Jeg er Nutella-junkie og har ingen planer om at tage en kold tyrker

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MUNCHIES USA i maj 2014.

For lidt over halvtreds år siden blev en af denne verdens mest lækre substanser opfundet i baglokalet hos en bager i Italien. Her taler vi naturligvis om Nutella. Et halvt århundrede senere fortsætter klodens samlede appetit for det søde, smørbare nøddestads bare med at stige. Nutella fans er hardcore. Nutellas Facebookside har mere end 31 milioner likes, og i 2013 indtog folk hele 365.000 tons Nutella, på tværs af 160 lande. Har man først en gang prøvet kræfter med den nøddebrune størrelse, er det svært at lægge det på hylden igen.

Spørger man en Nutella-fan, vil man få at vide, at man ikke bare kan lide Nutella; man kræver nutella. Jeg er selv Nutella-junkie og stolt af det. Ja, jeg selvmedicinerer, og ja, jeg er nødt til at slæbe mit korpus et par omgange rundt i parken for at brænde et par teskefulde Nutella af (en teske indeholder 100 kalorier). Men jeg kan og vil ikke stoppe med at spise det. Jeg smører Nutella på kiks, banan, æble, og alt muligt andet (p.s. Nutella på selleri smager af helvede til), men den bedste måde at indtage den brune nøddecreme på, er ved at dyppe et par fingre i glasset efterfulgt af tre langtrukne minutter, hvor jeg nænsomt slikker mine fingre rene. Jeg er Nutella-fordærvet.

Hvis ANN (Anonyme Nutella Narkomaner) var en ting, ville jeg være en regelmæssig gæst til deres møder. Men jeg ville sikre mig, at jeg altid have en lille pakke på mig — af den slags man kan finde i morgenbuffeten på hoteller — så jeg kunne slikke den ren på vej hjem. Jeg er ikke ene om at være afhængig af Nutella. Jeg trawlede mig gennem diverse fora på nettet for at møde ligesindede, og der mødte jeg "April". (Hun vil gerne være anonym "af frygt for at irritere min forlovede endnu mere, end jeg allerede gør"). April var mere end villig til at at diskutere vores fælles svaghed over Skype.

Hej April! Er det ikke bare et mareridt at være afhængig af noget, der er så skadeligt for dig? Det sutter bare. Jeg ligger i min seng om aftenen og ved, jeg har et glas stående i skabet. Og så hallucinerer jeg bogstaveligt talt ved tanken om, hvordan det føles og smager, når det kommer i berøring med min mund.

Wow. Ja. Min forlovede bliver så sur på mig. Hvis vi går rundt i supermarkedet og jeg smider et glas i kurven, så ryster han på hovedet af mig og giver udtryk for, at han væmmes ved mig. Men jeg har det bare sådan: Jeg ryger ikke, jeg drikker næsten ikke, jeg dyrker motion, så giv mig fucking lige en pause fra din fordømmelse.

Jeg har det på samme måde. Jeg drikker ikke, og jeg løber meget, så når jeg ved, at der står et glas Nutella derhjemme og venter på mig, giver det mig en utrolig indre ro. Ja, ikke? Det er lidt som at have en plaid liggende derhjemme. Hvorfor er det sådan?

Jeg tror, det har noget at gøre med, at Nutella indeholder 56.7 procent sukker. Sukker er bare utroligt beroligende, ikke? Jo, det er det vel. Men jeg spiser ikke engang nok ad gangen til, at det ville svare til indholdet i en chokoladebar. Det er mere psykisk end fysisk. Hver eneste aften spiser jeg måske to skefulde, spredt så tyndt som muligt ud over en kiks. Så det er ikke sådan, at min krop bare kræver det, der er i Nutella. Jeg tror bare, jeg er afhængig af den søde nøddeagtige og familiære fornemmelse, der rammer mig, når jeg spiser det.

Det samme her. Så snart jeg dufter til det, transporteres jeg med det samme tilbage i tiden. Foran fjernsynet, i nattøj, hvor jeg ser tegnefilm lørdag morgen med et stykke Nutella-smurt toastbrød, som jeg dypper i et koldt glas mælk. Hvor sødt! For mig handler det om at komme hjem fra skole, smide mine tykke fingre ned i glasset og så slikke dem på vej op ad trappen til mit værelse, inden jeg skifter tøj og løber udenfor for at lege. Det var som om, jeg brugte det til at fuldende min daglige tranformation fra en stille, nørdet skolepige til et selvsikkert og glad barn, der kunne imponere den søde dreng i nabolaget. Jeg skulle bruge et spark bag i — et skud energi — og det kunne Nutella levere. Nu om dage handler det mere om tryghed. Jeg tror, det er fordi, det minder mig om min barndom på en eller anden underbevidst måde.

Nutella kom i problemer med ASA (det britiske reklamenævn) for et par år siden, da man hævdede, at hver eneste glas (400 gram) indholdt 52 hasselnødder, skummetmælk, kakaopulver og intet andet. Basalt set påstod man, at Nutella var sundt. Havde du nogen problemer med det? Det bekymrede jeg mig overhovedet ikke om, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg er pisse ligeglad med, hvad der er i.

Virkelig? Jeg har det ret svært med de 20% palmeolie. Men slet ikke nok til at det kan få mig til at lade være med at spise det selvfølgelig. Jeg anede ikke engang, at der er palmeolie i. Fuck mand! Jeg kigger aldrig på etiketten. Jeg mener bare, at man kan måle, hvor skidt det er for en, ud fra hvor fedt og sødt det smager. Det dækker ens svælg som et sukkerholdigt oliemaleri. Det er ren lykke. Jeg ser på det på samme måde, som jeg ser på andre fødevarer, der er skidt for ens helbred — man ved det er usundt, så man skal jo bare lade være med at spise en helvedes masse af det. Man putter jo heller ikke en lækker pomfrit i munden uden at være en smule kritisk overfor den, vel? Man ved jo godt, at man bliver fed, hvis man spiser fritter hver eneste dag. Så det lader man være med. Man lægger bånd på sig selv.

Er du nogensinde bukket under og kastet dig ud i et større Nutella-eventyr? Øh… ja. En dag arbejdede jeg sent og kom hjem omkring midnat, og jeg havde ikke fået aftensmad. Jeg satte 3/4 glas til livs på en gang.

Rent? Nej, på fire skiver toastbrød. Så vidt jeg husker.

Vidunderligt. Har du set Nigella Lawsons opskrift på Nutella Cheesecake? Hvis jeg nogensinde laver den, er jeg bange for, at jeg skal ringe 112, allerede inden jeg går i gang med den. Hold nu kæft. Jeg skal lige Google. [*Vores Skype-chat bliver dødsens stille]. Årh manner. Årh. ÅRH!

Kom du lige? Ja, pænt meget! Åh gud, det kan jeg overhovedet aldrig lave. Jeg tror, min forlovede ville gå fra mig, hvis jeg lavede den — det ville ikke være et kønt syn.

Hvorfor tror du, det har sådan en magt over os, April? Folk har det jo ikke på samme måde med peanut butter? Den eneste peanut butter-besættelse jeg kender til, er folk, der er besatte af at se peanut butter-pruttevideoer.

Åh, jesus kristus. Ja, men jeg ved ikke, hvad det går ud på. Jeg er sikker på, at der er en rigtig fin psykologisk forklaring på, hvorfor folk er afhængige af bestemte former for mad — mad, der giver dem tryghed, eller sådan noget. Og jeg er sikker på, at der er et virkelig godt ernæringsmæssigt argument for, at man kan kræve noget sukkerholdigt og fedt, når man er træt, oprevet eller trængende.

Sukkerholdige og fede ting giver bare hurtig energi, gør de ikke? Jo, helt sikkert. Men en anden favorit er at spise Nutella inden sengetid. Jeg er 34 år gammel, men en lille skefuld Nutella har samme virkning på mig som en blid natlampe, eller som hvis min mor læste en godnathistorie for mig. Hvordan forklarer du det?

Jeg har ingen anelse om, hvorfor det er sådan. Lad os bare blive enige om, at Nutella er større end os alle.