Danske gymnasieelever får hug for at opfordre til en usund alkoholkultur og for at svine i Dyrehaven i det nordlige København ved årets skolestart. Selv mener de, at de har det så hårdt i skolen, at de bliver presset til at snyde med deres opgaver. Men er der forskel på at gå gymnasium nu og for 10 år siden? Fotograf Janus Engel tog tilbage til Stenhus Gymnasium i Holbæk for at genopleve en svunden tid.
“Gymnasietiden repræsenterer på godt og ondt en masse stærke oplevelser, man vil huske resten af livet. Det er en berusende tid, og man gennemgår en udvikling i et miljø præget af en masse usikkerhed og konkurrenceånd. Jeg føler, at mange af grundstenene til, hvem jeg er idag, blev lagt, da jeg selv gik i gymnasiet”, siger han.
Videos by VICE
Det føles som et besøg i en tidslomme at komme tilbage, fortæller Janus Engel. Rektor er den samme, og flere af lærerne er der stadigvæk. Men der er alligevel sket noget, siden han selv var elev:
“Der ser ud til at være flere penge nu, og det kører ret professionelt for eksempel til deres fester. Både Sivas og Emil Stabil har spillet til gymnasiefesterne, der er mere kontrollerede end for 10 år siden. Specielt fagligt kan man se, at det er en anden tid. Mange af de elever jeg talte med, havde lagt meget præcise planer om, hvordan de kommer gennem gymnasiet med de bedste karakterer. Eleverne er blevet mere ambitiøse, og de virker mere målrettede, end da jeg gik der. Dengang var det først bagefter, at man fandt ud af, hvad man gerne ville.”
Janus Engel var i sin egen gymnasietid både formand for festudvalget og dj for skoleradioen. I 3.g. flyttede han fra Holbæk til Nørrebro, fordi han ville ud i verden. Og selvom der er sket meget, så er Holbæk jo ikke blevet større, som han siger.
“Jeg ville fotografere de følelser, håb og forventninger det indebærer at være ung gymnasieelev i en mellemstor dansk stationsby. Holbæk har direkte togforbindelse til København, så man er aldrig mere end en time væk fra noget spændende og ukendt, men man er alligevel fanget i en småt miljø, hvor alle kender alle. Det er på en måde lidt klaustrofobisk at vokse op i Holbæk. Man får nemt udlængsel når fjorden og togskinnerne er altid er tilstede i landskabet”.
