DO DRUGS – FUCK SLUTS stod der skrevet over de skrigorange camp-hættetrøjer som mine Roskilde-naboer, "Camp Morgenfest", havde fået produceret til lejligheden. Det var sommeren 2012, jeg var lige blevet færdig med niende klasse, og for at fejre det tog mine veninder og jeg på Roskilde Festival for første gang. Mine forældre havde givet mig lov til at tage et par Somersby med, og midt i virvaret var stoffer slet ikke med vores overvejelser. For vores nabocamp, der hovedsageligt bestod af mænd over 30, som hørte “Dance With the Devil” hver morgen klokken 7 (deraf campnavnet), var det dog en anden sag. De havde virkelig travlt med at leve op til de opfordrende ord, der stod skrevet med comic sans hen over brystet på dem.
Selv om min nabocamps opførsel var ret overrumplende for en Roskilde-jomfru som mig i 2012, er de langt fra de eneste, der tager stoffer på festivalen. Det er svært at sige helt præcis, hvor mange der gør, men på en festival, hvor de færreste sover mere end et par timer om natten og lever efter kostpyramide, hvor lunkne øl er bunden, og dåsetun er toppen, er der naturligvis også nogle gæster, der drysser lidt ekstra oven i. Bare fordi man er på Roskilde, er det selvfølgelig ikke tilladt at tage stoffer – ligesom det i princippet heller ikke er tilladt at tisse i andres telte – men hvordan håndterer festivalen stoffer i en verden, hvor det hurtigt kan føles, som om alt er tilladt?
Langt før min Roskilde-tid lavede Sundhedsstyrelsen kampagnen Music Against Drugs. Da kampagnen startede i 2003, hed den Roskilde Against Drugs, men siden har kampagnen bredt sig til festivaler i hele landet. Dengang forsøgte kampagnen at fiksere de purunge gæster med catchy slogans og vilde jingles, inden de vælter ned i campen med lommerne fulde af svampe og/eller mdma. Faktisk forsøgte den at fiksere dem, allerede inden de havde fået fingre i stofferne. Kampagnen er nemlig hovedsageligt rettet mod de festivalgæster, der ikke har prøvet at tage stoffer, men som kunne risikere at blive grebet af stemningen. Roskilde Festival bliver ofte sammenlignet med en by på 130.000 mennesker. Ifølge talskvinde for Roskilde Festival, Christina Bilde, tager langt de fleste festivalgæster nemlig ikke stoffer i forvejen. ”Derfor er vi også meget opmærksomme på flertalsmisforståelser, hvor man gør noget, fordi man tror, at alle andre gør det,” siger hun.
Alligevel kommer vi ikke udenom, at der findes folk, der tager stoffer på Roskilde Festival. Som et forsøg på at gøre det mere sikkert for den del af publikummet, gav flere britiske festivaler sidste sommer gæsterne mulighed for at få testet renheden af deres stoffer på festivalpladsen. Den slags tiltag skal vi dog ikke regne med at se på Danmarks største festival lige foreløbigt. Christina Bilde fortæller nemlig, at Roskilde Festival følger meget med i, hvad der foregår på festivaler rundt om i Europa, men at test af stoffer formentlig ikke bliver en mulighed næste år. ”Vores udgangspunkt er stadig, at Roskilde Festival ikke er et misbrugsmiljø. De fleste gæster på Roskilde Festival tager ikke stoffer, og derfor har vi indtil nu vurderet, at det ikke er den vej, vi skal gå,” siger hun.
Projektleder hos Sundhedsstyrelsen Maria Koch Abel kan heller ikke forestille sig testen på danske festivaler inden for den nære fremtid. ”Vi vil ikke indføre den, både af hensyn til det signal det sender, og fordi stoffer altid er farlige – lige meget om de bliver testet eller ej. Derfor er det en uhensigtsmæssig vej at gå, hvis de unge får den opfattelse, at stoffet er sikkert, fordi det er blevet testet,” siger hun.
Det er dog ikke alle eksperter, der er enige i den argumentation. Henrik Rindom, der er psykiater og ekspert i rusmidler, mener tværtimod, at det er en decideret dårlig idé ikke at teste stofferne. Han oplever, at unge tager stoffer, når de kan se, at andre har det sjovt på stoffer, og at det netop ofte sker på Roskilde Festival. Derfor vil ambitionen om at stoppe alle folk i at tage stoffer mislykkes, og når det er tilfældet, er der behov for tiltag som narkotesten. ”Når alle forebyggende kampagner og politi har gjort en indsats, så vil der stadig være nogen tilbage, som tager stoffer, og dem skylder vi også at passe på. For selv om man aldrig kan være sikker, så er man mere sikker, end hvis man tester sine stoffer, inden man putter dem i munden,” siger han.
Men bare fordi Sundhedsstyrelsen ikke vil have tests på de danske festivaler lige foreløbig, bliver der stadig taget hånd om de stofbrugende gæster, mener Maria Koch Abel. ”Gruppen af unge, der bruger stoffer er heldigvis ikke så stor, men det er vigtigt, at der også er indsatser målrettet dem. Der er blandt andet samaritter på festivalerne og forskellige former for rådgivere og hjælpere på pladsen og på campingområderne,” siger hun.
Ligesom unges stofvaner udvikler sig, har Music Against Drugs også ændret sig gennem tiden. Efter at have konkluderet, at den løftede pegefinger, kampagnen var præget af i starten, ikke havde den store virkning, valgte Roskilde en mere humoristisk og underspillet og bød blandt andet på en video med en tændstikmand. Efter et par år med den tilgang vurderede holdet bag kampagnen så, at både de unge og Roskilde Festivalen var klar til en mere seriøs retorik.
I dag er kampagnen direkte i sin kommunikation, og der er ikke noget at tage fejl af, når du fra begge sider af Orange Scene bliver informeret om, at du skal vælge ”The Full Experience”, og at du sagtens kan have det helt vildt uden at være på stoffer, mens verdens bedste jingle spiller i baggrunden. Udover den velkendte jingle har festivalen blandt andet også forsøgt sig med en gætteleg, hvor halvdelen af sangtekster var klippet ud for at illustrere, at man kun oplever det halve på stoffer, og nogle foldere fyldt med information om stoffers påvirkning af kroppen og gode grunde til, at man ikke skal tage dem – heller ikke på Roskilde Festival.
”De seneste år har vi haft stor succes med at binde kampagnerne op på musikken og liveoplevelserne,” siger Talskvinde for Roskilde Festival Christina Bilde. Men stoffer på festivaler hænger ikke kun sammen med koncerterne, og hun er med på, at det er i camp-området, at størstedelen af stofferne er.
”Det er typisk i teltet, man ryger sin første joint, og det er også her, det er nemmest at komme i dialog med de unge. Derfor har vi også prioriteret det som en del af kampagnen at skabe aktiviteter på campingen, der gav anledning til samtaler om stoffer og deres virkning,” siger Christina Bilde og understreger, at det samtidig er meget vigtig, at gæsterne ikke er i tvivl om, at de kan få hjælp, selv hvis de har taget stoffer. ”Hvis de får det dårligt, skal de altid kunne komme til os, også uden at være bange for at miste armbåndet,” siger hun.
Spørgsmålet er så, om det virker. Tøjler unge festivalgæster deres nysgerrighed, fordi et banner fortæller dem, at de ikke behøver stoffer for at nyde musikken?
”Det er vanskeligt direkte at sige, hvor stor effekt kampagnerne har, for det er svært at finde ud af, om man kan drage direkte sammenhæng mellem, hvor mange bannere der for eksempel hænger på pladsen, og hvor mange der tager stoffer på pladsen – eller hvor mange der ikke gør. Men det er alligevel meget vigtigt for os, at folk ikke er i tvivl om vores holdning til stoffer,” siger Christina Bilde.