På Café X arbejder verdens første robot-barista

FYI.

This story is over 5 years old.

kaffe

På Café X arbejder verdens første robot-barista

Konceptet er udtænkt af 23-årige Henry Hu fra Hong Kong, hvis iværksætterånd er tæt forbundet med hans kærlighed til kaffe.

Kafferevolutionen er i fuld gang. På Café X i San Francisco finder man en robot, der kan lave en latte på bare få sekunder.

Café X — nok mere en automat end en café i traditionel forstand — åbnede for nylig i indkøbscenteret Metreon. Robotten, der har fået tilnavnet Gordon, er en modificeret Mitsubishi-produceret industri-robotarm, og Gordon serverede mere end 400 kopper kaffe på hans (dens?) første dag.

Annoncering

Konceptet er udtænkt af 23-årige Henry Hu fra Hong Kong, hvis iværksætterånd er tæt forbundet med hans kærlighed til kaffe. I løbet af andet år på universitetet droppede han ud, solgte sin bil og helligede sig projektet på fuld tid. Ifølge Hu selv skaffede han mellem 100.000 og 150.000 dollar (tæt på en million kroner) til at bygge en prototype. Derudover har han modtaget et legat på 100.000 dollar fra Peter Thiel Foundation, der støtter unge iværksættere.

LÆS MERE: Robotter tilberedte og serverede min frokost

Hu understreger, at selvom effektivitet er essentielt på Café X, så går man ikke på kompromis med kaffens kvalitet. "Hvis det er meningen, at en espresso skal trække i 25 sekunder, går det ikke, at man skærer det ned til otte sekunder for at være effektiv," siger han. "Så får man bare dårlig espresso. Sådan arbejder vi ikke."

CafeX_Wide

At virksomheden er fastbesluttet på at servere kvalitetskaffe er tydeligt, hvis man dømmer ud fra deres partnere: Verve Coffee fra Santa Cruz, AKA Coffee fra Oakland og Peet's Coffee fra Berkeley, der har ristet kaffebønder i mere end 50 år. Den nuværende menu på Café X er meget simpel: Man kan blandt andet få en espresso for 2,25 dollar (cirka 15 kroner) eller en cappuccino for 2,75 dollar (cirka 20 kroner). Det er et anerkendende nik til en tid før pumpkin-spice latte og frappucino'er med saltet karamel begyndte at gøre det ud for at være kaffe.

Lige nu er muligheden for at få skræddersyet sin ordre begrænset. Der er tre slags sirup med smag (vanilje, hasselnød og karamel) og en sukkersirup. Siruppernes intensitet kan også justeres — fra lav til "sindssyg". Selvom det tillader kunderne at sætte et personligt aftryk på kaffen, er det intet i forhold til den slags caféer, der lader kunderne bestille, lige hvad de vil have, men det har Hu det helt okay med.

Annoncering

LÆS MERE: Mød fremtidens sushi-robot

"Vi er meget fokuserede på, at vores kaffe følger de opskrifter, risterierne har lavet, og det gør vi for at få kaffen til at smage så godt som muligt," fortæller han. "Set fra det synspunkt er vi måske nok mindre fleksible end andre kaffebarer som Starbucks for eksempel. Til gengæld serverer Café X kaffe, der smager, som risteriet har til hensigt."

Setuppet på Café X er simpelt: Brug stedets app eller bestil via en touchscreen i kiosken. Man får en notifikation på telefonen med en estimeret ventetid og endnu en opdatering, når bestillingen er klar. Gordon kan lave to kopper på samme tid, og hver af kopperne tager mellem 25 og 55 sekunder at lave. Skal man vente i kø, kommer man selvfølgelig til at vente lidt længere på sin bestilling. Men Hu mener, at den smarte hverdagsbruger, der bestiller via appen, kan nøjes med at tilbringe mellem ti og 12 sekunder på caféen, når bestillingen skal afhentes, hvorefter man kan fortsætte sin videre færd.

WS_CafeX_Close

Hvis du synes det hele lyder en smule sterilt — måske elsker du bare at blive betjent af en bumset 20-årig klokken syv om morgenen — så frygt ej. Der vil være et menneskeligt aspekt. Det er meningen, at Café X til alle tider skal være bemandet af mindst en eller to "produktspecialister", som Hu beskriver som en krydsning mellem en sommelier og en Genius fra en Apple Store.

Produktspecialisterne vil informere kunder om caféens udvalg, tilbyde gratis espressoshots til nysgerrige kunder og egentlig bare "gøre mange af de samme ting som en typisk barista gør, lige bortset fra at flytte rundt på kopper," fortæller Hu.

Annoncering

Og lige præcis det med at bevæge kopper rundt er noget, robotter er ekstremt gode til. Det er derfor, Hu mener, at lige præcis kaffeverdenen er en god platform for at etablere et partnerskab mellem automatisering og menneskelig gæstfrihed.

LÆS MERE: Robottjenere i hobetal bliver fyret for at være inkompetente

I takt med at robotarbejderne bliver mere og mere udbredte i visse dele af hotel- og restaurantverdenen er spørgsmålet stadig, om der vil være brug for menneskelig interaktion, og hvis ja, hvad skal den interaktion så bestå af? Silicon Valleys indtog i fødevareverdenen har ofte været betonet af kold effektivitet. Dette kan Café X måske lave om på.

"Virksomheden er ikke sat i verden for opfinde så mange robotter som muligt eller for at overtage så mange menneskers jobs som muligt," siger Hu. "Virksomheden eksisterer for at give folk en virkelig god kaffeoplevelse."

En robot vil under alle omstændigheder ikke stave dit navn forkert — men det er måske egentlig bare en del af charmen ved menneskelig interaktion.