FYI.

This story is over 5 years old.

Musik

Hackere fik folk til at tro, at Britney Spears var død, fordi intet er helligt længere

Leave Britney Alone, 2016!
Lauren O'Neill
London, GB
29.12.16

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Noisey

Som vi alle ved, har 2016 suttet røv i stor stil på grund af et antal dødsfald blandt musikverdenens mest elskede ikoner. I ethvert andet år ville påstanden om Hendes Majestæt Britney Spears' død have virket helt i skoven (mestendels fordi Britney selvsagt består af 100 procent magi og derfor ikke kan dø), men i det store stygge 2016, hvor intet er helligt, kunne det jo godt have været – *hvisker* – sandt.

Annoncering

Derfor blev internettet sat i flammer i mandags, da Sony Music Globals Twitter-konto blev hacket af hacker-gruppen Our Mine. Kontoen delte et tweet, som lød "britney spears is dead by accident! we will tell you more soon #RIPBritney", inden de senere bekræftede, at hun var i sikkerhed med et tweet, der beskrev hackingen med hashtagget #OurMine. Gruppen hackede også Bob Dylans konto, hvorfra de tweetede "rest in peace @britneyspears" – for hvis der er noget, Bob Dylan er kendt for, så er det sin kærlighed til Britney. Repræsentanter for sangerinden har siden bekræftet, at hun er "alive and well", selvom det nok er bedst at pakke hende ind i bobleplast og indlogere hende i en bunker fra nu af og til den første januar 2017. Bare for at være på den sikre side.

Twitter-screenshots via The Hollywood Reporter.