Her er alle de typer, du skal tage med på festival

En fotograf, ham der har styr på programmet, og et kæmpe brød - det her er dit festival #squad.

|
07 juni 2018, 8:45am

Foto: Jake Lewis

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Tjek dig selv: Du er en af de her tre festivaltyper, alt efter hvor gammel du er:

14–19: Det er din første festival nogensinde, du er helt grøn og glæder dig oprigtigt helt ned i tæerne. Alle de bands, du skal se, alle indtrykkene, du vil aldrig tage dit armbånd af! Måske kommer du til at have samleje med en fremmed i et stinkende varmt telt! Ih! Måske falder du i mudderet og kommer i nyhederne! Måske! Møder du! Alex Vargas!
19–29: Been there, done that. Du ved præcis, hvilke madvogne det er værd at stå i kø for, og hvilke man skal holde sig langt væk fra, og det eneste, du har pakket, er tre rammer øl, noget ecstasy og et par rene underbukser.
29+: Du er en af de der mærkelige, ældre fyre, som du altid havde lidt noia over på festivaler, da du var yngre - 'jeg håber aldrig jeg får en lang, tynd, gråsprængt hestehale og kører til Roskilde i en minibus, som er malet i flotte farver specielt til lejligheden' plejede du at tænke - men nu er det dig, der står i en kikset, strikket cardigan og ryger mellemdyr hash, mens du mindes bands, der for længst er gået i opløsning.

Det er mulighederne. Du skal på festival, og du er en af de tre typer. Men det er essentielt, at du anerkender, at man ikke kan gøre den slags alene, og at du har brug for et crew. En succesfuld festival er ikke bare dig, en pose ketamin og en festivalstol. Det gælder om at samle et helt hold - en gruppe, hvor I hver især spiller jeres egen vitale rolle i fællesskabet. Tænk på Northside, Copenhell, Roskilde eller hvor du nu skal hen som Bellagio, Mirage og MGM Grand i Las Vegas, og tænk på dig og dine venner som George Clooney og alle de andre, og tænk på alt det her, jeg skriver, som en Ocean's Eleven-sammenligning, der faktisk fungerer. Tænk over det.

Her er alle de mennesker, som du har brug for at tage med på festival:

EN SOM ER VIRKELIG KEDELIG OG VELORGANISERET OG HAR TAGET ALT FOR MANGE MÜSLIBARER MED

Der er ærlig talt ingen, der rigtig gider invitere ham eller hende her - den person, der rent faktisk har læst hele musikprogrammet, deltager i de talks (folk, der bruger det ord mere end to gange om året skal skydes), der er på festivalområdet, og oprigtigt glæder sig til silent disco - men ingen af jer ville få udrettet noget som helst uden dem, så de får lov til at komme med og lege jeres ven, og så ordner de alt det praktiske.

Tænk over det: Har du - ja, dig - rent faktisk lyst til at være hende, der sidder klokken ni om morgenen, når billetterne bliver sluppet, og tripper med et Dankort, klar til at lægge ud for fire festivalbilletter? Har du - ja, dig - lyst til at være ansvarlig for at tage det rigtige tog til den rigtige by, og så vide, hvilken bus I skal med ud til festivalpladsen? Har du husket at pakke solcreme, eller går du ud fra, at nogle andre gør det? Præcis. Spis en af de 90 müslibarer, hun har med, crash lidt i hendes ustyrligt rene telt, mens du prøver på ikke at knække dig over den lunkne Slots du fik til morgenmad. Såå-så. Mor er her. Festivalmor er her.

EN SOM FAKTISK HAR NOSSER TIL AT SMUGLE EN MASSE NARKO MED IND

Foto: Michael Segalov

Du vil gerne have stoffer, ik? Du er på festival, og du skal have noget narko. Du har taget fri hele ugen. Du står midt ude på en mark med elendig 4G-dækning, og din telefon er næsten løbet tør for strøm. Du er mere eller mindre så langt fra civilisationen, som du nogensinde kommer. Du har brug for at være fucked.

Desværre er du alt for stort et nervevrag til nogensinde at turde smugle stoffer med ind på festivalen. Du er bange for selvfede frivillige i orange veste, som langsomt kører fingeren rundt på indersiden af din lynlås, og du ser glammende schæfferhunde for dit indre øje, der gør af dig, mens en sikkerhedsvagter råber, og Kendrick Lamar stopper midt i showet, og alle projektører, bliver vendt mod dig. "STOP! DEN PSYKOPAT HAR EN LILLE BITTE SMULE POT PÅ SIG!" og de tæsker dig med køller, indtil du græder og indrømmer det hele, og politiets helikoptere kommer for at anholde dig, og af en eller anden grund har de hentet din mor på vejen, så hun er med i helikopteren, og står bare og ser skuffet på dig, mens hun ryster på hovedet over, hvad du er endt som. Det, du har brug for, er en selvsikker ven, som ikke har noget problem med at proppe et par gram op i røven (eller okay, måske bare ned i skoen eller i BH'en) så I alle sammen kan trippe derudaf hele weekenden.

DEN PERSON, DER ALTID ER TOTALT PÅ KLOKKEN 4 OM MORGENEN

Foto: Chris Bethell

Det værste ved at være på festival er ikke at overleve på en pose chips om dagen, eller den der helt særlige følelse af konstant at være beskidt. Det er ikke engang toiletterne, som tager prisen. Nej, sørgeligt nok så er det værste, når trætheden sætter ind og begynder at knække dine venner få timer, efter festen er startet på dag tre. "Jeg har kun spist en fransk hotdog siden i torsdags!" siger de, som de svage, ynkelige kujoner de er. "Jeg kan næsten ikke engang overskue at gå ned og skide!" Men fra asken af din potentielt ødelagte aften kommer din helt til syne: Klokken er 4 om morgenen, og hun har solbriller på og snakker måske ikke helt sammenhængende, men det er alligevel sammenhængende på en måde, og hun er den katalysator, du havde brug for, så du genopstår fra din sørgelige tilstand - hun finder en lejr, der har gang i en efterfest, hun finder et rave, der ikke står på programmet, hun er som en myg, der bliver tiltrukket af lyset i sin evne til at finde knarkede mennesker, der danser stille rundt i en cirkel.

Sammen ser I solen stå op i tågerne, og du forstår nu, at du har haft den bedste aften i dit liv. Så skrider du fra hende for at få fem timers urolig søvn, inden du skaffer en tømmermændssandwich og en kop kaffe, og du ser hende næste dag, ustyrligt fucked, stadig iført det samme tøj som om natten, og hun kigger dig dybt i øjnene og kan ikke huske, hvem du er. Bare lad hende passe sig selv, for hun kan tydeligvis selv finde hjem, på en eller anden måde.

EN SOM IKKE HAR NOGET PROBLEM MED AT STÅ I KØ PÅ VEGNE AF HELE GRUPPEN

Jeg betragter festivaler på samme måde, som jeg forestiller mig, at Drake betragter livet: Jeg er der, som centrum for fest og ballade, kun for at Have Det Sjovt. Alle omkring mig fungerer som mit "hype team" og tager sig af de mere administrative opgaver, så jeg kan fokusere på at blive grotesk stiv inden frokost. Ligesom Drake har fotografer og nogen, der skaffer ting, og nogen, der booker Nobu, og nogen, der køber marmorlamper for ham, så vil jeg også have nogen, der sætter mit telt op, og nogen, der sørger for, at jeg får noget at spise. Der er nogen, der bliver nødt til at fortælle mig, hvornår de gode bands spiller, og sørge for, at jeg kommer op til scenen. Midt i virvaret, som den smilende blomme i et æg, står jeg: Et fjoget grin, én millimeter fra kollaps, flagrende som en vimpel, en bylt af uforfalsket lykke. Det, jeg prøver at sige, er, at jeg ikke gider stå i kø i 20 minutter for fire fadøl. Det er der en anden idiot, der kan gøre. Invitér ham.

EN CHAUFFØR

Ja, det er muligt at tage offentlig transport til festivaler, men det er også nederen, og jeg gider ikke høre et eneste argument for det modsatte. Hele vejen derned skal man høre på bøvede jyder i hawaii-skjorte, der bæller Mokai i toget. Hele vejen hjem er alle fuldstændig ramte og smurt ind i mudder, og I masser jer alle ind i den samme togvogn for at slippe væk fra jer selv. Derfor skal I bruge en person med bil, som ikke har noget imod at køre i Netto og fylde bilen op med Wyborowa-vodka og dåsetun, selvom hans tilstand er lige så elendig som din.

EN DER ALDRIG STOPPER MED AT TAGE BILLEDER

Foto: Chris Bethell

De eneste gode billeder, der nogensinde bliver taget af dig er: 1) Dem, hvor du ikke poserer og er hamrende stegt, og 2) Det ene billede, der blev taget af dig i fint tøj til din vens sommerbryllup, lige inden du drak dig selv under bordet. Alle andre billeder af dig er lort. Så du kan lige så godt sørge for at have den ven med, som altid har et kamera og dokumenterer hvert eneste øjebliks morskab, for lad os bare indse det med det samme: Det er den eneste chance, du har for at få et nyt billede til din Tinder-profil i år, er det ikke? Og du får ikke lige så mange swipes, som du har fået, vel? Nej.

STÆRK MAND SOM KAN HAVE DIG PÅ SKULDRENE

Foto: Chris Bethell

Du tænker måske, at en høj, stærk mand som en del af festivalholdet kun er en fordel for de der piger i små denimshorts, som gerne vil være hævet over resten af publikum på Tinderbox og altid bliver arrige, når folk kyler halvtomme fadølskrus efter dem, men det er faktisk også en fordel at have en høj, stærk mand ved hånden, fordi der også er en lidt mere dyster, ildevarslende del af enhver festival - ja, ja: Størstedelen af festivalen er folk med blomster i håret, som fortæller, at ecstasy er 'livsforandrende', men der er også en slags Vilde Vesten-stemning nogle gange, og af og til føles det, som om I er millimeter fra, at hele lortet går op i flammer - og hvis først det går ned, er det vigtigt at have en høj, stærk mand, du kan gemme dig bag ved, mens han tæsker folk, som er stærkere end dig. (Bemærk, at han ret ofte er din ekskærestes urimeligt veltrænede nye kæreste, så det skal du lige være klar på. Du har lyst til at hade ham, men så har du en rigtig god mdma-snak med ham klokken tre om natten, og tøvende bliver du nødt til at indrømme, at ikke alene er han bundfornuftig, men du var også et røvhul over for hende - jo, du var, tænk over det.)

EN SOM KAN SMIGRE SIG FORBI SIKKERHEDSVAGTERNE

Mit eget personlige og kærligste minde med festivalvagter er engang, hvor en fyr, der manglede halvdelen af pløkkerne i munden, truede med at tæske mig sønder og sammen, fordi jeg "spillede smart", så jeg er nok ikke den bedste kandidat til den her rolle, men det er altså altid nyttigt at have nogen, som kan smigre og charmere sig forbi sikkerhedsvagter, så man kan komme forbi et metalhegn, ind i mediebyen, om backstage eller noget helt fjerde, og vi kender alle en person, som er cool nok til at kunne gøre det, hvis vi tænker efter. Det er bare ikke dig, og det er eddermame heller ikke mig.

KÆMPE KOGER

Det eneste, du ikke har lyst til, er at være nummer 1 på verdensranglisten over festivaltumper. Du skal i stedet sigte efter at ramme den hårfine balance mellem at have det for sjovt (du ved, de typer, der suger så mange nøgler keta, at de ender i en ambulance og skal gå rundt med en stomipose resten af livet) og ikke have det sjovt nok (som dem, der bogstaveligt talt beslutter sig for at have en ædru fredag, så de "bedre kan nyde Kings of Leon").

Du skal gå efter at være Horsens. Ikke Brøndby, ikke Helsingør, men Horsens, der roder rundt midt i det hele og har det for fedt, men uden at nogen ligefrem er bekymret for, om de klarer den. Derfor er det en fremragende idé at invitere et rigtigt kogehoved med som en slags distraktion: Når du tager et gram, har han allerede sniffet to. For hver dåseøl, du samler op fra jorden på vej til hovedscenen, har han bundet fire. Du har brug for den person, der altid og hele tiden går et skridt for langt, så ingen lægger mærke til dit eget forfald. Jeg var engang på en festival, hvor en pige formåede at brække benet, det fungerede upåklageligt som afledningsmanøvre for de fuldstændig ustyrlige mængder whisky, jeg havde drukket den dag. Inviter en koger, og lad deres far hente dem søndag aften. Det er godt for dit helbred.

PERSON, SOM HAR DET VIRKELIG FEDT PÅ FESTIVALEN, OG JA, DE BLIVER GODT NOK NØDT TIL AT STÅ I KØ I HALVANDEN TIME TIL DEN ENESTE HÆVEAUTOMAT PÅ FESTIVALPLADSEN, DER VIRKER, FOR AT HÆVE 2000 KRONER MERE END DE HAVDE PLANLAGT ("NEJ, MOR, DET ER FORDI - NEJ, JEG HAR DET PISSE SJOVT, DET ER BARE... KAN DU IKKE BARE OVERFØRE PENGENE, MOR? JEG SKAL NOK BETALE TILBAGE, SERIØST, VI FINDER UD AF DET, NÅR JEG IKKE ER MIDT UDE! PÅ EN FUCKING! MARK! DIN SO!") OG JA, DE DRIKKER ALT FOR MEGET OM FREDAGEN, SÅ ALLE ANDRE BLIVER NØDT TIL AT TAGE SIG AF DEM OM LØRDAGEN MED TREO OG BRUGE DEN SIDSTE ENGANGSGRILL TIL AT RISTE TO PØLSER, SOM DE LÆGGER I DET SIDSTE BRØD SOM EN LILLE SANDWICH, OG AF EN ELLER ANDEN GRUND STÅR DE IKKE BARE OG SYNGER, MEN NÆRMEST RAPPER? MED? TIL HOVEDNAVNET? OG ØDELÆGGER KONCERTEN FOR ALLE I EN TO METER RADIUS? OG NU HAR DE SPILDT 200 KRONER PÅ EN DÅRLIG PILLE OG HAR BRUG FOR EN VENSKABELIG SNAK OMKRING KLOKKEN 1, NÅR DE BLIVER KEDE AF DET, OG JAJA, HVIS MAN SKAL SE HELT PRO/CON PÅ DET, SÅ ER DE FAKTISK AKTIVT MED TIL AT FORRINGE GRUPPEN, OG DERES OMFATTENDE BRUG AF INSTAGRAM-STORIES HAR KOSTET DEM 100 FØLGERE, OG NÅR DE KOMMER HJEM, HADER ALLE DERES VENNER DEM, FORDI DE IKKE SNAKKER OM ANDET END FESTIVALEN, OG HVOR SJOVT DE HAVDE DET, OG AT DE ANDRE SKULLE TAGE MED NÆSTE ÅR, NEJ, VI BURDE ALLE SAMMEN TAGE AFSTED NÆSTE ÅR, DET ER VIRKELIG SJOVT PÅ FESTIVALEN, OG INDERST INDE VED DE GODT, AT DET HAVDE VÆRET BEDRE FOR DERES ØKONOMI OG DERES MENTALE SUNDHED OG ALLE FORHOLD, DE HAR TIL ANDRE MENNESKER, HVIS DE IKKE VAR TAGET AFSTED, MEN DE HAVDE DET JO SJOVT, VIST NOK

Aha! Det er vist dig!