Annoncering
Musik

Mariah Carey gav 2016 den katastrofale musikalske afsked, det fortjener

Hendes nytårsoptræden på Times Square i New York var ikke en katastrofe, det var historiens største "fuck det her lort, jeg er færdig."

af Alex Robert Ross
02 januar 2017, 9:44am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey

Ja, 2017 bliver rent faktisk endnu værre end noget, vi har oplevet de sidste 12 måneder. Hvis du troede, det var slemt, da en usikker, hadefuld mandebaby blev valgt som USA's præsident, så bare vent, til han styrer landet fra Det Hvide Hus. Flere elskede ikoner kommer til at dø. Det bliver endnu varmere på planeten. Kaosset vil sprede sig mere og mere. 2016 var bare den elektriske chokbehandling af vores testikler, som vækkede os med et brag til den skræmmende bevidsthed om vores helt nye helvede. 

Til gengæld var der noget perfekt over Mariah Careys optræden på Times Square til Dick Clark's Rockin' Eve nytårsaften. I en cocktail af tekniske problemer – en manglende lydprøve og lip-sync-tracks er tilsyneladende forklaringen – spankulerer Carey rundt på scenen i syv stive minutter og giver publikum et live kommentarspor af katastrofen, mens den udfolder sig: 

Hun owner hele situationen så fuldstændigt, at det er umuligt at se det som andet end en triumf. "That was... AMAZING," siger hun i slutningen af nummeret med en så tyktflydende sarkasme, at det nærmest kunne flyde ud gennem skærmen. Det er den perfekte musikalske afspejling af 2016 – et historisk "fuck det her lort, jeg er færdig".

Lad os alle takke de guddommelige kræfter for Mariah Carey og være hende nådig.

Tagged:
Noisey
New York
times square
Mariah Carey
Popmusik
nytår