tech

NASAs retro hvervningsplakater gør os sindssygt nostalgiske

NASA vil have os med til Mars, og med deres nye retro-cool plakater, er vi klar til at hoppe på næste rumfærge

af Sarah Emerson
22 juni 2016, 5:00am

Denne artikel er oprindelig udgivet af Motherboard.

Der var engang, hvor alle børn gerne ville være astronauter. Men med Sputnik og Apollo lagt bag os, ser det ud til, at en ny slags kapløb om rummet er begyndt: Kampen om at blive de første mennesker på Mars.

Heldigvis har de gode folk hos NASA ikke spildt tiden, og har allerede rakt ud til en fremtidig generation opdagelsesrejsende på Mars. I denne uge har rumagenturet udsendt en skøn serie af plakater i høj opløsning, der skal hverve folk til Mars-missionen - lige til at hænge op på væggen, hvis man drømmer om at arbejde vægtløst. Retroplakaterne sender en hilsen til plakaterne, som Work Projects Administration (WPA) lavede i 1930'erne og 1940'erne og blev oprindelig bestilt til en udstilling på Kennedy Space Center i 2009.


Billede fra NASA Mars Mission

Eftersom livet på Den Røde Planet kommer til at kræve en del mere ekspertise end bare rumnavigation, er NASA (og deres plakater) på jagt efter både dristige landmænd, udforskere, lærere og teknikere.

"Natteravne er velkomne!" står det på reklamen for minedrift. "Hvis du boede på Mars' måne Phobos, ville du have et kontor med udsigt og ville grave efter ressourcer med Mars på nattehimlen. Bosætterne nede på overfladen af Mars ville se Phobos stige op ikke én, men to gange om dagen!"

Øøøh, jeg er klar!


Billede fra NASA Mars Mission

Tidligere i år lancerede NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL) en lignende kampagne, der gik efter "rumturister" ved at gøre en drømmende række plakater i Exoplanet-serien tilgængelige, så enhver kunne downloade dem.

"Fantasi er uundværlig, når vi skal skabe en fremtid, man har lyst til at være en del af. Mange af de ting vi laver i dag, havde kunstnere og science fiction-forfattere forestillet sig for årtier siden. Alle disse destinationer findes i virkeligheden, og måske kan vi mennesker besøge dem en dag i fremtiden," siger visuel leder hos JPL, Dan Goods tilCNN.

Billede fra NASA Mars Mission

Selvom NASAs plakat med Uncle Sam er lidt pudsig, eller måske endda fjollet, så er det altså ikke for sjov, når de siger, at de har brug for, at du melder dig som astronaut. Andelen af de fremtidige rum pionerer, som rent faktisk bliver godkendt og kommer gennem nåleøjet er kun 0,13% og ud af de 6300 ansøgninger de modtog i 2011 var kun otte mænd og kvinder udvalgt i 2013.

Da rumprogrammet var på sit højeste i 2000, havde NASA tre gange så mange astronauter ansat, som de har i dag. Så hvis der nogensinde har været et godt tidspunkt at forny vores fascination over at begive sig mod rummets grænseland, ville det være nu.

"Det var sådan, vi så på plakaterne," tilføjer Goods. "Vi ville indfange den charme, optimisme og håb, og hele tanken om, at man har lyst til at tage på de her rejser."


Billede fra NASA Mars Mission

Læs mere på VICE:

Vi spurgte Danmarks første astronaut, om der er liv i rummet

Kapløbet om at begrave mennesker på Månen

Mød manden, der jager rumbjørne langt ude på landet