menneske.

Hvad er den første tatovering, du fik?
Den her på armen. Jeg tror, jeg var omkring 14. Det er min mors initialer og hendes fødselsdato. Jeg fik den, fordi jeg vidste, hun ikke kunne blive sur over det, men den er også ret stor… Den skulle ikke have været så stor. Min ven lavede den i vores garage, mens min mor var hjemme. Hun vidste ikke, jeg fik den lavet.

Hvilken tatovering er din yndlings?
Jeg elsker min crybaby-tatovering, fordi den betyder så meget for mig. Det handler ikke bare om amerikanere. Den minder mig om at være taknemmelig. Folk brokker sig altid over en masse lort. ”Jeg kan ikke finde en wifi-forbindelse.” Sådan noget vrøvl i den dur. Det virker bare så småligt. Jeg har gode værdier. Jeg er ligeglad med penge og de fleste andre ting, som er så vigtige for folk. Jeg er ikke typen, der brokker sig. Da jeg var i gang med at finde mig selv, brokkede jeg mig hele tiden, men tatoveringen minder mig om, at jeg skal være taknemmelig for alt, hvad jeg har.

Hvornår og hvordan begyndte du at arbejde med GOTHBOICLIQUE?
Ah, mine homies! Jeg flyttede ud til L.A., da jeg var 17. Jeg var ikke med til min egen dimission, selv om jeg havde bestået eksamen. Jeg blev også hjemmeskolet en del. Jeg slap for at gå i almindelig skole, fordi jeg døjede med depression, og min mor skrev alle mine stile for mig. Jeg har ikke skrevet en eneste af dem. Hun tog bogstaveligt talt eksamen for mig. Men før jeg var færdig, flyttede jeg ud til Californien, sådan lidt impulsivt, og jeg anede ikke, hvad jeg ville lave derude. Min mor sendte mig baked beans med posten, og det var det, jeg levede af. Jeg var for doven til at købe en dåseåbner, så jeg åbnede dem med en hammer. Men så kom der metalsplinter i bønnerne, og jeg hostede tit blod op, når jeg var færdig med at spise.

Det var ikke godt.
Jeg var til en fest på et tidspunkt og hang ud på sofaen, og så dukker produceren Nedarb op – han er en af de første, jeg hookede op med i L.A., han er en af mine gode venner nu, og han har lige været med som min dj i Rusland – han har kendt Gothboiclique i mange år, så han arrangerede et møde. Den første dag vi mødtes, begyndte vi at filme videoen til ”White Tee” i deres hus. Det var den første gang, jeg mødte dem. Vi klikkede bare med det samme.

Var du fan af Tigers Jaw, før du begyndte at arbejde sammen med Adam?
Selvfølgelig! Jeg elsker at arbejde sammen med Adam. Vi har også nogle vilde sager, der ikke er blevet udgivet endnu. GBC er mine yndlings-samarbejdspartnere, og sådan vil det altid være. Der er mange store navne, som har spurgt, om jeg vil lave noget sammen med dem, men som sagt så prioriterer jeg nogle andre ting. Det handler om musikken, ikke pengene. Jeg vil kun arbejde sammen med dig, hvis det er noget jeg brænder for, eller hvis jeg kan lide dine ting, eller hvis du før har hjulpet mig med at takle et problem. Folk, som jeg bare fucking klikker med. Jeg gider ikke arbejde sammen med dig, bare fordi du har mange følgere.

Læser du nogensinde, hvad der bliver skrevet om dig?
Ja, nogle gange. Jeg læser lige seks sætninger og er sådan ”eurgh”. Det er svært at forklare mig og fange mig, tror jeg. Der foregår jo så meget. Det er svært at sætte ord på, hvad der foregår. Jeg bebrejder ikke folk for at skrive ting om mig, som jeg måske ikke er enig i.

Jeg tror, der er mange anmeldere og journalister, som ikke ”fanger” dig.
Det tror jeg er rigtigt, men det kommer nok. Det tager tid, der kan godt gå et par år, men folk skal nok fange den på et tidspunkt.

Jeg var til din koncert i London tidligere på året, og der var pakket. Teenagerne har helt klart fanget dig.
Ja, de fatter det godt. Men det er ikke dem, der skriver anmeldelserne… jeg ved ikke. Hvis nogen skulle skrive en anmeldelse af mig, skulle det nok være en fra GOTHBOICLIQUE. En af mine venner. Det er faktisk en god idé. Jeg burde få Fish Narc til at skrive om mig. Han er skidegod. Han er et geni.

Dine fans tilbeder dig, og de har let adgang til dig på grund af de sociale medier. Er det nogensinde overvældende?
Det er det helt sikkert. Der er mange folk, som misforstår mig og er fulde af had, så de skriver nogle vilde ting. Nogle gange går det ind, og andre gange ignorerer jeg det, fordi jeg ved, de bare prøver at genere mig. Men i visse tilfælde prøver de ikke bare genere mig. Man støder virkelig på nogle væmmelige mennesker, og det freaker jeg lidt ud over. Normalt ville jeg jo slet ikke støde på dem i min dagligdag. Det hører med til at være populær. Men jeg elsker mine støtter. De er de bedste. Det er meget moralske mennesker, og de folk, der hater på dem, udstiller bare deres egen dumhed.

Du har arbejdet med mange modefirmaer på seneste og blandt andet gået for Balmain og andre. Har du altid været interesseret i den verden?
Absolut. Men jeg har aldrig haft penge til at forfølge det. Jeg har altid haft en god stil, eller hvad fanden man nu skal kalde det. Jeg ved ikke engang, om det er en stil, det er bare en anderledes måde at klæde sig på. Folk har altid forsøgt at ligne mig og klæde sig ligesom mig, lige siden jeg var 10.

Hvad det for noget vildt kluns, du havde på som 10-årig?
Jeg var helt vild, mand. Min bror vakte min interesse for punk, da jeg var meget ung, så jeg havde bondagebukser og det hele. Da jeg gik i 7.-8. klasse, havde jeg afbleget hår. Jeg havde faktisk allerede lilla og grønt hår, da jeg gik i fjerde. Jeg har altid gerne villet skille mig ud. Jeg ville gerne ligne en karakter fra et videospil eller en anime-tegnefilm. Det er ret sjovt. Folk tegner mig som en anime-karakter tit. Jeg får sådan nogle utroligt detaljerede anime-portrætter tilsendt, og jeg tror, der er, fordi jeg har arbejdet så hårdt på mit image. For nylig var der en, der lavede en dukke af mig, som bare ligner mig på en prik. Samtlige tatoveringer er med. Vedkommende havde brugt et år på den. Når vi taler om GBC, så er vi, ligesom de karakterer man kan vælge i mellem i Tony Hawk’s Underground. GBC er en 2k17-karakter.

Hvad er dit yndlings-RPG?
Jeg var vild med Fable og selvfølgelig Oblivion og Skyrim, men jeg spillede også meget Runescape, da jeg var yngre, så det kan godt være det. Man går bare rundt og ser sej ud i sit outfit. Det er hele pointen med spillet. Man går rundt, og så siger folk: ”Shit mand, har han gjort det for at få det outfit? Det er vildt.” Livet er ligesom Runescape for mig. Man køber, sælger, bytter. Skærer træer ned for at lave penge. Jeg har lært meget af det spil. RPG-spil er meget vigtige for mig.

Du siger, din bror gjorde dig interesseret i punk. Hvilke kunstnere og albums har gjort størst indtryk på dig?
The Casualties, Minor Threat, NOFX. Jeg var vildere med emo, end han var. Taking Back Sunday og My Chemical Romance. Det brød han sig ikke om, han kunne bedre lide punk, men det var sådan, jeg kom ind i det. New York Hardcore-scenen var ret stor den gang. Det var fedt. Jeg kan huske, min bror og hans venner var på scenen til en Casualties-koncert. Jeg havde hanekam og nitter i jakken, da jeg var 15. Engang var jeg i biografen sammen med en masse sportsnørder, der gjorde sig klar til en stor kamp… og jeg sidder bare der og er vind og skæv.

Fortæl mig lidt om Come Over When You’re Sober.
Den er fandeme fed. Det er det bedste, jeg har lavet indtil videre. Det tog kun en fire-fem dage at lave den. Det passer. Jeg skriver en sang på 20 minutter og optager den i mit soveværelse. Når jeg føler mig vildt inspireret, er jeg i sådan en sindstilstand, hvor jeg tænker: Okay, nu arbejder jeg på albummet, og det bliver superfedt. Det er det eneste, jeg kan tænke på hele ugen. Jeg laver intet andet. Vi skrev en helt masse sange og skar så udvalget ned til de stærkeste af dem. Det er første gang, jeg har prøvet det. Jeg plejer bare at udgive alt, hvad jeg laver.

Hvad er dine yndlingsfilm?
Min yndlingsinstruktør er Tarantino, og det gør mange folk nar af, men ja for fanden, Tarantino. Min yndlingsfilm, af dem han har lavet, er nok Reservoir Dogs. Ellers… Yo, ved du, hvad jeg var vild med? Det her lyder vildt lamt, men Twilight.

Jeg siger ikke et ondt ord om Twilight. Det er nogle fede film.
SÅ FEDE. Jeg elsker alle vampyrfilm.

De film har også nogle vilde soundtracks.
Jennifer’s Body er dope. Nåh ja, Panic! At The Disco skrev sangen til Jennifer’s Body! “New Perspective”. Den sang holder helt vildt.

Hvem skulle spille dig i en film?
Justin Bieber. Han får bare de samme tatoveringer. [Placerer hånden i edderkoppespind ved et uheld] Spindelvæv! Jeg slår aldrig edderkopper ihjel, men jeg er pisse bange for dem. Jeg har lige stukket hånden gennem noget spindelvæv.

Jeg er… rædselsslagen for edderkopper.
Jeg tænder lige en smøg. De kan ikke lide røg.

Jeg er lidt bange. Kravler de rundt på mig?
Der er ikke nogen på dig. Ved du, hvad jeg er mest bange for? Tusindben.

Hvorfor?
Vi har haft nogle sammenstød før.

Fortæl…
De elsker mig, og jeg fucking hader dem. Jeg vil vædde på, at der er et tusindben under ti meter fra mig lige nu. De følger efter mig. Jeg har flere gange oplevet, at de bare pludselig kravler rundt på mig. Der er folk, der aldrig har set et tusindben før, og jeg tænker bare, WHAT? Jeg tror, jeg har set 10 millioner tusindben. Det må være noget med at vokse op i Long Island. Man ligger i sengen og chiller, og pludselig ser man en skygge… Så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Jeg er vant til det nu. Den måde de bevæger sig på, alle benene… Jeg tænker lidt: Okay, jeg ser lige engang bare for at være sikker, og så begynder jeg at skrige. Jeg river tøjet af og styrter ud af værelset. Det er sådan lidt: Okay, mor, jeg kommer ikke hjem igen, og det er tirsdag, og jeg går stadig i skole. Jeg sover hos Eddie, indtil du kan bevise, du har udryddet det tusindben’ Så, ja. Jeg dræber tusindben. Jeg er tusindbensmorder.

Er der andre ting, du frygter?
Havet. Jeg har ikke altid været bange for havet, men min yndlingslærer i skolen døde i en surfingulykke, og en anden ven, jeg havde, døde også i en ulykke, der havde med havet at gøre. Så det er forbundet med nogle traumatiske hændelser i mit liv… Men jeg har også en lidt vild teori. Er du klar til den? Det er lidt next level.

Fyr.
Ved du, hvilket dyr er nærmest beslægtet med dinosaurerne? Hønen. Så for det første: Tror du, T-Rex smager godt?

Ja, sikkert lige så godt som Nando’s.
Som en gigantisk Nando’s! Jeg kunne godt tænke mig at spise en T-Rex. Nåh, men fuglene er beslægtet med dinosaurerne, fordi de har vinger, og derfor overlevede de meteornedslaget. På det stadie kalder man verden Pangea. Det var bare et stort kontinent omkranset af et enormt hav. Jeg tror, alle dyrene i vandet overlevede. Jeg tror, ikke de gik nogen steder, vi kan bare ikke dykke dybt nok ned og få det bekræftet. Alle de der kæmpestore havøgler, ikke? De hænger sgu stadigvæk ud dernede et sted. Jeg synes ikke, det er en tosset teori overhovedet. Vi opdager jo hele tiden nye ting.

Vi ved åbenbart mere om månens overflade, end vi gør om havbunden.
Præcis. Så jeg skal overhovedet ikke i nærheden af havet. Nej, tak.

[Graveren råber, at det er lukketid]

Jeg tror snart, vi bliver smidt ud.
Vi har slet ikke noget som det her i Amerika [peger op på kirken]. Alle de her tårne og spir og sådan noget.

Du skal helt sikkert besøge nogle slotte, mens du er her.
Helt sikkert. Jeg vil gerne købe et slot.

Klart. Hvad har du af planer i aften?
Jeg har tænkt mig at købe en flaske sprut og se, hvad der sker.

På vejen ud beder manageren Peep om en cigaret, og Peep rækker ham en pakke B&H Silvers og siger: ”Har du set, at de trykker Nando’s på pakkerne?” Jeg griner igen. Alle griner. Han siger: ”Det er sjette gang, jeg tager kegler på den joke i dag.”

Farvel Peep

Follow Emma on Twitter.

(Photography by Chris Bethell)

Tagged:
Music
Features
Noisey
Interviews
gothboiclique
cemetery
Lil Peep