Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Arabia
I det meste af den arabiske verden er det stadig tabu, hvis kvinder åbent indrømmer, at de ikke vil have børn. Men de seneste år er der flere og flere unge kvinder, der aktivt gør op med den udbredte holdning om, at deres mål med livet er at blive mor.
Videos by VICE
Vi talte med ti arabiske kvinder og bad dem forklare, hvorfor de ikke vil have børn. Deres svar veksler mellem en frygt for børnenes sikkerhed i en politisk ustabil region og en modstand mod samfundet og familiens normer.
“Det er næsten egoistisk at bringe et barn ind i den her verden.”
“Jeg har ikke lyst til at være mor, fordi Yemen – og de arabiske lande generelt – ikke kan sikre basale menneskerettigheder for alle børn – for eksempel god uddannelse og et ordentligt hjem. Det er næsten egoistisk at bringe et barn ind i den her verden. Indbyggertallet vokser utroligt hurtigt, så vi har stadig færre ressourcer. Så hvis udviklingen fortsætter på den her måde, kan vi sagtens forestille os et tidspunkt, hvor der simpelthen ikke er mad nok til alle.”
– Marwa, 26, Arkitekt
“Jeg tror ikke, jeg kan holde ud at skulle forklare min søn eller datter, hvorfor jeg har bragt dem ind i den her verden.”
“Hvorfor skulle jeg have lyst til at få et barn i Egypten midt i al den uretfærdighed og umenneskelighed? Her er usund mad, beskidt vand og forgiftet luft. Lige meget, hvor veluddannede og dygtige mine børn bliver, vil de aldrig kunne gøre deres drømme til virkelighed, for deres forældre er hverken rige eller magtfulde.
“Et andet problem er, at selv hvis mit barn bliver et godt menneske, så kan de nemt ende med at blive fængslet for noget, de ikke har gjort, af en arrig, umenneskelig tyran. Hvis det sker, tror jeg ikke, jeg kan holde ud at skulle forklare min søn eller datter, hvorfor jeg har bragt dem ind i sådan en verden, for de har ikke valgt det her liv.”
– Israa, 27, Forretningskvinde
“Jeg har ikke lyst til at få børn, for jeg kan ikke svare på 70 procent af de grundlæggende spørgsmål om livet, som de vil stille mig.”
“Tanken om at få børn er da tiltalende – et lille menneske skabt af dine gener og generne fra den person, du elsker allermest. Men jeg har ikke lyst til at få børn, for jeg kan ikke svare på 70 procent af de grundlæggende spørgsmål om livet, som de vil stille mig. Hvad skal jeg eksempelvis fortælle dem, når de er i tvivl om tro og filosofi? Hvis de stoler på, at jeg ved alt, skal jeg så indrømme, at jeg ikke har svaret, eller skal jeg bare komme med et bud, selvom det måske er forkert?”
”Jeg vil virkelig gerne opleve, hvordan det er at have en familie – at efterlade et fodaftryk i verden sammen med en partner, som er kultiveret, smuk og klog. Men jeg tror ikke, jeg kan tage ansvaret for et andet liv. Og jeg er sikker på, at de ikke vil være tilfredse med det liv, jeg kan give dem.”batchbatba
“Selvfølgelig smelter mit hjerte, når jeg ser mine nevøer og niecer, men jeg ved, at det ikke er nemt at få et barn, og jeg vil ikke bare give det et forsøg af selviske grunde. Man kan ikke bare eksperimentere med at være mor.”
– Nada, 22, Forfatter
“Jeg har ikke råd til at sende mine børn på en ordentlig skole.”
“Jeg vil gerne blive ved med at arbejde, og det er ekstremt svært at gøre det samtidig med, at man er mor. Desuden ved jeg, at jeg ikke har råd til at sende mine børn på en ordentlig skole. Og selv hvis jeg kunne, ville det betyde, at jeg skulle arbejde dag og nat for at betale for det, og så har jeg ikke tid til rent faktisk at være forælder.”
– Mai, 27, Journalist
“Verden er alt for ondt og destruktivt et sted.”
“Der er så meget pres på kvinder, fordi det er almen viden, at vi har et naturligt instinkt, der gør, at vi gerne vil være mor. Men det er der ingen videnskabelige beviser for. Jeg tror, at rigtig mange kvinder vælger at blive forældre, fordi de føler et pres fra familien og samfundet. Personligt synes jeg det er egoistisk – verden er et alt for ondt og destruktivt sted at få et barn.”
– Nour, 19, Studerende
“Jeg er ikke klar til at tage mig af et andet levende væsen.”
”Jeg vil ikke have børn, for jeg er ikke klar til at tage mig af et andet levende væsen, og jeg er generelt ikke interesseret i børn. Jeg har for eksempel ikke lyst til at skulle vælge mellem at købe en kjole til mig selv og bleer til mit barn.”
– Jihad, 32, Producer
“Selv hvis verdens skæbne var afhængig af, at jeg forplantede mig, ville jeg stadig ikke have et barn.”
”Jeg har bare ikke noget behov for at blive mor. Alle siger, jeg vil fortryde det, og at kvinden har et naturligt instinkt for at blive mor. De trækker en romantisk forestilling ned over hovedet på en og siger, at kvinder er fundamentet for menneskeheden, og at det er vores ansvar at få børn, så verden kan blive et bedre sted. Så er der dem, der ser helt biologisk på det og insisterer på, at jeg får børn, fordi det er min funktion som menneske. Men sådan har jeg det ikke. Selv hvis hele verdens skæbne var afhængig af, at jeg forplantede mig, ville jeg stadig ikke får et barn, for jeg har ikke lyst.”
– Lama, 33, Revisor
“Verden er et ondt sted fyldt med gru og smerte.”
“Jeg vil ikke have børn, for verden er et ondt sted fyldt med gru og smerte – krig, hungersnød, fattigdom, sygdom, kriminalitet. Det får mig til at tvivle på, om det er sted, hvor jeg har lyst til at opdrage mit barn. Det er næsten ondskabsfuldt at tvinge et menneske til at leve her. Hvis du virkelig elsker dine børn, så kan du ikke byde dem det. Og hvis dine naturlige instinkter tager over, skal du virkelig overveje at adoptere.”
– Nesreen, 23, Lærer
“Jeg er bange for, at der vil ske noget med dem, og jeg mister dem.”
“Jeg er bange for at få børn, for jeg er bange for, at de kommer noget til, og jeg mister dem. Jeg boede i Syrien under det meste af krigen, og selvom jeg ikke mistede nogen tæt på mig, kan jeg slet ikke forestille mig, hvor ondt det må gøre at miste sit barn. Så for at gøre det nemmere for mig selv, har jeg valgt slet ikke at få børn.”
– Dana, 26, Lærer
“Jeg tror ikke på, at mine gener er så ekstraordinære, at jeg har en pligt til at føre dem videre.”
“Jeg synes, at vi alle burde fokusere på de børn, der allerede er i verden, og de umenneskelige forhold mange af dem lever under. Jeg tror ikke, at mine gener er så ekstraordinære, at jeg har en pligt til at føre dem videre til den næste generation, og jeg har ingen af de særlige evner, som menneskeheden har brug for for at overleve. Jeg kan heller ikke få mig selv til bare at håbe på det bedste og ignorere det faktum, at jeg – ligesom så mange andre – ikke har evnerne til at give mit barn et sundt og godt liv.”
– Janna, 30, Tandlæge
