Der var engang, hvor det var så nemt med ølbrygning – byg, vand, humle og så var den ikke meget længere. I dag får man anerkendende blikke i ølklubben, hvis dit bryg er lavet med frysetørret pulver og mezcal, med vand fra en beskidt flod eller vildt bornholmsk gær. Ja, selv urin. Og alligevel blegner alt det her i forhold til, hvad det svenske kultband Bob Hund laver: De har brygget en øl på lakridspiber.
Alle fotos af Theis Mortensen/Mikkeller
Ja, den er god nok. Men er du bekendt med Bob Hund, kender du også det skånske bands logo – hunden med piben – så måske er det alligevel ikke så underligt. Bob Hund er skandinavere, som er glade for lakrids, og de er musikere, som er glade for øl.
Bandet tog over sundet for at lave øllen – Dansa Efter Min LakritspIPA – sammen med danske Mikkeller, og målet var at balancere IPA'ens bitterhed med lakridsens skarphed. Skarpheden fra lakridspiben, for at være mere præcis.
Vi ringede til bandets keyboardspiller Jonas Jonasson, som har fulgt sin dedikation til øl og nu ejer en bar i Thailand, for at blive klogere på lakridspibens berettigelse i et bryggeri.
MUNCHIES: Hej Jonas. I har lige lavet en ny øl sammen med Mikkeller. Hvordan opstod den idé? Jonas Jonasson: Vi er et øl-elskende band. Vi har altid været klar på muligheden for at lave øl, og vi har tidligere lavet et par stykker med nogle svenske bryggerier. Men denne gang var det helt speciel. Og oven i det fik vi lov til at tage vores egen lakridspibe med.
Hvordan fik I en lakridspibe til at hænge sammen med øl? Jeg har altid ment, at lakrids er en almindelig ingrediens i dansk øl. Jeg har ofte oplevet nuancer af det, men vi ville gerne forstærke den smag. Det fungerede virkelig, virkelig godt. En IPA er jo ret bitter, men lakridsen gjorde den meget blød i smagen. Den kan virkelig blive et hit. I hvert fald for skandinaviske øldrikkere.
Jonas Jonasson signerer en plade til releasefest i København.
Men det er jo ikke bare en hvilken som helst lakridspibe fra disken nede i slikkiosken? Vi fik i sin tid lavet omkring 100 lakridspiber, der var til salg under vores koncert i Malmö Opera i 2014. Det blev hurtigt et samlerobjekt, og de var da også lidt dyre, så det var meningen, at folk skulle beholde dem. Men for nyligt hørte vi så fra en fan, der havde hørt om vores planer om at brygge en øl. Vi havde brug for den lakridspibe, og han havde stadig sin, så han cyklede ud og afleverede den. Og det var så den sidste lakridspibe. Det er egentlig en meget smuk historie.
Jeg har før arbejdet med lakrids, og det er altid udfordrende, da smagen udvikler sig i forskellige retninger. Der er mange forskellige smagskombinationer, og derfor er det vigtigt at forstærke smagen af lakrids, så den trænger ordentligt igennem. Øllen er vist allerede udsolgt på Warpigs, men vi vil prøve at brygge endnu en omgang, da den blev så godt modtaget.
Hvordan var det at brygge med Mikkeller? [Mikkel Borg Bjergsø], der står bag det, er meget modig. Jeg husker engang, hvor jeg smagte en af hans øl. Den smagte virkelig meget af tjære, lidt ligesom smagen af en havn. Men den var virkelig lækker, selvom jeg kun kunne drikke halvdelen af de 33cl. Den var så intens, at den var umulig at glemme.
Bob Hund og Mikkel Borg Bjergsø, der holder et eksemplar af bandets nye plade. Foto: Theis Mortensen
Du var en del af brygningen. Hvordan vil du beskrive den proces? Det var faktisk ret nemt, men også utroligt teknisk. Jeg ville ikke alene være en del af processen, fordi jeg selv er begyndt at brygge øl, men også fordi jeg interesserer mig for alt, der har med øl at gøre. Det var en vild følelse, da jeg smed det første stykke lakridspibe i.
Du ejer også en bar i Thailand. Brygger du øl der? Nej, jeg holder mig til de lokale, traditionelle øl. Og så er det sjovt at drikke øl fra Laos og Cambodia.
Hvorfor åbne en bar i Thailand? Mine ferier derovre endte altid med at blive længere end den sidste. Jeg besøgte Thailand for første gang i 2004, og da vi så nåede til 2010, var vi nødt til at gøre noget ved alle de besøg. Så vi åbnede den her bar, som er lidt af et familieforetagende. Min datter er gift med en thai, og han arbejder som tatovør på baren. Og så har det vist sig, at der kommer en masse musikere og kunstnere på baren. Jeg står også og dj'er hver aften, så det bliver naturligvis også påvirket af det. Man kan komme som man er og opføre sig så vildt, som man har lyst til.
Jeg husker engang, hvor jeg smagte en af Mikkellers øl. Den smagte virkelig meget af tjære, lidt ligesom smagen af en havn. Men den var virkelig lækker.
I 2013 stod Bob Hund uden pladeselskab, og I måtte sælge jeres instrumenter. Er ølbrygning et forsøg på at komme tilbage i kampen efter at have spillet på lånt udstyr? Det er ikke vores mål. Vi brygger øl, fordi vi ikke har gjort det på den måde før, og fordi vi vil gøre det på vores egen måde.
Vi solgte vores instrumenter, fordi vi ikke havde råd til at spille de steder, hvor vi gerne ville. Nu er vi kommet til lidt penge igen og har købt nogle nye instrumenter, men i Norge fortsætter vi med at låne. Det er næsten umuligt at tage noget med ind i Norge. Det er også sjovt at låne instrumenter, for man kommer meget tæt på sine fans. Men på festivaler er det vildt svært, da man nogle gange kun har en halv times skift. Hvis man får et ødelagt klaver, er man fucked.
I lancerede jeres nye øl og album på Mikkellers bar Warpigs i København. Hvordan foregik det? Det var en magisk aften. Der var fyldt med mennesker, og vi havde vores væltepeter med, som bryggeren cyklede rundt på, mens han drak en masse øl. Og vi havde en tatovør med.
En tatovør? Ja, absolut. Længe før nogen i bandet fik tatoveringer, begyndte fans at få vores logo tatoveret. Hunden i logoet var meget populær. Det er en nem måde at udtrykke sig på.
Selvfølgelig. Eller man kan købe en lakridsbajer. Tak for snakken!