Den seneste pornotrend er splejsede mænd, der ligner 12-årige

FYI.

This story is over 5 years old.

Porno

Den seneste pornotrend er splejsede mænd, der ligner 12-årige

Det arketypiske billede af den mandlige pornostjerne får modspil fra en overraskende kant.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Sidste oktober udgav Reality Kings en scene med den ubestemmelige titel "Rock Hard," hvori Phoenix Marie – en erfaren pornostjerne midt i trediverne, på sit tiende år i branchen – slapper af efter en fitnesstime, før hun bliver distraheret af sin "stedsøn", der højlydt jammer på sin elguitar i garagen. Hun stormer ud for at give ham en skideballe – umiddelbart et ret standard plot for en MILF-pornoscene.

Annoncering

I garagen finder vi Conor Coxxx – en ekstremt bleg, nogle-og-20-årig ranglet fyr med langt hår – der er cirka et hoved lavere end den 175 centimeter høje Phoenix. Efter at have skældt den føjelige Coxxx ud, går det op for Phoenix, at han faktisk tænder på hendes skideballe, så hun flår tøjet af ham og river ham rundt som en kludedukke, mens hun – i hvad der faktisk er en ret imponerende atletisk bedrift – holder ham på hovedet i en stående 69'er. Det er svært at kigge væk.

Coxxx ligner ikke en typisk mandlig pornostjerne, og det er han ikke selv bleg for at indrømme: "Jeg vidste, at jeg ikke havde højden eller udseendet ligesom andre fyre, og jeg har altid set et par år yngre ud, end jeg faktisk er," siger han.

Og det er rigtigt nok – hans lille krop bryder med det mandlige pornoideal: Han er ikke flere hoveder højere end den pornoskuespillerinde, han spiller sammen med, han emmer ikke af klassisk maskulinitet, og han bliver domineret, fordi han er en bette mand i armene på en stærk kvinde. Og han er ikke alene: mandlige pornostjerner med lignende kropsbygninger er blevet meget mere udbredte i industrien på det seneste – der er Jordi "El Nino" Polla, Sam Bourne, Buddy Hollywood og mange andre mindre kendte skuespillere, der ofte dukker op på BBM- og MILF-nichehjemmesider. Det skyldes til dels en forandring i pornoindustrien gennem de seneste par år, hvor der er blevet plads til mere normale kropstyper.

Annoncering

Kropsidealerne for mænd i porno har aldrig været 100 procent homogene, men der eksisterer stadig et arketypisk billede af den mandlige pornostjerne i amerikansk kultur, der er så rodfæstet, at akademikere har udpeget det som en årsag til lavt selvværd blandt mænd. Den forholdsvist populære mandlige pornostjerne Logan Pierce fortæller mig dog, at idealerne har ændret sig med årene fra at være muskelbundter pumpet fuld af steroider til slankere, men stadig markerede og klassisk flotte mænd som ham selv.

Conor Coxxx med Charlee Chase. Foto via Conor Coxxx

Coxxx fik først ideen til at søge arbejde i pornoindustrien efter seks år som guitarist i bandet Last Relapse. Han stod over for endnu en huslejebetaling og besluttede sig for at give porno et skud. Han var bevidst om de idealer, han var oppe imod, men håbede samtidig, at hans store pik ville bane vejen for en karriere. Det lykkedes. Til dels fordi han startede i Atlanta, Georgia, hvor der ikke er mange om budet sammenlignet med Los Angeles' overflod af mandlige pornoskuespillere. Men selv i L.A., hvor han bor i dag, kniber det ikke med at finde arbejde for en fyr som Coxxx – tværtimod.

Stella Cox – en af trendens mest profilerede kvindelige performere – har spillet sammen med flere af de her mindre mandlige pornostjerner. Hun siger, at den nye tendens er resultatet af, at producere er på jagt efter nye, opsigtsvækkende produktioner. I takt med, at det bliver sværere og sværere at tjene penge på traditionel porno i en branche, der ændrer sig drastisk og lynhurtigt, er producerne mere end nogensinde før åben for at udfordre sine normer.

Især inden for MILF-porno er der blevet skabt et solidt marked for ranglede mænd som Coxxx, der er maskuline på en utraditionel måde. Han har hørt fra mange mandlige fans, der har langt nemmere ved at relatere til scener med en gut som ham. Cox tilføjer, at hun personligt heller ikke er så stor fan af de traditionelle idealer om maskulinitet, og hun er sikker på, at diversificeringen af kropstyper inden for porno, og de scenarier, de optræder i, også vil være mere tiltalende for kvindelige seere.

Roberto Olivardia – en Harvard-uddannet psykolog, der studerer det mandlige kropsideal set i forhold til kulturelle normer – erklærer sig enig i, at den gennemsnitlige mandlige forbruger har lettere ved spejle sig i pornoscener med fyre, der ikke er fysisk overlegne. "Det er godt for pornoindustrien at bruge et bredt udvalg af mandlige skuespillertyper," siger han. "Målet er jo at få så mange som muligt til at leve sig ind i fantasien."

Men selv hvis de veltrænede og velproportionerede mænd fortsætter med at score de fleste roller, så har performere som Coxxx og Polla i det mindste prikket hul på bylden. Splejsede fyre er nu seksualiserbare på lige fod med de stereotypiske fitnessbøffer, og det faktum, at branchen kan rumme flere kropstyper, tyder på, at vi er på vej mod mere interessante tider i pornoland.

"Jeg er ret sikker på, at det her kun er toppen af isbjerget," tilføjer Cox.