Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Det er ikke kun Zoologisk Have i København, der kan gøre dyrevelfærdsaktivister rasende. Faktisk blegner sagen om Marius i sammenligning med de skandaler, der omklamrer den zoologiske have i Cumbria, Nordvestengland. I februar kom det frem, at næsten 500 dyr på under fire år er døde på grund af mistrivsel. Den samme zoo har også måttet betale en kæmpe bøde for grove sikkerhedsovertrædelser, efter en 24-årig kvinde omkom i haven, da hun blev overfaldet af en tiger.
Videos by VICE
Hvis du nogensinde har besøgt en zoologisk have i et udlandet, så har du måske selv set eksempler på de miserable forhold, som dyr i fangenskab lever under. Spørgsmålet er, hvad der sker bag facaden, når gæsterne er gået hjem. I oplysningens tjeneste, og fordi vi altid er på jagt efter saftige historier, talte vi med folk, der har været dyrepassere i zoologiske haver i England.
DYRENE SLIPPER LØS
Jeg arbejdede i en zoo, hvor vores hovedopgave var at avle dyrene og så slippe dem løs i naturen igen. Men vi var virkelig underbemandede, så alle var trænet i vildt mange forskellige ting, hvis nu man lige pludselig skulle styrte et andet sted hen for at hjælpe til. De havde ikke så mange penge, men i stedet for at investere i dyrene eller de ansatte begyndte ejeren at bruge penge på forlystelser for at lokke flere kunder til. Det gav absolut ingen mening for mig.
De små aber slap altid fri, og når et dyr slipper løs, skal alt i en zoologisk have lukkes ned for at undgå, at folk bliver bidt og kommer til skade. Derfor måtte vi konstant smide alle gæsterne ud eller genne dem ind i et aflukket rum. Det mest vanvittige, der nogensinde skete, var, da det lykkedes en løve at komme ind i det rum, som dyrepasseren fodrede den fra. Der kan jeg huske, at vi skulle blive i gavebutikken i sindssygt lang tid.
– Sandy, 25
SE: Bagom det ulovlige verdensmarked for eksotiske dyr
FUGLE ER EKSTREMT LIDERLIGE
Folk tænker ikke så meget over, at dyr kan være ret vilde i varmen. Vi havde en fugl, der sådan set bare kneppede mit hoved, hver gang den kunne komme til det. Og der var en anden fugl, der plejede at lave åndssvage lyde, mens den bollede min skulder og spermede over det hele. Han var ikke engang særlig stor, bare en energisk lille stodder. Jeg tror næsten, at vi alle sammen havde ar på skinnebenene efter den lille satan – han havde skarpe kløer. Jeg kan huske engang, hvor han blev liderlig inde i souvenirbutikken og kom ud over disken. Han havde et virkelig sjovt orgasmeansigt – hans pupiller skiftede virkelig hurtigt mellem at være store og små, store og små.
– Polly, 35
HJERTEKNUSENDE CHOK
Min unge og dumme kollega sneg sig engang ind på en virkelig stor fugl – jeg siger ikke, hvad art den var – og råbte “RAAAH” af den. Fugle bliver let forskrækkede, og den her fugl faldt simpelthen død om. Den stakkels fugls hjerte eksploderede nærmest – den officielle dødsårsag var hjertestop.
Sådan går det desværre, når man hyrer en masse teenagespader til at passe på dyrene, fordi de er billige at aflønne. Som mange andre i den her branche endte jeg med at tage på uni for at lære mere om dyr, og der gik det for alvor op for mig, hvor slemme zoologiske haver i virkeligheden er. Dengang vidste jeg godt, at dyrene kedede sig. Jeg plejede at smide en håndfuld melorme eller fårekyllinger på gulvet for at give dyrene noget at lave, hvilket chefen ikke var specielt glad for.
Jeg tror helt klart, at folk bekymrer sig om dyrene, men det er de forkerte ting, de bliver forargede over. Så siger de måske ting som, nårh, det er da synd, at det dyr er helt alene – det er dyreplageri, når der i virkeligheden er tale om et dyr, som skal være for sig selv; hvis man placerer det sammen med en artsfælle, så ville de sandsynligvis slå hinanden ihjel. Og omvendt synes de måske også, at et dyr er cute, mens det i virkeligheden er ved at gå til at stress.
– Jane, 38
Zoologisk have i Kraków, som ikke på nogen måde omtales i den her artikel, men tilfældigvis har et belejligt, kæmpestort, rødt “ZOO” skilt på deres port. Foto: Radoslaw Nowak, via
DE LEVENDE DØDE (DYR)
Vi plejede at finde alle de døde rotter, kaniner og mus frem – dem, som vi fodrede alle dyrene med – og når man hiver musene frem, så er de alle sammen i forskellige små stillinger, alt efter hvordan de er blevet nedfrosset. Vi lavede en lille scene, og så opførte vi teaterstykker med dem. Så plejede vi at sige ting som, den her ligner en balletdanser, den her ser lidt flabet ud.
Der var en fryser fyldt med døde dyr, som vi solgte til laboratorier og udstoppere. Leguanerne var altid frosne med deres haler helt udstrakte, så de lignede sodavandsis. Vi tog dem frem og snurrede dem rundt på gulvet.
De fleste ejere aner ikke, om zoologiske haver er privatejede, og det var den her, som jeg arbejdede i. Ejeren ville have mere diversitet, så han plejede altid at tage ud og købe forskellige fugle. En dag kom han ind med sådan en underlig, “sjælden”, lyserød fugl, men det var i virkeligheden slet ikke den fugl, han troede, det var – den var blevet spraymalet. Han var ligeglad og endte med at udstille den alligevel – som den sjældne fugl, han selv var blevet narret til at tro, han havde erhvervet sig.
– Adam, 32
ET FORFÆRDELIGT STED AT VÆRE
En del af jobbet var at holde dyrene i live, og den anden del var at aktivere dem, så de ikke blev for zombieagtige på grund af kedsomhed. “Berigelsestid”, kaldte de det. Problemet er, at det kan være utrolig svært at “berige” et dyr, som er fanget i et lillebitte bur, og som skulle have været i naturen. Og i øvrigt var der altid en million andre praktiske ting, der skulle ordnes, såsom at feje lort op.
Det var forfærdeligt at arbejde med girafferne, fordi de blev holdt i de her bittesmå indhegninger, og nogle gange blev de ikke engang lukket ud, og jeg kan huske, at jeg tænkte, det her er virkelig forfærdeligt. Vi havde edderkopaber, og engang var en af dyrepasserne nødt til at smide nogle gæster ud, fordi en af dem helt seriøst havde givet aberne cigaretter. Der var en anden gang, hvor jeg så et barn ruske i en papegøjes pind, indtil papegøjen faldt ned. Man ser indhegninger, der er fyldt med affald, man ser folk, der plager eller håner dyrene – især aberne – og det er virkelig forfærdeligt.
I enhver zoologisk have kan man se dyr, der skærer tænder, tigre, der vandrer formålsløst frem og tilbage, og dyr, der gnaver i tremmerne. Det kan godt virke nuttet og helt normalt for en gennemsnitlig zoo-gæst, men det er i virkeligheden noget, man kalder “stereotypi“. Det er adfærd, som dyr udviser, når de er frustrerede. Efter at have arbejdet der har jeg startet en hjemmeside om dyrevelfærd, der hedder “The Happy Orca“, fordi jeg grundlæggende mener, at der er noget helt galt med zoologiske haver.
– Nova, 36
