Alt, du skal vide, inden du dater en vægt

hand met oester erin met parel en vrouw met weegschaaloorbellen

Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Ved første øjekast fremstår din vægt som et af de mest karismatiske mennesker i verden. De, som er født i vægtens tegn, er tit trendy fashionistatyper, som kan trække i de vildeste outfits uden problemer. Oveni det er vægten ofte super intelligent og god til at formulere sig, hvilket, kombineret med en forkærlighed for at flirte, gør vægten i stand til at afværge enhver potentielt pinlig situation eller akavet tavshed. Wow, tænker du, den her vægt er virkelig god til at skabe en hyggelig og afslappet stemning, til trods for at jeg har lige har spildt et helt glas rødvin udover mig selv og sikkert virker langt fuldere, end jeg er, fordi jeg er så nervøs.

Videos by VICE

Hvis du, ligesom mange af os andre, er lun på en vægt, så foreslår jeg, at du inviterer vedkommende på date i smukke omgivelser. Vægten er styret af Venus, kærlighedens, skønhedens og begærets planet, så nøglen til at forføre en vægt er at vise vægten, at du er i stand til at skabe et magisk øjeblik for jer begge. Undgå turistfælderne og vælg i stedet en hyggelig restaurant, som måske har friske blomster på bordene. Vægten går meget op fremtoning, så sørg for at vise dig fra din bedste side. Tag en inciterende parfume på, så vægten ved, hvor uimodståelig du er. Få håret sat eller klippet inden daten. Tag en pæn bluse på eller dit yndlingsoutfit. Men lad være med at skeje alt for hårdt ud – vægten er jo balancens tegn. Det er også vigtigt at undgå lumre oneliners, som ”har du pudset dine bukser med vinduesrens, for jeg kan helt sikkert se mig selv i dem”. For guds skyld, lad være!

Vægten synes, det er irriterende, når en date forsøger at imponere eller vise sig med karrierebedrifter og penge (gem hellere det til stenbukken). De er meget lettere at imponere med en velvalgt vittighed om et eller andet, der har været i nyhederne, eller en sjov historie om dengang du afværgede en absurd situation med din diplomatiske snilde. Vægten sætter pris på en bejler, der er diplomatisk og fair.


Se også:


Hvis du er så heldig at vinde en vægts hjerte, har du nogle vidunderlige oplevelser i vente. En vægt er fremragende til at afværge potentiale skænderier og misforståelser, hvis I er ude med venner, og nogen gør noget dumt. Vægten stiller også op til familiemiddage og er god til at sætte din lede tante eller din fulde onkel til vægs. Dateaftener med din vægt bliver superromantiske – når en vægt er forelsket, holder den ikke igen.

I sengen er ligestilling og balance af afgørende betydning. Der er mange, som går langt for at tilfredsstille deres partner og til gengæld føler sig snydt, når det ikke gengældes. Det er en god ide at skræddersy din indsats ud fra den feedback, du får fra din vægt. Alt for mange mennesker havner i en rutine, hvor de bare gør det, der har virket med tidligere partnere, men det er vigtigt for en vægt, at du tilpasser dig vedkommendes krop. Det handler ikke om at komme først til toppen af orgasmebjerget – vægten kan godt lide sensuelt forspil og masser af det, inden I når til klimaks.

Det kan være svært for vægten at være kinky. De har det i det hele taget svært med at sige nej til personer, de holder af. Vægten kan sagtens lade, som om han eller hun kan lide noget i sengen, selv om de faktisk hader det. Hvis du holder af en vægt, skal du være opmærksom på kropssprog og ansigtsudtryk under sex. Bekræfter førnævnte det, de siger? Lige så akavet, som det måske lyder, lige så sundt er det at tale åbent om de her ting med din vægt.

Man skulle tro, at en person med så god stil som vægten ville være lette at date, men det kan faktisk ret hurtigt blive ret kompliceret. Vægten kan godt lide at glæde andre, og selv om det i begyndelsen er fedt, at din vægt føjer dig, så kan det blive decideret udmattende at date en person, som aldrig selv kan bestemme sig for noget. Når vægten er værst, giver den afkald på så mange behov for at glæde dig, at du sommetider føler dig som en detektiv, der skal opklare, hvad din partner egentlig ønsker sig.

Det sværeste ved at date en vægt er, at de har det med at være tavse. De undgår for enhver pris konflikt. Sommetider gider en vægt ikke med ud at spise på en bestemt restaurant, fordi de måske engang har spist med en eks der, eller måske gider de ikke ses med din vilde ven, fordi han eller hun sagde noget dumt for et par uger siden – men vægten har svært ved at sætte ord på følelserne og vil ikke skuffe dig. Det hele bliver bare værre af, at vægten også er frygtelig dårlig til at tage de svære parforholdssamtaler. I stedet for at tage diskussionen, når problemerne opstår, lader de det bare ligge og simre, indtil det bliver helt uoverskueligt. Når det så til sidst bliver for meget og udløser et kæmpestort skænderi, tænker du: Hvorfor har du ikke sagt det her noget før?

Nøglen til at slå op med en vægt er at gøre det klart, at du ønsker at afslutte forholdet på venskabelig vis. Sig, at du ikke ønsker at gå i detaljerne om, hvorfor forholdet er gået i vasken, og du skal også gøre det klart, at det ikke fungerer at være i et forhold, når begge parter er i tvivl.

Men hvis du elsker din vægt, skal du værne om dit intellektuelle lufttegn og altid tilgive dem, når de har lavet rod i den. Tilgivelse og konfliktresolution er erotiske komponenter for vægten – det er også en hjælp, hvis du er god til forsoningssex. Hold gang i parforholdsilden ved at invitere din vægt på romantiske dates til steder, som betyder noget særligt for jer begge. Gør dig umage, og din vægt vil forsøde dit liv.