FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Mød manden der havde sex med 365 mænd på 365 dage i kunstens navn

Heriblandt en 76-årig journalist, en skotsk yoga-instruktør og mindst én serbisk pornostjerne.
29.8.16

Screenshot fra en video af Mischa Badasyan, i forbindelse med performancekunst-projektet "Save the Date"

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA

For to år siden gav den russisk fødte performance-kunstner Mischa Badasyan, som er bosat i Berlin, sig selv en udfordring: at tage på en ny date hver dag i et år. Derudover ville han tvinge sig selv til at have sex hver dag, uanset om det var med dagens date eller ej. Selvom det måske lyder som en belejlig måde at udleve en fantasi på, så var projektet med titlen Save the Date ofte en rystende oplevelse for ham.

Annoncering

Projektet gav ikke overraskende anledning til store overskrifter, og Badasyan var centrum for et væld af amerikansk medieopmærksomhed ved projektets begyndelse – både af positiv og negativ karakter. (Jeg skrev dengang om projektet for Mic.) Ingen af de medier har til gengæld fulgt op på Badasyan siden projektets afslutning. Nu, et år senere, er det måske endnu mere interessant, hvordan det har påvirket ham. For den 28-årige kunstner, som ikke tidligere havde været i et parforhold, fortæller nu, at han måske aldrig vil indgå i et seriøst forhold.

Ved projektets begyndelse så det ud til, at resultatet primært ville være en reflektion over det tankeløse forbrug af sex, som gps-baserede dating-apps som Grindr og Scruff har gjort tilgængeligt. Tjenesterne har gjort det lettere end nogensinde før at chatte, møde og have sex med folk i nærheden, og det har påvirket en stor del af homokulturen.

Men Badasyan fortalte at de svar, han fik, ofte var fra folk, der ikke bare afslog hans tilbud om en date, men også rettede skarp kritik mod ham, hvilket til sidst blev for meget. Derfor forsøgte han en mere traditionel tilgang med cruising i Berlins parker. Oplevelsen blev hurtigt belastende for ham. "Det var dårlige dates, det var dårlig sex, det hele var for meget," siger han til VICE.

"Jeg havde sex med så mange mennesker. Er det ikke sindssygt?"

Badasyan blev også bevidst om sit arbejdes lighed med sexarbejde. Han begyndte at interviewe folk på Kurfürstenstrasse, Berlins 'red light district', og han havde seksuelle møder med escortdrengene der. Med tiden begyndte han selv at arbejde som sexarbejder, selvom han ikke modtog penge.

Som man måske kunne forvente, oplevede han, at de seksuelle møder var kortvarige og følelseskolde. Almindeligt samleje blev en kedelig rutine, og Badasyan ledte efter andre måder at intensivere den seksuelle oplevelse på. "Jeg var nødt til at bruge vold for at dyrke min seksualitet," sagde han. "Jeg slog på folk. Jeg blev til en maskine."

Læs også: Mit liv med 'sugar daddies' gjorde mig dybt afhængig af sex

Nogle af de mænd, han mødte på Kurfürstenstrasse, blev også voldelige. "De slog mig ikke, men de råbte af mig, og en fyr var ved at køre mig ned, mens en anden smadrede en ølflaske i hovedet på mig," fortæller han. Han modtog også en online-dødstrussel fra en nynazist, og lige inden han færdiggjorde projektet, blev han pebersprayet af en mand på gaden (af grunde der stadig er uvisse).

Der kom dog også gode ting ud af projektet: "Nogle af mine dates blev til venner, kunstkollegaer og bekendte," fortæller han. Han har holdt kontakten med mange af dem, og han har samarbejdet med flere af dem om nye kunstprojekter.

Annoncering

En af de sidste dates, Badasyan var på, var med den 20-årige studerende Ahmed Baldr, som identificerer sig som heteroseksuel.

"Jeg havde aldrig været i nogen form for forhold med en mand før, og jeg var nysgerrig på, hvordan en date med Mischa ville være. Så jeg ville gerne være med i projektet," udtaler Baldr til VICE. Deres date indebar middag, fest på en klub og selvfølgelig sex. Derefter diskuterede de næsten dagligt Badasyans projekt.

Læs også: Jeg har været i seng med op mod 3500 mænd og nægter at skamme mig

Badasyan havde sex med et mangfoldigt udvalg af mennesker i løbet af de 365 dage og nætter – fra en 76-årig journalist til en skotsk yoga-instruktør og mindst én serbisk pornostjerne. I løbet af året rejste Badasyan til – og var i seng med mænd fra – Sverige, Danmark, Holland, Tjekkiet og Polen.

Han datede også adskillige HIV-positive personer. Han har tidligere arbejdet med HIV-aktivisme og havde fået stillet gratis kondomer til rådighed til projektet af en tysk HIV-organisation, men i løbet af projektet havde han for første gang sex med HIV-positive mænd. "Jeg har altid været bange for seksuel kontakt med positive personer," skrev han på Facebook. "Save The Date ændrede mit liv og min virkelighed."

Badasyan har fortalt, at hans projekt ikke kan fortolkes entydigt. "For nogle handler det om seksualitet, for andre handler det om frihed – og for andre igen handler det om ensomhed," siger han.

Annoncering

Ensomhed var også en del af hans egen oplevelse. Han skrev en udførlig dagbog i løbet af året, og han viste mig, hvordan hans indlæg gik fra at være detaljerede redegørelser for specifikke dates til kun at bestå af enkelte sætninger.

Reaktionerne på hans projekt har overrasket ham.

Andre kunstnere har malet portrætter af ham. Der er blevet skrevet bachelorprojekter om ham. Danseren Kevin Lopez fra Los Angeles lavede en optræden inspireret af Save the Date og tog derefter til Berlin for blive én af Badasyans dates.

"Mischas øjne ser intet andet end kunst og skønhed," fortalte Lopez til VICE, men han kunne også godt se, hvordan projektet belastede kunstneren. "Jeg havde det lidt som om, at han ville kende mine dybeste, mørkeste hemmeligheder, før han overhovedet vidste noget om mig," siger Lopez.

Badasyan har arbejdet hårdt i det år, der er gået siden. Han fortæller, at han har arbejdet i Tysklands største flygtningelejr og yder støtte til LGBTQ-flytninge. Han arbejder også på et nyt projekt, TOUCH, som er "et forsøg på at genopbygge forbindelsen mellem mig selv og andre mennesker. For at kunne forstå noget, er man nødt til at røre ved det."

"Min seksualitet er meget mærkværdig nu," fortæller han. "Jeg dater ikke homofyre længere. Den eneste måde, jeg kan nyde sex på, er gennem voyeurisme på herretoiletter og ved at score hetero-, biseksuelle og nysgerrige fyre i Berlins gader."

Da jeg talte med Badasyan ved afslutningen af hans projekt i august sidste år, viste han mig en plakat, som nogen havde lavet til ham som et minde om projektet. Den viste en silhuet, der skulle repræsentere hver eneste af de mænd, han havde været i seng med i løbet af det år. "Det var næsten umuligt. Jeg var nødt til at være så fokuseret og så disciplineret i et helt år," sagde han. "Jeg havde sex med så mange mennesker. Er det ikke sindssygt?"

Mere fra VICE:

Jeg tog til BDSM-workshop for at genvinde min selvtillid i sengen

Derfor har mænd mindre lyst til sex, når de bliver 30

Denne kvinde gjorde sin samling af uopfordrede dick pics til en kunstudstilling