Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Du passer dig selv på arbejdet, gør du ikke? Du møder klokken ni og går to minutter over fem (for det virker, som om man gerne vil væk, hvis man går præcis klokken fem, så du bliver altid hængende — bare lige et øjeblik — inden du slukker din skærm). Sådan skal det gøres. Stempl ind, stempl ud. Kun 30 procent af dine kollegaer kender dit navn, og sådan kan du blive ved i… 30? 40 år endnu? 50? Kan du gøre det i 50 år? Fuck! Det kunne ske! Det kunne ske for dig. Ingen aner, om du er levende eller død.
Videos by VICE
Nej. Det, du har brug for, er magt. Magt kan opnås på mange forskellige måder: Du kan være kompetent til dit job (nej). Du kan netværke og være vellidt af dem, der sidder højere oppe (nej). Du kan arbejde mere og hårdere end alle andre (nej). Eller du kan sørge for, at du skiller dig helt utrolig meget ud (nej, nej, nej).
Det er alt sammen urealistiske løsninger – det, du har brug for, er genveje og snydekoder. Det, du har brug for, er herskerteknikker og magtudøvelse. Her kommer alle de magttiltag, du kan og bør kaste dig ud i på kontoret. Træd på dine kollegaer, start nogle rygter, og begynd at gå mere elegant klædt end din chef. Hvis du gør det hele, er det dig, der er chef, indenfor et år. Lad os komme i gang!
HAV VIRKELIG MAGTFULDE, HØJLYDTE TELEFONSAMTALER (HELST MENS DU STÅR OP, ELLER ENDNU BEDRE: MENS DU GÅR RUNDT)
Er hele den her artikel en 4000 ord lang sviner af den fyr på kontoret, som ingen kender navnet på, men som laver tre eller fire telefonopkald hver dag, der ikke foregår ved hans eget skrivebord, fordi han af uforklarlige årsager altid rejser sig fra sin egen plads (hvor han ellers gerne må gå rundt og tale højt, for det er hans egen plads) og i stedet går rundt bag mit (chefens) skrivebord og råber – bogstaveligt talt råber – ind i sit headset?
Nej. Jeg opfandt lige den mand og den situation. Jeg er bare en virkelig dygtig forfatter.
Urelaterede Google-søgninger fra min computer:




LAV DIT SKRIVEBORD OM TIL ET FORT
Kontorhierarki er en følsom sag, der er styret af uskrevne, spindelvævsagtige regler, som er skrøbelige og ekstremt solide på samme tid. En af dem er, at der er en direkte forbindelse mellem, hvor meget lort du har stående på dit bord, og hvor vigtig du er for virksomheden. Det eneste, du rigtig har brug for, er egentlig bare en computer, et tastatur og måske lidt tyggegummi. Ikke andet. Men hvis du vil have magt, skal du have tungere skyts. Det begynder med, at du får sådan en ting, du kan læne dine håndled på, og derfra stikker det af: Pludselig har du en plastikholder til dokumenter, selvom I ikke bruger papir på dit kontor. Du har en bestemt kaktus, der skal vandes, mens du er på ferie, og du har diverse dippedutter og nipsgenstande – f.eks. et lille flag tilovers fra VM, et indrammet billede af dig selv fra julefrokosten og tre pakker fra Amazon, du aldrig har gidet tage med hjem.
Derefter opgraderer du til at være den nørdede te-type: Du har to pakker urtete og en helt særlig type teposer, som ingen andre må bruge, ligesom du har dit eget krus, som du holder skinnende rent, og som altid er låst inde i den øverste skuffe, så det ikke bliver blandet sammen med andet opvask. Du har selvfølgelig også en hel ting kørende med noget agavesirup og en stor bøtte tupperware med småkager.
Hvis du har noget som helst udover din computer på skrivebordet, tager du altså dit job for alvorligt. Ideelt set bør du jo altid have mulighed for at skride fra det hele efter frokost og aldrig komme tilbage – uden at miste noget som helst af betydning. Og netop derfor er et skrivebord fyldt med lort et bevis på, at du har magt. Det er et budskab til dine kollegaer: Jeg har gjort mit skrivebord så lækkert som muligt, for jeg tilbringer rigtig meget tid her. Til dine chefer, siger det: Jeg vil dø ved det her skrivebord, hvis det er nødvendigt, for jeg har snacks klar. Giv mig en lønforhøjelse.
VÆR TOTALT GODE VENNER MED DEM I RECEPTIONEN
Alle de steder jeg har arbejdet, har der været en underlig dynamik mellem dem, der sad i receptionen. Der er altid en ekstremt venlig person, som elsker sit arbejde, og en ekstremt aggressiv person, der er pisse sur, og som har en alt for stor mobiltelefon af et mærke, som du aldrig nogensinde har hverken set eller hørt om før. Jeg aner ikke, hvorfor den sure type altid har en telefon på størrelse med en bibel, og hvorfor der står “NAPEAIO” på den, men sådan er det – det er reglerne.
Og hele den her good cop/bad cop-dynamik er fin i hverdagen, men samtidig virkelig problematisk, hvis du skal bruge deres hjælp. Får du en gæst på besøg, skal personen igennem et krydsforhør, før den bliver lukket ind. Vil du selv ind på kontoret bare ét sekund udenfor normal åbningstid, skal du kæmpe hårdt (“Hvorfor? Hvem er du?”), og har du bestilt en pakke, vil du stædigt blive mødt med, den ikke er ankommet til kontoret endnu, selvom du kan se den ligge lige der midt på deres bord med dit navn på. Den slags.
Men af en eller anden grund har et hvert kontor en mellemleder, som bare er skide gode venner med dem i receptionen – der bliver high-fivet, og der skal aldrig vises ID. Formentlig bliver der også knaldet i et af mødelokalerne efter luk – for der er virkelig magt i det forhold. Jeg har endnu ikke lært, hvordan man bliver venner med dem (jeg har f.eks. stadig ikke formået at få den yogamåtte, jeg bestilte til kontoret, vristet fra receptionisten på mit forrige job), men hvis du kan finde ud af det, så fyr den af.

RESERVER ET HELT MØDELOKALE TIL DIG SELV
Der er en helt særlig slags person, som arbejder på alle kontorer, og som altid kun går i blå skjorter og udgåede Reebok-sneakers. Det er den samme person, som altid sidder og taler i telefon – alene – i alle de mødelokaler, du nogensinde har booket, og alle, du skal holde møde med, må stå og vente udenfor. Og det er naturligvis et glasbur – helt gennemsigtigt, så I uden et ord står stirrende og måber, indtil han til sidst rejser sig og maser sig forbi jer – uden at holde op med at tale i telefon. Tænk over det: Har du nogensinde set den mand i andre situationer? Ved du, hvor han sidder, eller hvad han laver? Er han et spøgelse? Findes han overhovedet?
DØ PÅ ARBEJDET
Efter min mening er det her et undervurderet trick. Det er drastisk, men det giver virkelig meget magt. De indstiller dit skrivebords karriere og sætter en lille platte op. Alle får en halv fridag, så de kan tage med til din begravelse. Arbejdet betaler for, at alle kan tage ud og spise en omgang dyster pizza. Alle samles over minderne om dig: De husker på dengang, du du blev låst inde i et mødelokale. De taler om den der slåfejl, du havde lavet i en præsentation, og om den madpakke, du altid havde med (“han spiste godt nok meget tun!”).
Okay, jeg ved godt, at det ikke ligefrem er Plan A, men hvis du vil have magt på arbejdet, og intet andet fungerer, så prøv at se, om du kan stoppe dit hjerte, ralle lidt og banke hovedet ned i tastaturet. Død på stedet.
TAG EN MASSE ANSVAR, DER IKKE GIVER NOGEN PENGE – UDEN GRUND OVERHOVEDET
Du får det aldrig værre med dig selv, end når brandalarmen på kontoret går, og en af dine kollegaer, der pludselig er iført selvlysende vest, springer frem, mens alle jer andre pligtopfyldende trasker mod udgangen. Og så begynder personen at råbe: “INGEN JAKKER, INGEN TELEFONER, BARE GO, GO, GO!” Samtidig med han springer rundt og hjælper folk med krykker, holder døren, tæller alle på vej ud OG sørger for, at folk går i to rækker. Og pludselig står alle udenfor og ryger, alle ryger, og du står bare der og skutter dig med din smøg, mens du tænker: Hvis jeg nu tog et førstehjælpskursus, så ville jeg måske også blive vigtig. Og mens du går tilbage til dit skrivebord, tænker du: Måske kunne jeg blive sekretær eller få et arbejde i fagforeningen. Men der findes en anden løsning: Tag imod en masse ekstra arbejdsopgaver uden at få mere i løn – og få en lille selvlysende vest, som kan hænge på din stol.
VÆR DET ENESTE MENNESKE, DER KAN REPARERE KAFFEMASKINEN
Kaffemaskiner, der bor på kontorer, er nogle helt særlige, ekstremt komplicerede og meget store maskiner, der går i stykker ca. hveranden dag. Og når de endelig virker, spytter de en meget middelmådig kaffe ud. De er samtidig det eneste, der gør, at du ikke bliver sindssyg i løbet af dagen, og hvis ikke de er der, dør du. Og når maskinen ikke virker, skyldes det altid en eller anden beholder, der skal tømmes, eller en vandting, der skal fyldes, eller også skal man bare trykke tre knapper ind på én gang for at bekræfte, at der er kaffe i maskinen. Men ingen på kontoret kan fikse det. Derfor er det er nemt at blive ikke bare en stjerne, men fuldstændig uundværlig for virksomheden. Du skal sådan set bare google maskinens manual og lære, hvordan man tænder og slukker den. På den måde vil du undgå nogensinde at blive fyret.

LÆG FØDDERNE PÅ BORDET, LÆN DIG TILBAGE I STOLEN OG KAST MED EN LILLE LATTERLIG BOLD
Ingen opførsel i verden siger tydeligere: “Jeg tænker på en meget magtfuld måde! Men jeg er også ligeglad – på en ligeså eller endnu mere magtfuld måde,” som hvis du lægger fødderne på dit skrivebord og leger med en miniatureudgave af en amerikansk fodbold, som du tog med hjem fra din tur til New York. Intet. Det er det sande udtryk for magt, ren direktørstil.
ANSKAF ARBEJDSSUTSKO
Nu kan det næsten ikke blive mere magtfuldt. Bare se på de mennesker, der arbejder i banker, og som springer ud af metroen iført gråt jakkesæt og neonblå New Balance-løbesko, så deres ømme tæer kan slappe af, før de møder på arbejde og skal skifte til skinnende lædersko – alle, der har bestemte arbejdssko, kender det.
Når du går rundt i sko, der er lavet til dit arbejde, siger du til chefen: Jeg anerkender dine regler, og jeg følger dem altid. Når du kommer 15 minutter for sent, skynder dig hen til dit skrivebord og skifter til sutsko, siger du til chefen: Fuck dig, og fuck dine regler. Mine fødder har det godt. Jeg er konge nu. Og der har du forskellen. Hvis du vil have magt, så start med dine fødder. Selv hvis du aldrig bruger dem, kan du med fordel stille et par pelsede sutsko under dit skrivebord. Så står de bare der og fungerer som en hyggelig lille trussel.
RÅB ‘HEY’ PÅ TVÆRS AF LOKALET FOR AT FÅ NOGEN TIL AT KOMME HEN TIL DIG…
Alle kontorer har tusindvis af kommunikationskanaler: E-mail, Gchat, Slack, interne nyhedsbreve, interne opkald, eksterne opkald og papirlapper på computerskærme. Og så er de der personer, der sidder lidt for langt væk, og som gerne vil sige noget, men som – i stedet for at komme hen og sige det – venter, til de får øjenkontakt med dig, inden de råber “HEY!” på tværs af hele kontoret for at få dig til at lette røven. Det skal helst skriges på en måde, så du bliver i tvivl, om du er i problemer eller ej, og det er du sjældent, men du kan alligevel ikke holde op med at tænke på det bagefter. Heller ikke tre timer senere, når du er på vej hjem i bussen og stadig ryster, mens du prøver at komme i tanke om alle de fejltagelser, du har begået, siden du begyndte at arbejder der.
VENT VED SIDEN AF NOGEN, MENS DE SNAKKER I TELEFON
Jeg er ret sikker på, at alle mellem nul og 35 år har en underliggende angst for telefonsamtaler, og den bliver kun værre, når man er på et kontor, hvor det føles, som om en lille bombe er eksploderet, hver gang telefonen ringer. Det absolut værste er så, når det er dig, der bliver ringet til, og du tager telefonen, mens du prøver at virke så cool og afslappet som muligt, men der så pludselig står en person ved siden af dig og venter på at kunne spørge sig om noget. Du kender dem, typerne. Så står de bare der og hænger som truende skygger lige ved siden af dig. Måske tager de deres egne telefoner op og kigger på dem, måske stirrer de på dig, eller måske begynder de at have en højlydt hyggesamtale med en tredje kollega, mens de peger på dig og hvisker “jeg venter.” Uanset hvad vil det være umuligt for dig at koncentrere dig om dit telefonopkald, ligesom du vil være helt ude af stand til at fokusere på den efterfølgende samtale. Når begge traumer er overståede, bliver du nødt til at sætte dig ud på handicaptoilettet og svede et stykke tid. Hvem har magten her? Dem, der hænger ind over dig.

HÅNDPAUSEN
Selvom dem, der venter, mens du snakker telefon, er nederen, er der faktisk noget, du kan gøre for at tage magten tilbage. Når de kommer op til dig, løfter du en enkelt finger – eller hele hånden – for at sige shh. Så færdiggør du samtalen, så langsomt du kan, før du sænker hånden og vender dig mod personen, som du sender et sukkersødt smil. Det virker også, når nogen kommer hen til dit skrivebord, mens du sidder midt i en sætning eller en mail – du smider bare en enkelt finger i luften, mens du fortsætter med at skrive – uden at kigge op. Det kan også bruges, hvis nogen afbryder dig midt i et møde. Den enlige løftede pegefinger er måske det mest magtfulde move, du overhovedet kan lave på kontoret. Brug det kun sjældent.
STJÆL ANDRE MENNESKERS TING – STOLE, TASTATURER, ARMLÆN, FROKOST – SÅ DER BLIVER SENDT EN FÆLLESMAIL
Der er virkelig meget magt at hente på et kontor, hvis man husker på, at vi er så grundlæggende bange for konfrontationer, som kan blive den mindste smule akavede, at du i princippet kan gå direkte op til en vilkårlig hvem som helst af os og stjæle et æble ud af hånden på os, mens vi er i gang med at spise det. De flestes reaktion vil bare være: “Hov, jeg – øh, undskyld, kan du – nej, det er fordi, wow, okay,” og så internaliserer de al deres vrede, indtil det til sidst bobler op til overfladen som hjerteanfald og slår dem ihjel. Og det kan du ligeså godt udnytte ved at hugge folks ting fra kontoret – deres tastaturer, deres pakker – og så bagefter sidde helt åbenlyst og bruge det. Altså simpelthen kaste rundt med det, du lige har stjålet, for øjnene af dem, du har stjålet det fra, fordi alle er så bange for at sige noget, at det ender med, at de i stedet sender en høflig fællesmail, som du selvfølgelig bare ignorerer.
SID I EN ANDENS STOL – OG JUSTER DEN
KÆMPE opførsel. Det værste i hele verden er sandsynligvis at komme tilbage fra et møde, og så er der nogen, der sidder i din stol og hygger sig, mens de snakker løs med din sidemand, og du bliver nødt til bare at stå ved siden af. “Ja,” bliver du ved med at sige, men de har en rigtig sjov samtale, og de lukker dig ikke ind, for du er bare et nul. Og når du endelig får signaleret, at du vil sidde ned, er stolen helt varm. Og på den korte tid, du har været væk, har de justeret højden og ryglænet, og nu skal du bruge en halv eftermiddag på at lave bittesmå justeringer i et forsøg på at ramme den helt rigtige indstilling. Du bliver ved med at bytte rundt på det håndtag, der ændrer vinklen på ryglænet, og det, der sænker stolen, så du ligner et lille barn, der kun lige akkurat kan kigge op over bordkanten, mens den person, der gjorde det mod dig, bare går rundt i fuldstændig uvidenhed om den smerte, du sidder i. Kæmpe opførsel. Kæmpe. Større end solen.
TAL HØJT – ISÆR TÆT PÅ MENNESKER SOM TYDELIGVIS HAR TRAVLT
Jeg har en teori om, at der er en genetisk mutation – eller i hvert fald en særhed – der rammer én ud af otte mennesker, og som gør dem fuldstændig ude af stand til at hviske. Jeg havde en ven på uni, der var sådan. Han kunne finde på at vende sig mod mig midt i en forelæsning og sige: “HUN ER GODT NOK LÆKKER, HENDE DER” med cirka samme volumen som en bilalarm, så alle (selvom han talte ind i sin hånd) vendte sig og kiggede på mig, mens de dømte mig, fordi jeg kendte ham.
Pointen er, at folk som ham tilsyneladende beholder den defekt, når de ikke længere går i skole, men derimod arbejder på et kontor. Selv om man sidder ved sit skrivebord og arbejder intenst og fokuseret, kommer de her mennesker råbende hen til en: “HEEEY,” skriger de og begynder at snakke om, hvilke festivaler de har været på, eller spørger, om man har hørt om Amanda fra reklameafdelingen. Og ved du hvad? Det er magt. Das ist macht.
UNDGÅ AT BLIVE FYRET FOR NOGET, DU KLART BØR BLIVE FYRET FOR
Det er virkelig svært at slippe ud af en potentiel fyring, hvis du ikke har klaret dit job godt nok og er blevet hevet ind foran et HR-panel, som stille og roligt beder dig om at rydde op på dit skrivebord og forsvinde. Det ved jeg af bitter erfaring. Men hvis du møder op til sådan et “vi bliver nødt til at tale sammen”-møde med en alvorlig chef, men du så går derfra med dit job i behold, betyder det, du har magt. Og faktisk magt nok til at smelte ansigtet på alle de svin, du arbejder sammen med.
GÅ RUNDT PÅ KONTORET, MENS DU SNAKKER MED NOGEN PÅ SKYPE
Det her handler igen ikke om en rigtig person, men forestil dig et scenarie, hvor en fyr går rundt på kontoret og holder sin computer med den ene hånd, mens han råber ind i et iPhone-headset, fordi han skyper med nogen i USA. Forestil dig det. Altså, jeg har jo tydeligvis fundet på det, men bare forestil dig det.
TAG STYRINGEN OVER ANLÆGGET PÅ KONTORET
Den, som styrer anlægget på kontoret, styrer hele kontoret. Sådan er det. Kontroller musikken, og du kontrollerer humøret. På den måde kan du gøre folk i godt humør, og så knuse dem igen lige bag efter. Du bliver en maestro, der forsigtigt kuraterer et sted mellem 15 og 300 menneskers lykke. Og det er svært at få den magt: At få adgang til virksomhedens Spotify kan være noget af en udfordring, og fordi det er så besværligt, er det de færreste, der gider. Først skal du tage kontakt til en fra IT-afdelingen, som giver dig adgang til en underlig computer langt væk og bla bla bla. Men når først du har adgangen? Magt. Ufattelig magt. Er du blevet dumpet af din kæreste? Ballader. Midtvejskrise? 80’er-klassikere. Du fik ikke lejligheden alligevel? Fast Car på repeat i tre timer. Ingen forståelse for, at folk på kontoret rent faktisk skal arbejde? Helt-skudt-af-til-rave-playliste klokken 11 om morgenen. Folk vil bryde sammen.
STIL DIG OP MIDT PÅ KONTORET MED BAR OVERKROP. START MED AT TALE LIDT HØJERE, END DU NORMALT GØR, OG LAD SÅ DIN STEMME KNÆKKE, OG BEGYND AT SKÆLVE. OG SÅ RÅBER DU. SÅDAN RIGTIG RÅBER. OG LANGSOMT BEGYNDER FOLK AT TAGE DERES HØRETELEFONER AF FOR AT VENDE SIG MOD DIG, OG HER SKRIGER DU: “VÅGN OP, FÅR!” OG “VI KNOKLER OG KNOKLER OG KNOKLER, MEN TIL HVILKEN NYTTE? HVEM GØR VI DET FOR?” DU ER IKKE KLAR OVER, AT ALLE UNDTAGEN DIG SELV HAR FÅET EN LØNFORHØKELSE – FOR DU GØR DIG IKKE RIGTIG UMAGE, GØR DU VEL? OG NU STÅR DU OG HOLDER DEN HER PINLIGE TALE OM KAPITALISME OG ARBEJDETS LØN, OG DU TROEDE, AT DET VILLE FÅ FOLK TIL AT REJSE SIG, SMIDE, HVAD DE HAVDE I HÆNDERENE OG STARTE OPRØR MED DIG. MEN NU ER DET TYDELIGT, HVOR MEGET DU SVEDER. DET HELE GIK BEDRE INDE I DIT HOVED. OG LANG HISTORIE KORT: NU KOMMER DEN SURE FRA RECEPTIONEN MED SIN KÆMPETELEFON HALVLØBENDE MOD DIG, OG DU VED, DU BLIVER TACKLET LIGE OM LIDT. SÅDAN VIRKELIG SMADRET. DU BLIVER BANKET I GULVET, SÅ HÅRDT AT DINE BUKSER FALDER HELT AF, OG MAN KAN SE DIN RØV. OG BAGEFTER VIL DE IKKE LADE DIG RYDDE OP PÅ DIT BORD – DU BLIVER BARE SMIDT UD AF BYGNINGEN, OG DU PRØVER AT VENDE DIG FOR AT SENDE EN OPHEDET FÆLLESMAIL FRA DIN TELEFON, MEN DIN MAIL ER ALLEREDE BLEVET LUKKET. OG NU STÅR DU HER I BAGKLOGSKABENS KOLDE LYS OG INDSER, AT DU IKKE HAR NOGET SOM HELST. INGEN FREMTID, INGEN KONTAKTER, OG MÅSKE BURDE DU IKKE HAVE LAVET DEN BALLADE, BARE FORDI DE IGNOREREDE DIT FORSLAG OM AT FÅ HAVREMÆLK I KØKKENET. DU ER IKKE ENGANG ALLERGISK, DU FORETRÆKKER DET BARE
Ja, det er faktisk ikke så magtfuldt. Lad være med det.
Mere
fra VICE
-
Screenshot: Pixeljunk -
Screenshot: Capcom -
The 2023 Snow Moon. (Photo by Matt Cardy / Getty Images) -
(Photo by Chris Weeks/WireImage)