Afterski, dødsdruk og darkrooms er en del af jobbet på en dansker-bar i Alperne

Hver dag er en lørdag på The Place. Den danske bar i den franske skiby Avoriaz er lige dele sne, darkrooms, Flügel-shots og rockertyper med hammerskaft i røven. 26-årige Jacob fra Danmark har tilbragt seks sæsoner som bartender på The Place. Her er hans historie.

Det er svært at beskrive hele billedet af, hvordan det er på baren, hvor jeg arbejder. Man bør nok se og opleve det i sin helhed, for der er smadderfest, masser af alkohol, og snowboarding mens man er bagstiv. Det føles lidt som Roskilde – bare i fem måneder.

Det er min sjette sæson som bartender på The Place, hvor jeg hver aften står og langer Jägerbombs og sprutkander over disken til de cirka 250 festklare gæster, som kommer for at fyre den af efter en lang dag på pisterne. På en standard aften har vi en blanding af nationaliteter i baren, men under de ‘danske uger’, altså vinterferien, er der stort set kun danske gæster, som kommer for at drikke sig ned i vodka og Red Bull eller Flügel-shots til halvpebrede priser (du kan få 40 shots for 80 euro).

Stemningen i baren er meget afslappet, men der er intenst travlt fra klokken 23 og frem til kl. 02. Stort set alle os ansatte på The Place drikker, når vi er på arbejde for at holde stemningen oppe og være på “lige fod” med gæsterne. Det hører til sjældenhederne, at der er brug for en tømmermændskur, men hvis det sker, så tager vi en koldstart i Jägerbombs, før vi åbner baren. Det er en meget løs stemning mellem personale og gæster. Vi gider ikke den der høflige, kedelige service og alt den dødssyge snak om vind og vejr. Vi snakker lige ud af posen.

Der bliver langet alt over disken, fra fadøl til tequilashots. Tequila sviner baren til, fordi kunderne ikke altid kan finde ud af at holde styr på deres salt og citroner. Folk fra Jylland drikker meget Captain Morgan og cola eller vodka med Red Bull, hvor sjællænderne mere er til gin tonics og cocktails, men de fester sgu alle lige hårdt, når først ‘Slem Igen’ med Jimilian & Blak ryger på anlægget.

Folk har det generelt bare optur over, at de er sluppet væk fra den grå hverdag og deres studier, men jeg oplever stadig rimelig mange fucked-up ting, når jeg står bag baren. Noget af det underligste, var da en flok universitetsdrenge på en eller anden måde havde formået at smugle en hammer med ind forbi dørvagten. De havde drukket hele dagen, og på et eller andet tidspunkt ender en af dem, en halv gummi-rocker-type med tatoveringer, med at stikke skaftet på hammeren op i røven og rende rundt med den deroppe resten af aftenen.

Der er virkelig mange vilde aftener på baren, og vi har masser af bands og DJs, der spiller, men der er ikke noget, der overgår festen under European Gay Ski Week. Sidste gang byggede vi et darkroom med fire vægge og en dør. Det blev brugt flittigt.

Selvfølgelig får folk alt for meget at drikke, når de er på skiferie. Som regel ender det bare med, at de brækker sig over det hele og bliver nødt til at tage hjem, men det kan gå meget værre. Engang fandt vi en ung mand ude på terrassen, hvor han lå og sov. Der var måske 10 minusgrader den aften, og han var nærmest halvt frosset ihjel i sneen, da min kollega fandt ham. Vi blev nødt til at ringe til ambulancen, som kørte ham til sygehuset, hvor de heldigvis fik varmet ham op igen.

For det meste er det hele bare en fest. Der dannes mange nye venskaber, når man er hernede, og man bor meget tæt på hinanden. Man deler det hele: værelser, skioplevelser og kønssygdomme. De sidste halvandet år har jeg haft en kæreste, men før det tilbragte jeg mange sæsoner i en lille lejlighed sammen med tre andre gutter, hvor vi sov i køjesenge. Vi var alle sammen single og arbejdede på The Place, og hver dag var et kaos med undertøj udover det hele.

Det er ikke for at lyde prætentiøs, men når man står bag baren, så er det automatisk lidt nemmere at score. Hver aften er baren fyldt med unge mennesker, som bare kommer for at feste og fyre den af. De holder tit konkurrencer, hvor det går ud på at score en bartender eller en guide. Det kan man nemt blive offer for, hvis man bare er lidt frisk.

At stå i en bar i de franske alper er en rigtig fed oplevelse, som alle burde prøve mindst én gang i livet, hvad end det er et sabbatår, eller man gør det til sin livsstil. Jeg har overhovedet ikke travlt med at komme videre i mit liv. Faktisk så skræmmer tanken om et “almindeligt” arbejde hjemme i Danmark mig lidt.

I sidste ende er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller. Det er mængden af liv i dine år.