Ordet pizzadressing er lidt af et oxymoron. Selvfølgelig skal der thousand island på din tunsalat, og Cardinis på din kylling caesar, men dressing på pizza? Det må være den største fornærmelse af italiensk kulturarv, man overhovedet kan forestille sig. Hvis du kræver dressing på din pizza, kan du så overhovedet lide pizza?
Herhjemme er pizzadressing dog et udbredt fænomen. Vi er mange, der fra tid til anden nyder en pizza garneret med et skud fremmedlegeme på tube, hvad end det så er creme fraiche, hvidløg eller en helt tredje slags, der kan maskere smagen af kedelige skinkestrimler. Og så findes der også dem, der bare synes, at en pizza med pep skal klædes på med dress.
Videos by VICE
En af de sidstnævnte er 26-årige Ali Stair Al-Farhan fra Morsø i Nordjylland. Sammen med sin bror Omar lancerede han sidste år deres “pizzadressing”, og de har til dags dato solgt mere end 20.000 flasker i supermarkeder landet over.
Vi tog en snak med den entreprenante nordjyde om dressing på pizza, dansk pizzakultur og livet i pizzabranchen.
MUNCHIES: Hej Ali. Er der ikke noget lettere blasfemisk over at putte dressing på sin pizza?
Ali Stair Al-Farhan: Nej, for mig har det altid været helt naturligt. Jeg kan godt spise såkaldt gourmetpizza og tænke, at det smager da godt nok, men der mangler altså altid lige et eller andet. Der skal simpelthen dressing på pizza. Det er min holdning. Og den er jeg klar til at forsvare. Vi er ikke i italien. Vi er i Danmark, og her putter vi dressing på vores pizzaer.
Kan du beskrive dit første møde med dressing?
Ja, det var faktisk i et pitabrød med kebab og ikke på en pizza. Jeg kan bare huske, at det var en virkelig speciel oplevelse.
Hvad det er for en slags dressing, I laver?
Det spørgsmål er jeg blevet stillet rigtig mange gange, og det er faktisk svært for mig at svare på. Den pifter bare pizzaen utroligt godt op. Den er mayo-baseret, og konsistensen gør den meget speciel. Den er hverken sød, salt eller umami og stjæler ikke smag fra pizzaen i modsætning til for eksempel en creme fraiche-dressing. Den giver bare noget fylde til pizzaen, og det er det, der gør den så speciel.
Men der må være andet i end mayo?
Ja, der er forskellige krydderier i, men hvilke vil jeg ikke ud med. Det er en forretningshemmelighed.
Okay så. Hvordan kom I i gang med det her projekt?
Min familie ejer et pizzeria i Nykøbing Mors, og min barndom var præget af pizza. Det er et populært pizzeria, der serverer det, jeg kalder for “danske pizzaer”.
Hvad mener du kendetegner en “dansk” pizza?
Herhjemme har vi udviklet vores egen stil, der hverken er som den italienske eller den amerikanske variant. Det er pizzaer, hvor dejen er sprød og hverken for tyk eller for tynd.
I København ser man flere og flere italienske pizzeriaer, og det er vildt lækkert, men her i Jylland er det altså den danske pizza, man ser flest af. Med masser af fyld på. For eksempel bacon, skinke, pepperoni. Og så dressing.
Så det er altså udbredt med dressing på pizza?
Ja, det mest udbredte er creme fraiche-dressing, men der er også rigtig mange jyske pizzeriaer, der har deres egen dressing, og sådan er det også på vores pizzeria i Nykøbing Mors. Ham, min familie købte pizzeriaet af, havde sin egen dressing, og den har vi så løbende videreudviklet på igennem mere end 10 år. Og folk er så vilde med den. Hver anden pizza, vi sælger på pizzeriaet, er med dressing, og derfor begyndte vi at sælge store flasker med dressingen til 60 kroner flasken Vi solgte 4-5 af dem om dagen.
Okay, det var meget dressing.
Ja, efter gymnasiet brugte jeg hele mit sabbatår på pizzeriaet, og hele vejen gennem mit efterfølgende uddannelsesforløb kunne jeg ikke slippe tanken om pizzadressing. I Aalborg, hvor jeg studerede erhvervsøkonomi, var det ikke til at finde noget, der bare mindede om den dressing, så jeg begyndte at lege med tanken om, at man kunne sælge dressingen på en lidt mere organiseret måde.
Så da jeg var færdig med praktik på den danske ambassade i Dubai og færdig med min kandidat i finance og international business, stod jeg overfor valget mellem en karriere som konsulent i forretningsverdenen og en karriere i pizzabranchen. Det var egentlig ikke et svært valg. Jeg skulle bare realisere det her dressingprojekt.
Hvad var første skridt så?
Jeg kontaktede et laboratorie og fik dem til at analysere præcis, hvad der var i den dressing, vi serverede på pizzeriaet. Så i løbet af en måneds tid, tog vi en masse stikprøver, som vi sendte til laboratoriet og lærte om næringsindhold, holdbarhed og alt sådan noget. Den process styrkede bare min tro på, at det her kunne lykkes. Derefter begyndte min bror og jeg at eksperimentere med at optimere smagen og balancere det søde med det salte. Og det blev så til vores pizzadressing, som vi dags dato har solgt over 20.000 flasker af. Vi producerer dressingen selv og har fire ansatte til at hjælpe os.
Men har markedet overhovedet brug for en decideret pizzadressing?
Det danske dressingmarked har været helt dødt i rigtig mange år. Der er nærmest kun to store virksomheder, der står bag alle de dressinger, der er på markedet. Vi kommer med en oprigtig passion for dressing og vil gerne gøre branchen lidt mere menneskelig. Branchen har manglet noget hjerte.
Og det mener du, at I kan bidrage med?
Vores vision har fra dag ét været at udvikle den danske pizzabranche. Det kan godt være, at det er italienerne, der opfandt pizzaen, men det skal ikke forhindre os i at bevæge den danske pizzakultur i en retning, som vi selv bedst kan lide. Og der er pizzadressing et godt sted at starte. Med en pizzadressing kan man gøre det lige så godt som pizzamanden, når man laver pizzaer derhjemme.
Derfra handler det bare om at skabe nogle produkter, som folk elsker, og som gør en forskel. Nu står vi overfor, at skulle lancere to nye dressinger. En med hvidløg og en med chili.
Findes der en særlig teknik, man skal tage i brug, når man smider dressing på sin pizza?
Ja, i min optik så starter man altid inde på midten, og så arbejder man sig ud af i en spiral, så man får sådan en dressingcirkel oven på pizzaen. Man kan også lige kaste flasken op i luften og vende den en enkelt gang, inden man putter det på.
Det lyder elegant. Tak for snakken, Ali.
