Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Fotograf John Francis Peters voksede op nord for New York. Men fordi hans mor er fra Los Angeles og hans far flyttede til San Diego, har han altid betragtet Californien som et sted, han kunne flygte til – både bogstaveligt talt og i overført betydning.
Videos by VICE
“Min mor og jeg havde det virkelig hårdt, der hvor vi boede,” forklarer Peters. “Californien har altid været en del af mig på grund af mine forældre. Det har altid været et sted, jeg forestillede mig, at jeg skulle bo en dag. Jeg tilbragte altid sommeren der. Der var bare en virkelig god energi. Og vildt meget diversitet på meget lidt plads. Sådan noget fandt man ikke nord for New York.”
Det var de oplevelser, der inspirerede Peters til at lave projektet California Winter, hvor han tog billeder af rejsende, der prøvede at finde sig selv, gøre oprør mod kapitalistisk kultur eller flygte fra voldelige hjem. Personerne på billederne var alt fra unge soldater over hippier til en fyr, der havde vandret rundt i landet lige siden sin skilsmisse. Ifølge Peters er projektet udsprunget af hans families nomadiske, fritænkende livsstil og hans eksistens i to forskellige verdener.

Man kunne se Peters’ California Winter-serie som et projekt om hjemløshed, men det advarer han imod.
“Vi lever i en verden, hvor alt er så rent og pænt og homogent. Du kan rejse overalt og finde de samme butikker, den samme mode og de samme vaner. Jeg er interesseret i de mennesker, som gør modstand og gør noget andet. Dem, der finder alternative måder at bo og leve på, og som ikke føler, at det system, vi andre har accepteret, fungerer for dem,” siger Peters. “De mennesker, jeg tager billeder af, er ikke bare ‘hjemløse.’ Det, tror jeg, er den største misforståelse omkring mit arbejde.”
Som man kan se i California Winter er Peters en dokumentarisk fotograf. Men billederne er ikke samme stil som traditionel fotojournalistik. Selvom han indfanger små øjeblikke og bliver en del af sine omgivelser, handler hans værker ikke bare om at informere. I stedet ser han det som en bro mellem forskellige dimensioner, som folk både lever i og passerer igennem.
“Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have en samtale om, hvordan vi fortolker forskellige dele af os selv og verden,” siger han. “Der er mange mennesker, der ignorerer og undertrykker det abstrakte forhold, vi har til livet, men det er kunstnerens job at dykke ned i det.”














Mere
fra VICE
-
Nrco0e/Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0) -
The Good Brigade/Getty Images -
Screenshot: Konami/Studio Far Out Games -
Flamell/Getty Images