Hun lagde mange timer og lige så meget kærlighed i det. I "GirlSquad", som medierne døbte dem.Trioen, som talte debattøren Nikita Klæstrup, danserinden og psykologen Louise "Twerk Queen" Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen, nåede i dens korte levetid at skrive en bog, lave et radioprogram, pisse godtfolk af med jævne mellemrum og sætte ild til utallige debatter om, hvad feminisme er, hvad og hvem den skal kæmpe for – og ikke mindst, hvordan den skal gøre det.
Men det var ikke det værd.Sådan lyder det fra ét af trioens tidligere medlemmer, Ekaterina Krarup Andersen, i et interview med Zetland.”Det har ikke givet mig flere muligheder, jeg har ikke fået noget økonomisk ud af det, og intet af det, der betød noget for mig, og som jeg ville sige, kom frem,” siger hun til mediet.For Ekaterina blev GirlSquad et produkt, som skulle sælges, før det udløb, mens hun selv – og alt det, hun står får – forsvandt og druknede i alt det andet. For udover at være feminist, mor, gift og bachelor i teologi, er Ekaterina også kunstner og stod for alt det visuelle materiale, som GirlSquad var meget kendt for. Men den – kunsten – blev hun ikke anerkendt for, føler hun.”Det er, som om der var et hus, som styrtede sammen, og nu skal jeg grave mig fri af det. Det var sådan, det blev, og det er sådan, det er nu,” siger hun til Zetland og lægger vægt på, at hun føler det befriende at være åben om, hvordan hun det. ”Sårbarhed er ikke en negativ ting for mig, det er en styrke. Hvis man vil skabe kunst, er man nødt til at gøre sig sårbar.”Kort tid efter gruppen blev opløst i februar 2018, talte vi på Broadly med trioen. Ekaterina udtalte allerede på det tidspunkt, at hun var nervøs for gruppens eftermæle. På den ene side håbede hun på, at unge piger ville huske gruppen for noget godt, "fordi de kan se igennem vulgariteten", som hun kaldte det, på den anden side mente hun ikke, at den ambition var helt realistisk.”Jeg tror, folk vil huske os som en vulgær gruppe af tre kvinder, der brugte deres seksualitet til at fremme sig selv. For det er den måde, jeg synes, medierne har fremstillet os på,” sagde hun, men hun lagde også vægt på, at de som gruppe havde skabt grobund for, at kvinder kan tale om deres krop, seksualitet og følelser, uden at de nødvendigvis skal tage alt det skrald, som GirlSquad stod model til gennem deres levetid.Læs vores interview med Ekaterina fra april: