Broadly

Tre kvinder fortæller om at feste hårdt, date sin dealer og (måske) stoppe med stofferne

“Jeg er sikker på, at mange tænker: Hvad har du gjort for at få de stoffer? Har du suttet pik på ham for at få din coke?”

af Lene Munk; illustrationer af Mathilde Brandborg
14 december 2017, 10:38am

Denne artikel er udgivet af Broadly Danmark og er en del af VICE's tema om stoffer og harm reduction, 'Safe Sesh'. Læs mere her.

“Sådan en bytur kunne godt starte med lidt coke for at blive lidt frisk, så noget emma for at blive glad, så lidt mere coke, og så kørte det bare,” fortæller Sara.

Sara er forresten et opdigtet navn. Det samme er Kathrine og Nikoline, som er de to andre kvinder, du skal møde i den her artikel. Navnene er opdigtede, fordi de tre kvinder, jeg mødes med en mandag aften på en bar i København, har taget og tager ulovlige stoffer, når de går i byen, og ikke er interesserede i, at den brede offentlighed kender til det.

Nå, men sådan en bytur, som Sara taler om, er især noget, der fandt sted i 2016. Venindegruppen på seks, som de tre kvinder er en del af, gik r igtig meget i byen sidste år. De har selv sjusset sig frem til, at de gik i byen cirka 25 procent af 2016. Det lyder voldsomt, måske er det også overdrevet, men når festen ofte begyndte fredag efter arbejde og først sluttede søndag eftermiddag, så er det måske ikke helt ramt ved siden af. Pointen er, at de festede meget. De fester stadig. Men festen er af flere årsager stilnet af.

Sara på 30 arbejder som makeup-artist og er ved at flytte sammen med sin kæreste i Ballerup, Kathrine på 25 er netop blevet færdiguddannet fra KEA og arbejder i butik, mens hun leder efter job, og Nikoline på 22 læser til civilingeniør og arbejder på en bar i weekenderne. De er, hvad man kan betegne som helt almindelige unge, danske kvinder, men en del af det mindretal, der bruger ulovlige stoffer, når de fester. De ved, hvordan stofmiljøet ser ud fra en kvindes synspunkt, og hvordan omverdenen opfatter dem. Derfor vil jeg give dem ordet.

OM AT BEGYNDE AT TAGE STOFFER

Nikoline: “Jeg begyndte at komme til en masse techno-fester i København, og så endte jeg med at blive ansat som bartender. Pludselig var coke en del af hver fredag og lørdag, mens vi var på arbejde. Det er to et halvt år siden, jeg begyndte at arbejde som bartender, og jeg havde to-tre år med fester og stoffer inden da, så jeg startede meget tidligt.”

Sara: “Jeg afskyede stoffer i lang tid, jeg syntes, det var klamt. Min første kæreste røg rigtig meget hash, og folk lå bare der og lallede rundt og stegte pølser i flæng. Da jeg mødte de her piger, begyndte jeg at gå rigtig meget i byen. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de altid var væk, mens jeg bare stod oppe i baren og suttede i min øl. En aften, hvor pigerne skulle på toilettet for 27. gang, gik jeg med, fordi jeg skulle tisse. Så sagde en af pigerne: 'Sara, nu gør vi lige noget, du nok ikke rigtig kan lide, vi tager lige noget coke.' Og jeg var godt stiv, så jeg var sådan: 'Ok, jamen, hvad er det for noget? Hvad gør det? Okay, men så lad mig prøve.' Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg har sikkert bare tænkt: Hvorfor ikke?”

Kathrine: “Jeg har altid følt mig meget tiltrukket, men samtidig frastødt at det. Jeg har også altid haft et behov for at fucke lidt op. Jeg datede på et tidspunkt en fyr, som viste sig at tage rigtig meget coke. Jeg besøgte ham i Aarhus, og han og hans venner tog coke og spurgte, om jeg ville prøve. Det ville jeg egentlig ikke, jeg turde ikke, for jeg lider lidt af angst og er meget påvirkelig over for sådan noget. Men han spurgte igen, og til sidst sagde jeg okay. And once you try it…

Sara: “Og så blev klokken syv…”

Nikoline: “Tre dage senere! Hahaha!”

OM AT FESTE VIRKELIG HÅRDT

Sara: “Det startede med, at vi kun tog coke. Så var jeg i byen sammen med en af de andre piger, og en af vores kammerater gav os E. Den aften tog det lidt for meget fart. Jeg tror, at vi poppede fem-syv piller. Kathrine endte faktisk med at slå ham, der havde givet os det, fordi vi ikke havde prøvet det før. Vores kæber kørte rundt, øjnene trillede rundt i hovedet, og jeg stod og prøvede at æde min egen hånd. Jeg ville gerne røre ved ting, men jeg kunne ikke beskrive det – det er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg havde lyst til at mose folks ansigter.”

“Så havde vi det sådan: Okay, nu har vi prøvet E, men vi skal aldrig nogensinde tage speed, og vi skal aldrig tage hest. Men så prøvede vi speed. Det var ikke så nice, for det smager ad helvedes til, og du kan bare mærke, at du brænder din hjerne i stykker.”

Nikoline: “Ja, det er simpelthen så klamt.”

Sara: “Og du kan nærmest mærke, at du bliver dummere.”

Nikoline: “Ja, sådan; der tabte jeg lige 20 IQ-point.”

Sara: “Så tænkte vi: Nå, så har vi prøvet det, men vi skal aldrig prøve keta. Aldrig. Men så... Det var bare fucking underligt. Siden har vi jo bare mikset alt, lavet julemix…”

Nikoline: “Tralalalalalaaalalalala!”

Sara: “Alt, der kan sniffes og sluges, tror jeg efterhånden, at vi…”

Nikoline: “Arh, vi er stoppet ved heroin.”

“Vi var venner med mange, der solgte stoffer, så vi fik dem jo bare.”

Sara: “De vidste også godt, at hvis folk så spurgte, om vi havde noget, og hvor vi havde det fra, var vi totalt omvandrende reklamesøjler.”

Kathrine: “Det betyder sindssygt meget for dealere. De kunne også blive ret sure, hvis de fandt ud af, vi havde det et andet sted fra.”

Sara: “På et tidspunkt nåede vi til et punkt, hvor vi følte, at vi skulle i byen, for ellers vidste folk jo ikke, hvem vi var, og vi skulle ligesom opretholde – og det lyder så fucked up at sige – en eller anden form for status.”

Kathrine: “Det var også vildt på den måde, at der jo ikke var andre, der vidste, hvad vi lavede. Det var bare op om mandagen og smile and wave.”

Sara: “Der skulle bare nok concealer på, så gik det fint.”

Kathrine: “Jeg tror også, at det var så voldsomt i begyndelsen, fordi vi lige skulle lære stofferne og vores begrænsninger at kende.”

“Jeg datede vores cokedealer på et tidspunkt, og jeg tror helt seriøst, at i den tid, jeg har taget stoffer, har jeg betalt for det tre gange. Ellers har jeg aldrig betalt for noget som helst. Det var meget sygt at komme ind og se den der bagside af det. Som bruger er det én ting, men du krydser en eller anden grænse, når du kommer lidt dybere ind i det og ser, hvordan dealerne agerer, også over for hinanden. Det er meget territorialt. Og penge bliver på en måde ligegyldige.”

Sara: “Jeg var engang til morgenfest hos en dealer, som står for at sælge alt muligt videre til andre dealere. Han er sådan en mellemledertype. Det vidste vi ikke, vi kom bare til den her morgenfest. Jeg trippede herre meget over alle de her penge, der lå overalt i den her fucking lejlighed, så jeg begyndte at sortere dem, ligesom hvis jeg talte kassen op i Netto. Han tog en 500-kroneseddel, rev den i stykker, smed den i hovedet på mig og sagde: Det er bare penge, mand, slap nu af. Jeg vågnede lidt op af min rus og var sådan: Vi skal hjem NU!”

Nikoline: “Ja, man får nogle wake-up-calls en gang imellem.”

Kathrine: “Der er også mange i byen, der tror, de kan købe piger med stoffer. Hvis du er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, er den typiske replik: Skal du med ud og have en bane?"

Nikoline: "Det er præcis det samme som de fyre, der giver en drink i baren og forventer en eller anden form for pay-off."

OM AT VÆRE VENINDER, DER LÆRTE HINANDEN AT KENDE OVER STOFFER

Nikoline: “Vi er en seksmandsgruppe, som plejede at feste rigtig hårdt, og det er også på den måde, at vi er blevet en gruppe. To fester dog ikke rigtig længere – den ene er i rehab, og den anden ville have børn, så nu laver vi noget andet. Men når vi andre går i byen, så går vi kraftedemig i byen, og så er det flere dage.”

Kathrine: “Vi kan alle sammen godt lide at prøve grænser af, og det er meget befriende, at vi har et crew, som er sådan. Det gør, at ligegyldigt hvad du siger, så er der ikke nogen, der dømmer dig. Det tror jeg, man har virkelig meget brug for, når man er som os. Vi kan godt lide at lave lidt rav i den.”

Sara: “Vi taler også meget åbent om sex, familie… alt. På vores Snapchat-gruppe kan man for eksempel få snaps af Nikoline, der sidder på toilettet og spiser chips og skider samtidig.”

Kathrine: “Der er bare nogle ting, som ikke er socialt acceptable, men som fucking alle gør, og der er en kæmpe befrielse i at kunne dele de her ting med hinanden. I min anden venindegruppe føler jeg, at jeg har påtaget mig en rolle af at være “hende den sjove”, hende, der skal udlevere sig selv, og det er fint nok, men det er også anstrengende, når man ikke får respons.”

OM ANDRES SYN PÅ, AT MAN TAGER STOFFER

Nikoline: “Folk, der ikke rigtig kender til det og ikke er en del af det, kan godt være sådan: Vi kan ikke stole på dig, for du tager stoffer. Hvis man sover over sig til en aftale, så er det nok, fordi man var ude at feste dagen inden.”

“Der er folk, man godt kan sige det til, og så er der folk, man ikke kan sige det til. Jeg går på uni, og jeg tror ikke, der er en eneste i min klasse, der har prøvet hårde stoffer. Så det er ikke noget, man lige fortæller de første par semestre."

“Sidste semester var jeg i gruppe med en pige, som på et tidspunkt sagde: 'Nikoline, du er stik modsat alle fordomme, jeg nogensinde har haft om folk, der tager stoffer; du har styr på dit liv, du kommer til tiden, du er fokuseret.' Det synes jeg egentlig var meget fedt, selv om jeg først blev en smule fornærmet.”

Kathrine: “Jeg er vokset op med et veninde-crew, som jeg stadig ser rigtig meget. Jeg har altid været den, der skulle prøve grænserne af. Da jeg havde den periode, hvor jeg tog mange stoffer, havde de det super svært med det. De tog afstand fra mig, de syntes, det var mega klamt. Ved et tilfælde fandt jeg på et tidspunkt ud af, at de havde lavet en gruppebesked, hvor den ene af dem havde lagt et billede op af mig, hvor jeg lå sammen med min veninde og min gamle kæreste uden så meget tøj på, efter vi havde været i byen, et sjovt billede fra snap. De havde skrevet: ‘Jeg brækker mig’ og andre ting, der var herre shitty. Ved en fejl blev jeg tilføjet den gruppebesked, og så kunne jeg se alt.”

Sara: “Jeg har ikke venindegruppe ud over den her. Jeg har nogle enkelte veninder, men der er ikke nogen af dem, der ved, at jeg tager stoffer. Mine forældre ved det heller ikke.”

Nikoline: “Mine forældre ved heller ingenting. De ved ikke engang, at jeg er tatoveret.”

Kathrine: “Mine forældre fandt ud af det, da jeg blev indlagt efter en bytur. Jeg havde dårlig samvittighed, for jeg følte, at jeg havde levet et dobbeltliv i lang tid, for jeg er meget tæt med mine forældre. Jeg kunne ikke overskue, at jeg skulle holde det hemmeligt længere. De blev totalt chokerede, meget kede af det og sådan 'min lille datter'-agtige.”

Sara: “Jeg har aldrig selv tænkt over, at det var mærkeligt eller særligt, at vi er piger. Det er min oplevelse, at der er både piger og fyre i den her verden. Det er dog primært fyre, der sælger og fucker hinanden op.”

Kathrine: “Jeg har oplevet, at mænd ikke tror, at man ved, hvordan man gør, og at de er blevet overraskede, hvis man har taget styringen på det.”

Nikoline: “Der er nok en fordom om, at piger, der tager stoffer, er sådan nogle partygirls på sådan en lidt billig måde.”

Sara: “Jeg er sikker på, at mange tænker: Hvad har du gjort for at få de stoffer? Har du suttet pik på ham for at få din coke?”

OM AT STOPPE

Kathrine: "Jeg var lige en tur inde og vende på hospitalet på et tidspunkt. Jeg havde i forvejen noget angst, og så tog jeg noget coke, jeg ikke skulle have taget den aften, og så skulle jeg bare ud fra klubben NU. Jeg blev udskrevet efter to dage. Det var egentlig ikke på grund af coken, men det ville lægerne meget gerne skrive, så det står på min udskrivning. Jeg gjorde ellers meget ud af at fortælle dem, at jeg havde nogle andre ting, som jeg kæmpede med. Det var jo ikke, fordi jeg havde suget en hel columbiansk forsendelse. Selvfølgelig trickede coken det, men… efter det har jeg holdt mig fra coke og primært taget emma og noget så harmløst som Ritalin."

Nikoline: “Jeg har lige fået en kæreste, og han er ikke så glad for, at jeg tager stoffer, så jeg er faktisk stoppet. Jeg er en måned clean, og det var nemt, for jeg er pjattet med min kæreste."

Kathrine: “Jeg har det sådan, at når jeg får børn, så skal jeg ikke tage mere narko.”

Sara: “Det vil jeg gerne give dig ret i. Når man har børn og et eller andet veletableret familieshow, så skal man i allerhøjeste grad lige tænke over, hvad man laver, for man har nogen, der regner med dig 200 procent."

Kathrine: “Min kæreste og jeg nyder rigtig meget det her med at være frie og gå ud og feste, fucke lidt up, leve i nuet… men vi taler også om at få børn, og vi har en aftale om, at den dag, vi skal til det, så er det slut. Og det drejer sig også om den risiko, der bare er med ulovlige stoffer: Du ved aldrig, hvad du får. Det kan godt være, du tror, du ved det, men du ved det ikke. Og hvis du pludselig får et eller andet, som du dør af…”

Sara: “Jeg tror aldrig, jeg kommer til at sige, at jeg aldrig kommer til at gøre det igen. I begyndelsen var det bare spændende, men nu er det en form for frirum. Et frirum fra arbejde, familie, fra alle de der spørgsmål og det, at man skal være voksen, ansvarsfuld og have styr på sit shit.”

Nikoline: “Det er nice at have en aften, hvor man lige slår hovedet fra.”

Sara: “Hvis jeg tager i byen og drikker, så bliver jeg bare stiv og vælter rundt. Hvis jeg tager emma, så bliver jeg glad.

Nikoline: “Det er fedt, at man kan slå hjernen fra uden at være black-out-drunk. Du har stadig nogle vigtige tanker, som du kan huske dagen efter.”

Sara: “Og nogle dybe samtaler.”

Nikoline: “Plus at din bytur bare varer meget længere. Jeg synes, du får meget mere ud af din weekend. Jeg sidder her og promoverer det helt vildt…. Hahaha.”

Redaktionen er bekendt med alle tre kvinders fulde identitet