Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Alle har en ven, der påstår, at hvis man har det lidt skidt, skal man bare fyre op for noget narko eller en bajer og tage i byen. Det “mirakuløse trip” bliver diskuteret i rygekabiner, på sofaer til efterfester, på Reddit og i skadesreduceringsgrupper på Facebook, og myten er, at en masse stoffer og alkohol kan kurere din forkølelse eller influenza. Det kan godt være, du har tømmermænd dagen efter, men du er i det mindste ikke rigtig syg mere.
Videos by VICE
Jeg spurgte brugerne i en af Facebookgrupperne, og der var delte meninger om konceptet, men flere af dem havde positive ting at sige:
“Jeg har mange gange været pisse syg, taget et par baner ketamin og haft det skønt bagefter.”
“Jeg har været forkølet mange gange og taget i byen, og så er det ligesom bare forsvundet??”
“Jeg havde det så elendigt, inden vi skulle tage noget. Jeg havde været syg i dagevis og blev inviteret hjem til min ven. Jeg tog et par piller, og så var alt godt. Man skal ikke undervurdere stoffer.”
Men gør stofferne noget som helst andet end at udskyde det uundgåelige? Hvis du fylder kroppen med gift, sker der vel ikke andet end, at du får det meget værre i det lange løb.
Lægerne har i de sidste 200 år været uenige. Laudanum – opium blandet med vin eller vand – er blevet kaldt “1800-tallets aspirin” og er blevet brugt til at kurere et væld af sygdomme i det victorianske England lige fra hoste til søvnløshed. Heroin blev engang markedsført som et alternativ til morfin, hvis man havde smerter, og mellem 1880’erne og 1920’ere anbefalede apotekerne, at man tog kokain for at lindre kvalme under graviditet eller tandsmerter. Din bedstemor har sikkert også anbefalet, at du drak en rom-toddy eller tre, hvis du var lidt sløj.
Selvfølgelig er der sket meget med medicin, siden vi er holdt op med at sende forældreløse børn op i skorsten. Men nogle af de stofbrugere, jeg talte med, ville ikke udelukke, at hårde stoffer kan være en god ting. Der var i hvert fald en idé om, at stofferne kan “rense” systemet.
“Jeg havde engang en hoste, der havde stået på i næsten fire uger, så tog jeg noget ecstasy og det forsvandt,” siger April* “Jeg har prøvet det flere gange siden (hvis min næse er tilstoppet, er det, som om det løsner op), og jeg har altid tænkt på, om andre havde samme oplevelse!”
“Jeg tror, der er en del beviser, som udelukkende er baseret på folks personlige erfaringer, hvor de er overbevist om, at hvis de hænger ud med deres veninde Emma, så forsvinder deres forkølelse,” siger Kelly* om den påståede helende effekt af mdma. “Der er også mange stoffer, der giver mere energi og gør dig mindre træt, så mens du er på stofferne, har du det sikkert bedre.”
“Jeg tror virkelig, det afhænger af personen,” siger Ben*. “For stimulanser som mdma kan hæve kropstemperaturen, og det er tit den slags, der slår virusser og sådan noget ned, når kroppen forsøger at komme sig over en sygdom. Det kan være et tveægget sværd, for det kan virkelig tære på immunforsvaret at komme sig over de stoffer, man har taget. Jeg vil ikke påstå, at det nogensinde har kureret mig. Jeg var syg, og jeg blev ved med at være syg, selvom jeg havde taget mdma.”
Mange andre pointerer, at det ikke handler så meget om, at stoffer og alkohol kurerer dig, men at de midlertidigt gør dig ligeglad med din sygdom.
“Det, der kommer ind, skal også ud igen, alt efter hvad du har taget,” sagde en moderator fra en af skadesreduceringsgrupperne på Facebook. “Nogle af dem får dig til at få det bedre først – et eksempel kan være, at man føler sig meget træt og udkørt på grund af sygdommen, tager en bane coke og har det bedre de næste par timer, men ender med at have det værre end da man startede, når stoffet holder op med at virke. Det samme kan siges om weed, opiater og andre ting.”
Problemet er, at alt det her kun er baseret på folks egne erfaringer. Det var vist på tide, at jeg talte med en medicinsk uddannet.
Det blev Henry Fisher, som arbejder for Volteface, der er en tænketank, der udforsker alternative tilgange til den nuværende stofpolitik. Han grinede højt, da jeg ringede til ham og spurgte, om det magiske trip findes. Han var, ikke overraskende, hurtig til at afvise teorien.
Hvis vi starter med kokain, så forklarer han, at det ikke på nogen måde kan afhjælpe en forkølelse. “Det er en vasokonstriktor, hvilket vil sige, at det måske åbner dine luftveje lidt op, så du bedre kan trække vejret, men det er ikke meget, og det er kun en midlertidig løsning på et langt større problem, for du er længere tid vågen, din krop er udkørt, og du gør ikke noget ved selve infektionen,” siger han. “Hvis du tager stimulanser som kokain, har du ikke lige så meget appetit og spiser sikkert mindre, og når man er syg, er det vigtigt at spise og drikke masser af vand.”
Når det kommer til mdma, mener Fisher, at ideen om, at man kan “svede sygdommen ud”, er lidt af en skrøne. “Hvis du har influenza eller sådan noget, så har du det allerede skidt og sveder,” pointerer han. “Det hjælper ikke nødvendigvis, at du får det endnu varmere. Hvis du står på en varm og fugtig klub, og du allerede har det halvskidt, fordi du er syg, er det kun endnu mere sandsynligt, at du bliver ramt af bakterier, som folk omkring dig har, så problemet bliver kun større.”
Der er også en anden detalje ved en tur i byen, som er værd at huske: “Det kan godt være, det er varmt, når du står og danser, men når du skal hjem klokken tre om natten, og du sveder og kommer ud i kulden, er du meget udsat.”
Selvom du måske tænker, at alt det her siger sig selv – stoffer plus sygdom er lig med det rene helvede – så siger Henry, at mange af de samme argumenter gælder alkohol. “Det kan godt være, at du falder i søvn eller bliver mere afslappet, og det er meget rart, når man er syg og har været i sengen hele dagen, men alkohol hjælper på ingen måde med at bekæmpe en infektion.”
Så hvor stammer myten om de mirakuløse stoffer fra? For når man tænker over det, er det jo virkelig dumt. Henry mener, at sammentræf spiller en stor rolle: “Mange forkølelser eller influenzaer varer kun et par dage, så når du tager i byen, er du sandsynligvis allerede i bedring.” Desuden kan psykologien omkring et trip gøre, at du tror, du har det bedre: “Hvis du gør noget, som gør dig glad – som at tage i byen – så kan det godt føles, som om du er blevet rask.”
Men tit vil det kun være på kort sigt. Endorfinerne og stofferne i din krop varer ikke for evigt, og på et tidspunkt skal du forholde dig til de psykologiske, følelsesmæssige og fysiske konsekvenser ved en vild nat.
“Det maskerer alt sammen din sygdom, så du glemmer at spise frugt og grønt og drikke vand,” siger Henry. “Der er tre væsentlige parametre, som gør dig rask, lige meget om det er en influenza eller en infektion i brystet: At slappe af, at spise sundt og at drikke vand, og du gør sjældent de ting, når du tager i byen.”
Så ved du det: Det magiske trip, der løser alle dine problemer, findes ikke i virkeligheden. Det eneste, du får ud af at tage i byen, når du er syg, er at gøre det hele meget værre.
