Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Den revolutionerende pornopionér Hugh Hefner er død som 91-årig, og havde familie og venner omkring ham til det sidste. Han døde trods alt ikke, som han levede, omringet af silikonebryster og slet skjulte kønsorganer.
Videos by VICE
Hefner var mere end en popkulturel punchline. Han havde en kandidat i psykologi, og efter sigende en IQ, der var over 150. Han var fuldt bevidst om den karikatur, han skabte. Derfor står vi nu tilbage, og kan undre os over, om der overhovedet var nogen inde bag silkekåben. Hvad tænkte han mon på, da han lå på sit dødsleje?
I modsætning til de fleste nekrologer så har vi intet ønske eller håb om at skrive noget fyldestgørende. I stedet har vi valgt at fokusere på de underligste aspekter ved mandens liv, i et forsøg på at finde noget betydningsfuldt bag karikaturen.
SE VIDEO: Mormonernes kamp mod porno
LIGESOM DE FLESTE HISTORIER OM MÆND, DER OPBYGGER ET IMPERIUM, BEGYNDER DEN HER MED EN KNUSENDE SEKSUEL AFVISNING
I sin hjemby Chicago blev den 16-årige Hugh afvist af en pige i high school. Kort efter begyndte han at omtale sig selv som “Hef” i stedet for Hugh, ændrede hele sin garderobe, og vigtigst af alt begyndte han at tegne en tegneserie om sig selv – en slags fantasiudgave af sig selv, et karikeret alter ego, som snart skulle manifestere sig som hans nye virkelighed. I 1959, da han skulle promovere sit magasin, genopfandt han igen sig selv og blev til den omvandrende, vinrøde morgenkåbe, som vi kender i dag. Det er så bevidst en abstraktion, at man næsten kan påstå, at han er en tidlig fortaler for kosmisk orden. Eller måske så vi i virkeligheden en mand, som opbyggede et imperium omkring en mand, der ikke fandtes, i en krop, som han tilfældigvis boede i.
HUGH HEFNERS STØRSTE EFTERMÆLE ER HUGH HEFNER
Alle de genstande. vi har fra Shakespeares liv, kan være i en skotøjsæske, men verden kan gå i selvsving over Hugh Hefners liv de næste 30 år uden at skulle genbruge noget indhold. Manden var i Guinness Rekordbog for sin personlige samling af artikler om sig selv. Hans arkiv over sit eget liv var en narcissistisk besættelse (men har intet at gøre med Playboy‘s Narcissistic Anal Obsessions Vol. IV). Hans scrapbog går helt tilbage til, da han var en seks måneder gammel baby. Han havde sin egen arkivar ansat til at udklippe eller optage hver eneste omtale fra hans liv.
Historien bliver ikke kun fortalt af sejrsherrer. Som mange moderne mediekoncerner har forstået, bliver den fortalt af dem, der har rettighederne til indholdet. Ud fra det kan vi godt regne med, at hans ry og rygte vil blive sminket i årenes løb. Amazon er gået i krig med de 17.000 timers personlige optagelser og over 2600 scrapbøger, for at kunne lave American Playboy: The Hugh Hefner Story, der blander dokumentar med biografisk spillefilm.
EN UDGAVE AF JENS LYN FRA 1930’ERNE ER DEN VIGTIGSTE INDFLYDELSE PÅ VESTLIGE SKØNHEDSIDEALER I MODERNE TID
I et interview med LA Times, fortalte Hefner, at det var, da han første gang som barn så Alice Faye i filmen, at han udviklede et konkret skønhedsideal – blondine med store bryster – som han ville genbruge utrætteligt i sine projekter siden.
SELV HAN OPLEVEDE AF OG TIL DEN FØLELSE, VI MENNESKER LØST DEFINERER SOM ‘KÆRLIGHED’
I 1949 giftede han sig med den første pige, han havde sex med: Mildred Williams. Han havde ventet med sex, til han kunne være sammen med hende, og forholdet blev indledt med “to års forspil”, som han siger. “Det var ikke unormalt dengang.”
Men mens de var forlovede, indrømmede Mildred at have haft en affære. Det skete, mens Hugh var i hæren. Jomfruen Hefner følte, at han altid ville være sin kones seksuelle undermand. “Efter det havde jeg det altid som om, ham den anden mand var i sengen sammen med os.” Ti år senere blev de skilt og for at udvaske den smerte, han havde følt ved dyb, seksuel hengivenhed, begyndte han nu at lægge byggestenene til de titusindvis af knald, som resten af hans liv skulle bestå af.
I 1989 blev han gift for anden gang, med Kimberley Conrad. Han var hende efter sigende aldrig utro. De var gift i 11 år, og fik to børn undervejs. Da de blev skilt, flyttede hun og drengene ind ved siden af.
I 2012 blev orgierne igen lagt på hylden til fordel for den ægteskabelige snak om vejret. Men inden skulle Crystal Harris, som var 60 år yngre end ham, skrive under på en vandtæt ægtepagt, som gør, at hun ikke arver noget som helst.
SLIK IKKE PÅ VANDHANERNE I THE PLAYBOY MANSION
For et par år siden stod Hugh Hefner over for en stigende gæld fra sit skrantende bladimperium, som resulterede i, at han var tvunget til at skille sig af med The Playboy Mansion.
Han solgte det til en privat investor ved navn Daren Metropoulos for 100 millioner (630 millioner kroner) på den betingelse, at han kunne leje det af ham for 1 million dollars om måneden. Larry Flynt var åbenbart blandt de interesserede købere – Hefs ærkefjende ville omdanne det til Hustler Mansion.
Sandheden om Playboy Mansion er, at ejendommen mest er af historisk værdi. Som så mange andre ældre menneskers hjem kunne bygningen nemlig godt trænge til en kærlig hånd. Gardinerne var afbleget af solen. Fjernsynene var forældede. En af de senere Playmates beskrev stedet som “fanget i 80’erne”. I april 2011 blev 123 mennesker, der var til en velgørenhedsfest, smittet med den alvorlige lungebetændelse legionærsyge på grund af bakterier i swimmingpoolen.
Det virker oplagt, at Playboy Mansion med sine 29 soveværelser skal omdannes til luksushotel – måske endda en fantasiversion af sig selv, indrettet på den måde som offentligheden altid har forestillet sig, at det var.
AT HAVE SEX MED HUGH VAR ‘LIGESOM AT FÅ VÆLTET ET SKAB NED OVER SIG’
“Det var ingen intimitet overhovedet,” udtalte Holly Madison, som lærte Hefner at kende i starten af 00’erne. “Der var ingen kys eller berøringer. Det gik så hurtigt, at jeg knap kan huske, hvordan det føltes, udover følelsen af en tung krop, der lå ovenpå mig. Det siger sig selv, at sex aldrig var højdepunktet ved vores forhold.”
Crystal Harris, hans sidste kone, indrømmede, at de kun havde sex én gang, og at det varede “to sekunder”.
HVIS DU VAR EN DEL AF HANS HAREM, VAR PLASTIKOPERATIONER GRATIS
Desuden fik man 1000 dollars (6300 kroner) om ugen til at købe tøj for, og havde konstant adgang til gratis skønhedsbehandlinger i husets egen salon. Hefner tog efter sigende polaroidbilleder af alle piger, der kom til hans mansion, og rangerede dem alle – A, B eller C – baseret på en kompleks formular, der blandt andet involverede deres holdning til Heideggers Væren og Tiden og deres udseende. Når først man var en del af hans harem, ejede han en. Man skulle være hjemme klokken 9, man måtte ikke få venner på besøg, og Hugh mente, at han havde ret til at fortælle pigerne, hvis han syntes, at de tog på. Nogle har nævnt, at han var meget kontrollerende og bevidst spillede pigerne ud mod hinanden.
Men det hele gik ikke op i botox og intriger. Selvom man ikke var hans private yndling, skulle man stadig deltage i Hefs aftenritual, som involverede et orgie med pigerne, hvor Kong Hugh sad i midten og røg pot, så porno og deltog. Men “han gjorde det altid selv færdigt”, forklarede Holly Madison. Som en ægte gentleman.
HAN VIL GERNE HAVE, AT VI HUSKER HAM SOM MANDEN, DER MERE ELLER MINDRE OPFANDT GLÆDEN VED SEX, MEN OGSÅ AT HAN VAR EN VIGTIG PERSON I BORGERRETTIGHEDSBEVÆGELSEN
Hvad giver man til manden, der har alt? Hvad med et eftermæle?
Efterhånden som tiden gik, begyndte Hefner at tænke mere over sin plads i historien og sørge for, at han ville blive kædet sammen med de rigtige. Måske har han set The People Vs Larry Flynt? Hvem ved.
Den indsats beror på tre ting: Opfindelsen af sex, opfindelsen af ytringsfrihed og opfindelsen af multikulturalisme. Dokumentaren Hugh Hefner: Playboy, Activist and Rebel fra 2009, som blev lavet i samarbejde med ham selv, forsøgte at vise andet og mere end en velklædt Benny Hill, og satte fokus på hans kamp for borgerrettigheder.
Hefners første Playboy Club i Chiacago åbnede i 1960 og blev berømt for at hilse alle racer velkommen. Hans talkshow fra 60’erne, hvor han bare gik rundt til en fest og snakkede med folk, var lige så ubekymret omkring race. Også i hans magasin skrev han mange berømte ledere, hvor han var fortaler for tolerance. Og selvfølgelig blev det antydet, at sex var en lige så almindelig rutine for Hefner som at tage sokker på. Men så var der en mand, der kastede sig over sin skrivemaskine, og folk gik amok.
Lige meget hvad så vandt Hef. Drengen, der tegnede tegneserier af sit ideelle liv, gjorde det liv til virkelighed ned til mindste detalje. Han lykkedes med alt, han gjorde. Men det er svært ikke at undre sig over, at han stadig bliver gjort mere til grin, end han bliver hyldet. Selvom hele hans liv var en opfyldelse af hans egne ønsker, blev han fanget af sin egen Nietzsche-agtige foragt for “slavemoral”. Var der noget som helst af værdi i alt hans mandige tankegods, og visionen om, at man kunne sige nej til kernefamilien og den faste partner? Altså… Virkede det? Gjorde det ham rent faktisk lykkelig at leve på den måde?
Vi finder nok aldrig ud af hele sandheden om multimillionæren, som havde sex med tusindvis af kvinder og døde af alderdom efter en kort sygdom, omringet af sin familie, mens hele verden hylder hans bidrag til kampen for lige rettigheder for alle racer.
