Apple køber den geniale musik-app Shazam

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Canada

Apple har købt Shazam, appen du altid bruger, når du hører en sang, du ikke lige kan sætte en finger på, hvad hedder. TechCrunch kunne i sidste uge rapportere de tidlige detaljer fra handlens indledende fase, men nu har Apple selv bekræftet det over for tech-mediet The Verge. Ifølge Recode er der tale på en handel til op mod 400 millioner dollars (cirka 2,5 milliarder kroner), hvilket ifølge The Verge er langt under prisen, i forhold til hvad appen er vurderet til. Shazam blev sidst vurderet til omkring én milliard dollars (cirka 6,3 milliarder kroner).

Videos by VICE

Både Apple og Shazam har udtalt sig til The Verge, og du kan finde begge herunder begyndende med Apple:

“Vi er glade for, at Shazam og det talentfulde hold bag appen nu skal arbejde med Apple,” fortæller en talsmand fra Apple til The Verge. “Apple Music og Shazam er et naturligt match, fordi vi deler en lidenskab for musik og for at give vores bruger store oplevelser med musikken. Vi har mange spændende planer for fremtiden, og vi ser frem til, at Shazam bliver en del af Apple, så snart handlen er godkendt.”

Og fra Shazam:

“Vi er glade for at kunne offentliggøre, at Shazam er blevet en del af Apple,” skriver Shazam i en pressemeddelelse til The Verge. “Shazam har en af de højeste ratings i verden og er elsket af millioner af brugere. Vi kan ikke forestille os et bedre hjem for Shazam, hvor vi kan fortsætte med at innovere og skabe musikalsk magi for vores brugere.”

Hverken Apple eller Shazam har offentliggjort specifikke planer for fremtiden, og handlen mangler fortsat at blive godkendt. Det er dog sandsynligt, at Apple vil inkorporere Shazams genkendelseteknologi i firmaets egen streamingapp for at forbedre den. The Verge påpeger også, at Shazam har kæmpet med at øge overskuddet på bundlinjen i de senere år. I 2016 indtjente appen 54 millioner dollars (cirka 341 millioner kroner). Du kan se resten af artiklen her.