Når du i 2018 først nævner over for nogen, at du har taget tid ud af din dag for at ligge for dig selv og have det lidt stille, som du for eksempel havde mulighed for i går til God Goes Deep-arrangement i Vor Frue Kirke, risikerer du at blive mødt med cirka samme reaktion, som du ville få, hvis du afbrød dine venners spillekø af Drake-bangers en fredag aften for at smide et 12-minutter langt ambient-nummer på. Ja, alting har en tid og et sted. Men i vores moderne tidsalder, hvor det er blevet normen at konkurrere om at råbe højest, længst og på så mange platforme som muligt, er mere end et øjebliks stilhed og sindsro blevet noget, man skal kæmpe for.
Og med mindre du er scientolog eller skaterpræst, kan det være svært at finde ud af, hvad du reelt kan bruge kirken til nu til dags. Udover gudsdyrkelse var kirker i de gamle, offline tider samlingspunkter for vores fællesskaber, før internettet overflødiggjorde menneskelig kontakt. I dag kan du ikke have en telefon uden at skulle gøre en aktiv indsats for ikke at være en automatisk del af mindst to-tre Facebook-tråde og den evigt udvidende sky af du og dine venners øjeblikkeligt transmitterede Instagram-liv. Derfor er God Goes Deep, et koncept, der har eksisteret siden 2012 og i går blev afviklet i samarbejde med Strøm Festival, mildest talt et trip – ikke mindst visuelt. I en esoterisk kombination af lys og zenfyldte lydtæpper af ambient/downtempo-musik spundet af amerikanske Jonny Nash, hollandske Suzanne Kraft og aarhusianske Palta og Ti, smed Strøm-gæster på udkig efter en stund med introspektiv ro sig rundt omkring i Vor Frue Kirke og mæskede sig i sjælefreden af en andeles anderledes koncertoplevelse.
Videos by VICE
Selv om der nærmest konstant kunne skimtes lysskær fra smartphones rundt omkring i salen, herskede der en stemning af at være ensom, men alligevel sammen. Og med byens støj spærret væk på den anden side af kirkedørene, virkede ting som Gud og aliens lige pludseligt overraskende plausible.
Scroll videre for at se, hvordan det så ud, da vores fotograf Sarah Buthmann, der var i Vor Frue hele aftenen, gik dybt med Strøm-gæster og Gud:






















Mere
fra VICE
-
The Good Brigade/Getty Images -
Screenshot: Konami/Studio Far Out Games -
Flamell/Getty Images