I Norge hedder de rånere, i Sverige hedder de raggare, og i Danmark har vi ikke som sådan et navn for for dem, men de findes. Unge mennesker i provinsen, der drøner landevejene tynde, mens de drikker bajere og hilser på andre unge, der laver det samme – uden andet formål end, ja, at drikke bajere og hilse på andre unge, der laver det samme.
På en måde ret enkelt, men så alligevel ikke. I hvert fald ikke i Norge, hvor fænomenet er overraskende konceptualiseret (det er jo trods alt også landet, hvor studentervognturen koster 55.000 kroner pr. person og varer en måned). Her kører norske teenagere rundt og laver ræs, når de altså ikke mødes med hinanden på bestemte rastepladser eller tankstationer. Men der er faktisk andet end fest på hjul, der bringer dem sammen: “Det udspringer af en interesse for biler. Ofte er bilerne fyldt med lir, og de taler meget om, hvordan de kan pimpe dem” fortæller fotograf Hedda Rysstad.
Videos by VICE
Hun er selv er vokset op i en norsk provinsby, og har, længe efter hun selv forlod provinsen, fulgt en gruppe rånere, der holder til uden for byen Trondheim. “Det handler dels om at feste, men også om at fikse biler,” fortæller hun.
Hedda var aldrig rigtig en del af miljøet selv, men har i sine unge teenageår været med rånerne ude at køre: “Der er en del fordomme omkring råning, hvor det specielt er de mere cool kids, der synes, det er super provinsielt. Sådan har jeg nok også selv set på det, dengang jeg voksede op i en lille by.”
Men da hun for et par år siden igen tog fat i rånerne var det med en anden agenda: “Jeg synes, der er noget ekstremt jordnært og ægte over det, og det ville jeg gerne vise,” fortæller hun.
Hun kommer oprindeligt Lye Fjeld tæt ved Stavanger, men studerede fotografi i Trondheim, og det var her, hun opsøgte en gruppe rånere, der hænger ud i en forstad 20 minutters kørsel byen.
”Jeg fandt dem igennem en Facebook-gruppe, som hedder Tiller Rånarlag. De hentede mig, og så hang vi ud i en weekend. De viste bilerne frem og var stolte af det.”
“De vidste, hvor de skulle køre hen for at møde andre,” fortæller hun og uddyber: “Når de var flest, var der måske 20 biler samlet på samme parkeringsplads, hvor de røg cigaretter, talte om biler, hørte musik og drak øl.”
Men chaufførerne drikker ikke. Det er dem, der kender vejen og styrer forløbet.
“Deres rolle er ret tydelig og går egentlig bare ud på at køre deres venner fra sted til sted,” fortæller Hedda.
“Så kører de egentlig bare rundt og hilser og fester og drikker og spiller kort, inden de kører videre,” siger hun og uddyber: ”Det er en social ting, der starter med en interesse for biler, men i høj grad handler om at være sammen. Det er jo bare en fest, de holder i bilerne.”