naturvin

Derfor er naturvin vejen til overskuelige tømmermænd

Vinhandleren Solfinn Danielsen fra Nørrebro fortæller om svovlhovedpine, snobberi og sin nye bog om naturvin.

af Lars Roest-Madsen; billeder af Chris Tonnesen
31 maj 2017, 8:03am

Du har måske allerede hørt om vinbønder, som vander stokkene med hvidløgsdressing, udsætter dem for lysterapi og forsager svovl og tilsætningsstoffer, mens de lader månens faser diktere vinarbejdet i marken.

Naturvinens verden er og bliver et parallelunivers, som ikke desto mindre bliver ved at vinde nye tilhængere. Vin er ikke længere kun forbeholdt gamle, rødmossede mænd, som taler henført om deres oplevelser med klassificeret Bordeaux. Med naturvinens fremgang har vinverdenen fået et tiltrængt skud ukontrolleret energi, og en af de for længst overbeviste er vinhandleren Solfinn Danielsen. Den fuldskæggede færing har netop udgivet bogen 'Naturvin' om sin rejse fra prestigefikseret vinsnob til importør og opdagelsesrejsende i naturvin.

Sofinn på jagt i en vinkælder. Alle billeder af Chris Tonnesen.

Sofinn på jagt i en vinkælder. Alle billeder af Chris Tonnesen.

MUNCHIES: Hej Solfinn. Naturvinsbønder har ry for at være en smule vanvittige. De har jo næsten allesammen røget lidt for meget urt eller været roadie for et obskurt punkband. Du må have mødt en del tosser på din vintur fra Paris til Barcelona?
Solfinn Danielsen: Jeg kender godt alle historierne. De bønder, jeg selv importerer fra, er for det meste bare passionerede og meget tæt forbundne med deres jord. Vinbonden Jeff Coutelou fra Languedoc er for vild. Han kører rundt hver morgen og siger godmorgen til alle markerne. Det lyder jo skørt, men det giver alligevel mening, fordi han kender sine vine og marker som ingen anden.

LÆS MERE: Sådan endte Sune Wagners tourmanager med at blive stenrig vinbonde

Naturvin er en verden af vine og mennesker, der ikke passer ind i en certificering. Personligt er jeg også ligeglad, om vinene er certificeret biodynamiske, eller hvad de er. For mig handler det om tillid til, at bønderne laver et rent og godt produkt. Jeg stoler på dem, og jeg er sådan set ligeglad med, hvordan de dyrker deres vine. Om de vander stokkene med hvidløgsolie i måneskin eller spiller musik for dem, det betyder ikke noget for mig, så længe det virker.

Hvorfor er de her vine så fascinerende i forhold til konventionelle vine?
Jeg plejer at sige, at jeg drikker med hjertet og ikke med hjernen. Derfor taler de her vine også til en bestemt type mennesker. De folk, jeg arbejder med, gør det her, selv om de godt ved, at de aldrig kommer til at tjene særlige penge på det. I resten af vinverdenen er der så meget fokus på at kapitalisere på produkterne ved at lave luksuscuvéer og dyre enkeltmarksvine, samtidig med at man sprøjter billige vine ud i stedet for at fokusere på at lave et ordentligt produkt.

Den trang til at kapitalisere er jeg ikke stødt på hos naturvinsbønder. En af mine vinbønder, Fabrice Monnin fra Maziere, bor for eksempel i en campingvogn. Han håber, at han måske om tre årganges tid kan have tjent nok til at kunne bygge et lille hus. Alligevel gav han mig en pris på vinen, som var under halvdelen af det, jeg havde forestillet mig at skulle give. Det handler igen om tillid. Jeg har aldrig forhandlet med bønderne. Jeg stoler på, at den pris, de giver mig, er en rimelig pris for os begge to.

Når naturvin ikke handler om at kapitalisere, hvorfor er de så ikke billige? Kan man overhovedet finde billig naturvin?
Indgangsprisen vil altid være relativt høj. Du skal regne med, at en given producent måske laver 40.000 flasker om året, nogle langt mindre, mens de vine, du køber i Netto, måske laves i flere millioner eksemplarer. Hver flaske bliver meget dyrere, og omkostningerne er højere, når man ikke bruger druer af dårlig kvalitet. Hos mig starter vinene ved omkring 100 kroner. Prisen på vinene afspejler generelt det, som de har kostet at producere frem for at være presset i vejret af hype og anmelderpoint.

Solfinn Danielsen (til højre)

Solfinn Danielsen (til højre) på sin rejse rundt i naturvinens verden.

Hvad er det egentlig, du gerne vil med bogen og dit arbejde som vinhandler?
Jeg vil gerne være med til at tage snobberiet ud af vinen. Kan du lide det, så drik det. Og lad være med at drikke noget, bare fordi nogen siger eller skriver, at det er godt. Engang var jeg selv definitionen på en vinsnob. Jeg excellerede nærmest i arrogance. Jeg gik selvfølgelig højt op i, hvor mange Parker-point vinene havde fået, jeg brugte alle mine penge på prestigevine og gik til 100-pointssmagninger med vine, der blev afvejet på en vægt. Jeg kunne fortælle om alle årgange i Bordeaux som paratviden, selv om jeg i virkeligheden ikke skulle bruge den viden til andet end at blære mig.

Dermed ikke sagt, at der ikke også er snobberi blandt naturvinsfolket. Det er også en broget verden. Men personligt gider jeg ikke at være højtidelig og snobbet omkring vin længere. En dag var der en inde at spørge efter noget vin i forbindelse med et bryllup. "Hvad drikker du normalt," spurgte jeg ham. "Øl," svarede han. Så sendte jeg ham videre ud i byen med en anden adresse i hånden. Dagen bliver altså ikke finere af, at du drikker vin. Du skal drikke det, du kan lide.

Og du kan lide vine uden svovl. Hvordan kan man egentlig smage, om der er svovl i vinen? Og kan det virkelig passe, at man ikke får tømmermænd af naturvin?
En lille smule svovl kan være tåleligt, men i vine med for meget svovl er det som om, at der mangler noget. Der mangler i hvert fald håndværk, for man kan sagtens lave vine, der kan holde, uden at de skal stabiliseres med svovl, hvis man vel at mærke har et ordentligt druemateriale.

Jeg bliver meget hurtigt træt i hovedet og på tungen af konventionelle vine, og det gælder også de dyre og fine af dem. De her lag på lag af opulente smage, som bliver hængende i munden og gør dine smagsløg trætte.

LÆS MERE: Dansk naturvin er dit alternativ til masseproduceret dårligdom

Jeg ville ønske, at jeg kunne drikke de her store klassiske vine, sådan som jeg plejede, men jeg får det fysisk dårligt af dem, fordi min krop ikke er vant til dem længere. Jeg ved godt, hvordan jeg lyder nu, men jeg får helt ærligt den ondeste svovlhovedpine efter få glas af den slags vine. Jeg kan drikke meget store mængder naturvin uden at få det dårligt på samme måde. Det er alkohol, så selvfølgelig får man tømmermænd, hvis man drikker for meget. Men det føles helt anderledes. Lidt mere overskuelige tømmermænd.