Action Bronson har været vidt omkring. Sammen med resten af holdet fra Fuck, That’s Delicious, har han besøgt så forskelige steder som Marokko, Amsterdam, Miami og Alaska. Selv Vesterbro. Men Jamaica er nok det sted, hvor han har været tættest på at være i sit rette element.
Action var i studiet for at indspille ny musik og så spiste han en helvedes masse lækker jamaicansk mad. Alt fra sundt rastafari Ital til grillet svin. Her får du en guide til alle de steder, du skal besøge på Jamaica, hvis du vil følge i Actions fodspor og få din ømentalitet på, mon.
Videos by VICE
Boston Bay, Port Antonio
Turen startede ud med et brag, da Action og resten af holdet kastede sig over en verden af jerk. På Mickey Jr.’s Jerk Centre sørgede et bål med pimento-træ for, at indgyde kylling, grøntsager, pølser og skaldyr med velsmag. Kokken Gilvert Kemarsurfe fortalte, at det tager seks timer at tilberede maden, men at det er ventetiden værd. Action spiste vilde konkylier, brødfrugt (som han beskriver som et blanding mellem kartoffel, palmelilje og en melbanan), pølse, hummer og (selvfølgelig) kylling.
“Jeg er nødt til at smage på konkylien,” udbrød Action. “Du ved den der ting, der fucking lever inde i den.”
Boston Jerk Centre, Fairy Hill, Jamaica
JD & Sons
I jerk-skuret ved Winnifred Beach fik Action og vennen Meyhem Lauren en omgang majs, stuvet kylling og friske kokosnødder (med en smule rom tilføjet), mens de gjorde sig klar til at skyde videoen til Meyhems sang Mad Mon Ting. “Min bedstemor ville spise majsene et efter et, sådan hér … ét korn ad gangen,” fortalte Action vemodigt.
“Vi har besøgt mange fantastiske steder i løbet af det sidste år min ven,” sagde Action. “Endnu en gang er vi gået i et med naturen,” svarede Meyhem smilende.
Winnifred Beach, Port Antonio
Regnen stoppede ikke Action og Meyhem i at fortsætte deres ukuelige jagt på Jamaicas bedste kulinariske tilbud. “Det her er en eller andens hus. Her er en god stemning. Jeg er vild med det,” sagde Action, da de ankom til Soldier Camp. Ejeren Evaroid Davey var mere end glad for at servere et festmåltid bestående af stegte kartofler og dybstegt melbanan (plantain), mørt grisehoved (som Action beskriver som “geleagtigt, klæbrigt, salt, sprødt og intenst smagende”), Jamaicas nationalfrugt ackee, og kylling, som bliver skyllet ned med ‘wash’ – traditionel jamaicansk saftevand.
“Geleagtig, det er et sejt ord,” sagde Meyhem. “Jeg har aldrig hørt dig bruge det ord i en rap.”
83 Red Hassell Road, 1876, Port Antonio, Jamaica
Phone: +1 876-451-2095
Action og Meyhem sluttede af med en omgang Ital lavet af en fyr ven navn Sazy. Efter at have spist så meget kød var det på høje tid med noget plantebaseret æde. Sazys Ital-stuvning var mesterligt tilberedt på grillen og indeholdt røde ærter, sorte bønner, okra, gulerødder, græskar, ingefær,timian og kokossaft; det hele blev serveret med ris og skiver af frisk avocado. “Det her er ægte Ital mand!” proklamerede han stolt. “Frisk mad. Mad der ikke er blevet lavet med kemikalier … Man er nødt til at plante det og gro det selv.”
Maden var så god, at den fik vores værter til at love at blive på Jamaica og leve af Ital i to måneder. Og Action beskrev det meget godt: “Det her er ikke bare madlavning, det er livslektioner af den fineste slags.”