Annoncering
Stuff

Hvad kan vi lære af kvinden, der førte detaljeret statistik over alle sine dates i to år?

Alder, højde, om de kyssede, om de havde sex, og hvor mange beskeder de skrev, er bare nogle af de data, hun indsamlede om sine mange dates for at se, om hun kunne løse dating-gåden.

af Julian Morgans
12 september 2016, 6:00am

Et selfie af Carin. Alle billederne med tilladelse fra Carin Fishel.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Jeg har et had-kærlighedsforhold til dating. Nogle gange er det magisk. Andre gange bruger jeg alt for mange penge og alt for lang tid på det, og det eneste, jeg får igen, er kedsomhed og tømmermænd. Og i de øjeblikke spekulerer jeg på, om der findes en måde at eliminere det ineffektive og tilfældige ved datinglivet. Hvis jeg holdt op med at være så opmærksom på kemien og i stedet brugte en mere videnskabelig tilgang, kunne det måske endda blive sjovt?

Men ligesom med alle andre idéer, så kom andre mig i forkøbet. I maj 2014 begyndte Carin Fishel fra Seattle at føre logbog over alle detaljerne fra hver eneste date, hun gik på. Hun afsluttede eksperimentet i juni i år efter 90 dates med 52 mænd på to år. Derefter gjorde hun det eneste logiske, man kan gøre med al den data – hun lavede en Powerpoint-præsentation og illustrerede, hvad hun havde lært.

Jeg var nysgerrig på, hvad det var, hun havde lært, så jeg ringede hende op for at stille nogle spørgsmål.

Læs også: Jeg opsøgte alle de fyre, der aldrig skrev tilbage

VICE: Hej Carin, lad os begynde med baggrunden for dit projekt. Hvad fik dig til at gøre det?
Carin Fishel: Jeg altid været god til tal. Jeg arbejder med brugervenlighedsdesign for et dataanalysefirma. Og eftersom jeg også brugte så meget tid på at date, ville jeg gerne have et eller andet ud af det. På den måde ville det ikke være spild af tid, selvom daten ikke var særlig god.

Fortalte du til dine dates, at du lavede det her projekt?
Nej, det lærte jeg ret hurtigt, at jeg skulle lade være med. Mange fyre blev hylet totalt ud af den. Især fyrene, der ikke arbejdede med tech – musiker- og kunstnertyperne blev virkelig paranoide.

Ja, det kan jeg forestille mig. Hvordan indsamlede du data?
I et kæmpe Excel-ark. Jeg indsamlede alt lige fra alder, hvor de var fra, deres højde, hvordan vi mødtes, det samlede antal dates, om vi havde sex, om vi kyssede, om han vil have børn, og hvor mange beskeder vi skrev, inden vi mødtes. Bagefter vurderede jeg dem på en skala fra et til fem. Et var: "Jeg er ligeglad med den her person" og fem var: "Jeg kan ikke få ham ud af hovedet." Og efter to år samlede jeg dataene i en Powerpoint-præsentation.

Hvad var det første, du opdagede?
At jeg har brugt 334,5 timer på at date.

Det lyder som meget. Vil du beskrive dig selv som en dedikeret dater?
Altså, nogen ville jo sige, at dating handler om antal – så jo flere du møder, jo større er chancen for at møde den rigtige. Jeg er 35 nu, så nogle gange tænker jeg: 'Jeg er nødt til at date, jeg må bare blive ved med at prøve.' Men andre gange tænker jeg: 'Jeg kan ikke mere.' Det går op og ned.

Et slide fra Carins powerpoint, der viser, hvor hun mødte sine dates, og hvor godt hun kunne lide dem. "Too much info" betyder, at hun var mindre tilbøjelig til at falde for dates, der havde introduceret sig med lange profiltekster på datingsider.

Hvad var det næste, du fandt ud af ved at se tilbage på de to år?
At stedet, jeg møder folk, betyder noget for, hvor godt jeg kan lide dem. Det her slide (se ovenfor) viser, hvordan jeg har mødt dem, og farvekoderne viser vurderingen af, hvor godt jeg kunne lide dem. Jeg var på flest OKCupid-dates, men det er også dem, der er mest grå, så de har den laveste rating. Men dem, jeg mødte i virkeligheden, var også mest pink, så de fik den højeste rating.

Jeg tror, problemet med match.com og OKCupid er, at man skal man udfylde en masse felter, så man ved en helt masse om personen, før man møder dem. Og de har allerede dannet sig et indtryk af dig på forhånd. Så måske synes man, at en person virker enormt cool, lige indtil man møder dem. Jeg tror, mange af den slags sider skaber alt for store forventninger.

Carin udspecificerede de attraktive kvaliteter hos de mænd, hun havde vurderet med et fire- og et femtal.

Hvad har du lært om typen, du tiltrækkes af?
Sjovt nok tror man jo, at de mennesker, som starter ud på fem, er de samme, som man har lyst til at møde. Men jeg fandt ud af, at dem, der starter på en tre'er, er meget bedre. De kan få lov at vokse på en, hvorimod femmerne bare er kortvarigt interessante. Det var godt at finde ud af, for det viste mig, at jeg kan glemme femmerne hurtigere.

Var det mærkeligt at have en præcis optegnelse over, hvor mange du havde været i seng med?
Nej. Når man har været single så længe, er sex ikke så stor en ting, for man er bare nødt til at få det på en eller anden måde. Den eneste overraskelse var måske, at jeg engang troede, at jeg ville føle mig mere forbundet til nogen efter at have været i seng med dem. Men hvis jeg kigger på statistikken, kan jeg se, det ikke passer. Det blev jeg lidt skuffet over.

En opgørelse over hvem, der gjorde en ende på forholdet. I de fleste tilfælde (51 procent) gik ingen af parterne nok op i det til officielt at afslutte det.

Er der andre aspekter ved projektet, der har skuffet dig?
Tværtimod faktisk. Jeg tror, det har givet mig et bredere perspektiv på det hele. Før i tiden troede jeg, at det altid var mig, der blev droppet, men når jeg kigger på lagkagediagrammet, kan jeg se, at det gør jeg ikke. At være den, der bliver droppet i 19 procent af tilfældene, er ikke så slemt. Så jeg synes, det hjælper mig til at forstå situationen bedre. Det hjælper mig til at slappe af.

Hvordan har du det med at date nu, hvor projektet er slut?
Jeg ved, at jeg ikke gider at tage på flere åndssvage dates med folk, jeg har mødt på nettet. Det er det dummeste i verden. De er alt for opstillede, og sådan fungerer kærlighed ikke.

Hvordan fungerer kærligheden da?
Kærligheden? Nogle gange ved jeg ikke engang, hvad det betyder. Jeg har for eksempel ikke set en romantisk komedie i 10 år, fordi jeg synes, de giver et urealistisk billede af, hvad kærligheden er. Når jeg ser på mennesker i parforhold, som jeg beundrer, så var de måske venner først, eller de mødtes bare og kunne virkelig godt lide hinanden. Så jeg er lidt i vildrede.

Har du nogensinde tænkt på, om det er dig, den er gal med?
Jeg har selvfølgelig tænkt på, om jeg er for kræsen, men det tror jeg ikke, jeg kan lave om på. Der har været andre gange, hvor jeg har tænkt: 'Jeg møder aldrig nogen. Der er noget galt med mig.' Men det har ikke noget at gøre med det her projekt. Sådan har alle det jo en gang i mellem.

Okay, sidste spørgsmål. Efter det her projekt, er der så et råd, du kan give mig? Har du løst datinggåden?
Nej, projektet fik mig til at føle, at jeg ikke aner noget som helst om dating. Jeg tror ikke, der er nogen gåde.

Så du mener, det bare er kaos derude?
Egentlig ja, men der var også nogle fordele. Målet med de her projekt var aldrig at finde en mand, men i stedet gå lidt mindre op i at finde en mand. Det opnåede jeg helt sikkert.

Mere om datingjunglen fra VICE:

Folk i parforhold fortæller om deres single-fantasier

Vi spurgte mænd, hvornår de swiper til højre på Tinder

De absolut værste ting folk har sagt på en første date

Tagged:
Sex
Tinder
Dating
Dates
Statistik
single
Vice Blog
match.com
Onlinedating
kærlighed
parforhold
matematik
singleliv
datingstatistik