Billeder fra Philadelphias demonstration for at #FREEMEEKMILL

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Meek Mills fans, venner og støtter fyldte Philadelphias gader tidligere på ugen for at kræve, at rapperen bliver løsladt fra fængsel. Sidste uge fik Meek en dom på to til fire år af dommeren Genece Brinkley for at overtræde sin prøveløsladelse, blandt andet ved at stoppe en slåskamp i lufthavnen i St. Louis og offentligt lave tricks på en dirt bike i New York. Mange har kritiserede den strenge straf, blandt andre Meeks advokat, Joe Tacopina, der mener, at Brinkley har en personlig vendetta mod rapperen.

Videos by VICE

“Jeg er her for at støtte min bror, Meek Mill,” sagde MMG-bossen Rick Ross ved demonstrationen. “Prøv at hør: Jeg håber, at alle forstår, at hvis der skulle Meek Mill til for at skaffe al den her opmærksomhed – så bruger vi opmærksomheden omkring Meek Mill til at slå et slag for rigtig mange andre mennesker.”

Tidligere på dagen dukkede en video op på internettet af fans, der rappede Meeks “Dreams and Nightmares (Intro)” uden for byens Criminal Justice Center. Tidligere NFL-spiller og aktivist Colin Kaepernick delte sin støtte på sociale medier: “Desværre er der sorte folk, der gennemgår de samme radikaliserede uretfærdigheder inden for retssystemet, som Meek Mill har oplevet i over et årti, HVER ENESTE DAG.”

Der var ikke mangel på bemærkelsesværdige Philadelphia-personligheder ved demonstrationen. Tidligere superstjerne fra NBA-holdet Philadelphia 76’ers Julius “Dr. J” Irving var til stede. Rapperne Freeway, PNB Rock og Dreamchasers-medlemmet Omelly var der også for at støtte op. Det blev desuden rapporteret tidligere på ugen, at FBI undersøger dommer Genece Brinkleys relationer til folk i Philly. Se billederne fra demonstrationen herunder.