Billeder af piger fra Gaza, som forsøger at leve under besættelsen

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I 2012 rejste den tyrkiske fotojournalist Monique Jaques til Gaza-striben for at tage billeder under Operation Pillar of Defense – en af de utallige krige mellem den israelske hær og Hamas. Det, som skulle have været otte dages dokumentation af det israelske angreb, endte med at blive et fem år langt personligt projekt: Gaza Girls: Growing Up in the Gaza Strip, som følger unge piger, der vokser op og modnes i en tumultarisk region. Jaques var inspireret af den ihærdighed, mod og passion, som lyste ud af pigerne, til trods for den undertrykkelse der er tvunget til at udholde hver eneste dag.

Videos by VICE

“Gaza har mange problemer, og det er ikke nemt at vokse op der. Det er et 115 kvadratkilometer stort område isoleret af kolossale betonmure, kilometervis af pigtråd og udenlandske soldater, der patruljerer det hele,” skriver Jaques om første gang, hun besøgte striben. “Efter at have været underlagt blokader og rejserestriktioner er landet isoleret og afskåret fra resten af verden. Om natten luller den evindelige summen fra dronerne indbyggerne i en forsigtig søvn. Hvis man står på stranden, kan man se lyset fra Israel på den anden side – et land man aldrig kommer i nærheden af. Grænser og overvågning definerer deres eksistens.”

Doaa på hendes venindes værelse. Der er ikke mange steder, hvor ugifte piger kan være dem selv. Soveværelser og biler er blandt de få fristeder, hvor pigerne kan synge og danse uden at blive dømt af folk på gaden eller deres familier.

Indbyggerne er under konstant pres og mistanke. Gazastriben er ikke meget større end Amager, men det er hjemsted for over to millioner mennesker, så der er overbefolket, og det er blevet sammenlignet med at bo i et åbent fængsel. Når alle bor så tæt sammen, og store familier bliver klemt ind under samme tag, er der ikke meget plads til privatliv. “Hvis man så tilføjer konservativ islam og familiemedlemmer, der ud af kedsomhed sladrer om hinanden, så kan piger, som er ved at finde sig selv ikke undgå at føle sig anspændte og pressede,” siger Jaques.

For Jaques handlede projektet ikke bare om at finde nogle unge piger, som hun kunne tage billeder af og så rykke videre til det næste motiv – det handlede om at skabe bånd mellem de piger, hun mødte. “Jeg arbejdede langsomt. Jeg talte med pigerne og lærte dem at kende, før vi begyndte at tage billeder. Jeg har kendt mange af dem i årevis, men jeg møder også hele tiden nye mennesker.” Fordi hun ikke havde nogen deadline, var hun i stand til at tage sig den tid, som gjorde projektet personligt. Det bedste ved projektet har været at vende tilbage til Gaza, og se hvordan de unge piger har udviklet sig, og hvordan deres liv har forandret sig. “Da jeg var tilbage i sidste uge, havde en af pigerne, jeg fotograferede, fået et barn!”

Jaques håber, at Gaza Girls kan afsløre en forsømt side af en meget kompliceret konflikt samt give folk en bedre forståelse for regionen og dermed øge empatien. “I sidste ende er de almindelige piger, ligesom dig og mig,” siger Jaques. “De bor midt i en frygtelig kompliceret konflikt, men de tænker og drømmer ligesom os.”

Gennem sine møder med pigerne fra Gaza lagde Jaques mærke til flere ligheder, mellem dem hun fotograferede og hende selv som ung pige – lige fra deres interesse for tøj og make-up til drengene i skolen. “De har et ønske om at rejse og udforske og være uafhængige, ligesom mig da jeg var deres alder,” siger Jaques. “Men mens vi i resten af verden måske kan få lov til at forfølge de drømme, så kan de ikke.”