Billeder af 10-årige, der laver det, de allerbedst kan lide

“Tilsyneladende aner politikerne ikke, hvordan et ti-årigt barn ser ud eller opfører sig,” skrev juraprofessor Eva Smidt for nylig i et debatindlæg med titlen “Mit billede af retssikkerheden i Danmark er gået i tusind stykker” i Politiken.

Det handlede om den aftale, regeringen tidligere på sommeren indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, at børn helt ned til 10 år skal kunne stilles for en dommer, hvis de begår kriminalitet. Dommeren ledsages af en repræsentant fra politiet og en repræsentant fra kommunen i et såkaldt ‘ungdomskriminalitetsnævn’, der på grundlag af politiets mistanke om kriminalitet udmønter ”mærkbare reaktioner” – herunder at børnene kan anbringes på en lukket institution.

Partierne siger, at de med aftalen vil gøre op med, “at barnet eller den unge ikke ansvarliggøres i tilstrækkelig grad for sin kriminelle adfærd.” De siger også, at det ikke er en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Bortset fra, at det er det, påpeger juraprofessor Eva Smith, der ligesom Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod aftalen.

Derfor har den tidligere formand for Det kriminalpræventive råd startet underskriftindsamlingen Nej til “børnefængsel”, hvor Eva Smith skriver:

“Hjælp mig med denne sag, som virkelig har rystet mig. Sammen er vi stærke. Sammen kan vi flytte bjerge.”

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger, at aftalen handler om forebyggelse. Hvis det argument vækker genklang, er det ikke underligt, for det var nøjagtig samme begrundelse, VK-regeringen gav i 2010, da den sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14. Ideen var enkel: Ved at nedsætte den kriminelle lavalder ville de få børn og unge til “at tænke sig om en ekstra gang” og “lade være med” at begå kriminalitet, som Venstres daværende retsordfører udtrykte det.

Men sådan gik det ikke. Tværtimod. En stor undersøgelse fra oktober 2017 viser derimod, at sænkelsen havde direkte modsat effekt. Ifølge undersøgelsen var de 14-årige, der blev ramt af den sænkede lavalder, mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, de fik lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen, og de havde mindre sandsynlighed for overhovedet at starte i 9. klasse, end de 14-årige, der begik samme type kriminalitet, før lavalderen blev sænket.

Ifølge Anna Piil Damm, som er en af forskerne bag undersøgelsen, er der ikke noget at tage fejl af: “Det ser på baggrund af vores resultater ud til, at et system med mindre indblanding fra de retlige myndigheder er at foretrække, hvis man vil mindske kriminaliteten blandt børn og unge – og sikre dem en skolegang,” siger hun til Information.

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Keldahl, siger også, at intet tyder på, at det virker at sætte hårdere ind over for børnene, de har brug for at blive håndteret på en anden måde. “De er socialt udsatte, og det kan man ikke straffe sig ud af. Jeg tror faktisk kun, man kommer til at stigmatisere og kriminalisere børn på en måde, der ikke er brug for. Jeg frygter, at aftalen slet ingen effekt vil have. Måske gør den faktisk tingene værre,” siger han til Politiken.

Aftalen skal behandles, når Folketingets sommerferie slutter. Her kan du i mellemtiden se billeder af 10-årige børn, der laver ting, som 10-årige børn laver.