Gamle husmoderråd genopstår fra tid til anden som fancy helsetrends. I den her serie tester vi, om de rent faktisk virker.
Som en del af minimalismebølgen, der også har givet os kapsel-garderoben og citrondeodoranten, som vi testede under sommerens hedebølge, er der også opstået en trend, hvor man laver sin egen sminke ud af ting, som du højst sandsynligt kan finde i dit køkken. For selv om du lever spartansk, behøver du jo ikke leve kedeligt, og en rød læbe har alle dage gjort livet lidt festligere.
Det skal siges, at jeg ikke går med særligt meget makeup til hverdag. Det ligger der ikke nogen større politisk tanke bag. Jeg er bare ret dårlig til at lægge det, for utålmodig og doven, og så kommer jeg helt sikkert til at tvære det ud i løbet af dagen. Men måske vil makeup-trendens svar på stenalderkost passe godt til min sjuskede æstetiske sans. Det er nemlig ikke kun det bekvemme ved at gå ud i sit køkken i stedet for at få stress i Sephora eller blive manipuleret til mersalg i Matas, der gør køkkenmakeup fedt. Der er også noget sexet over Egtvedpige-viben (klart den mest sexede figur i Danmarkshistorien – ud over Lars Mikkelsen), hvor man morter nogle bær for at pynte sig og forføre høvdingens søn.
Der findes mange fancy udgaver af køkkenmakeup, der involverer, at man skal ud og investere i aloe vera-gel, rasul, aktivt kul og andre ting, som man jo ret beset ikke har i sit køkken. Derfor blev jeg også glad, da jeg fandt de her to søde damer på youtube, der får det hele til at fungere med kokosolie, krydderier og rødbede.
Først tømte jeg mine køkkenskabe for majsstivelse og farverige krydderier, og derefter gik jeg i Netto og købte rødbeder, frosne bær og grillkul, og så var jeg klar til at sammensætte en smuk makeup, som jeg er sikker på, du både kan bruge til din næste jobsamtale og til dit bryllup, hvis du ikke er bange for at dufte lidt af jul.
Pudder:
Hvis du ligesom mig har set super mange makeupvideoer på nettet, vil du vide, at man altid – ALTID – starter med en base, som i det her tilfælde er en pudder bestående af majsstivelse, kanel, gurkemeje og kakaopulver. Egentlig skulle der også paprika i, men jeg havde kun røget paprika, og det, synes jeg alligevel, blev for krads. Det er svært at finde et blandingsforhold, der rammer min hudtone, og jeg er bange for enten at komme til at ligne en, der har influenza, eller lave et uhensigtsmæssigt blackface.
Kvinden i videoen blander elegant krydderierne i en lille skål, mens min majsstivelse eksploderer ud over mine hænder, så snart jeg åbner pakken. Men jeg får krydderierne blandet og putter lidt ekstra gurkemeje oveni. Min nye ”pudder” støver virkelig meget, da jeg børster den rundt i mit hoved, men det dufter dejligt af kanel. Jeg kan umiddelbart ikke se den store forskel, men måske majsstivelsen har fjernet lidt shine i min kontor-fedtede pande.
Øjenbryn:
Jeg udfylder min øjenbryn med kakaopulver. Altså rigtigt kakaopulver – ikke Nesquik – og smører lidt kokosolie ovenpå i håb om, at kokosolie i virkeligheden er lim og vil få pulveret til at holde op med at drysse ned i mine øjne.
Øjenskygge:
Hvis man var typen, der havde matchapulver eller rødbedepulver i sit køkken, kunne man få en flot rød og grøn øjenskygge, men jeg fortsætter bare med de simple jordfarver fra gurkemeje og kakao. Og nogen skal sige det, alle tænker: Det er forskellige nuancer af lort. Især når de blandes sammen.
Jeg smører rutineret lidt gurkemeje på min håndryg for at se, hvordan den står til min hudtone.
Der er en grund til, at gul måske ikke er den mest populære øjenskyggefarve, men lad nu det ligge. Så længe den gule farve ikke bliver smurt ud i resten af ansigtet. Jeg tror, jeg vil kalde denne shade for ’guldsot med et twist af nikotin’. Hvis man er ekstra goth, kan man også bare tvære kul rundt om øjnene, men jeg tror, jeg holder mig til den gule vibe for nu.
Mascara/eyeliner:
Jeg blander kokosolie med knust grillkul og smører det på en gammel mascarabørste. Egentlig skal man bruge aktivt kul, men da det her er spareversionen, og der er større sandsynlighed for at finde en grillbriket end aktivt kul i mit køkken, forsøger jeg mig med grillkul. Jeg har læst, at man ikke dør af det, og heldigvis er grillsæsonen ikke slut i Irma.
Hvis jeg syntes, der var lidt rodet med majsstivelsen før, så er det ingenting i forhold til, da jeg står med alle fingrene smurt ind i kul og kokosolie. Jeg knuser kullet ved at slibe to briketter mod hinanden, da en kollega kigger bekymret på mig og spørger, ”har du tænkt dig at putte grillkul i hovedet?" Ja, det er lige præcis det, jeg har. Det bliver sort – meget sort. Batmandragt-sort. Sort som kul faktisk.
Først forsøger jeg at lægge en dramatisk eyeliner med en smal pensel, men opgiver hurtigt. Der kommer ingen farve ned på øjenlåget. Heller ikke da jeg nærmest maser penslen direkte på kulbriketten. Måske er den billige løsning alligevel lidt for billig.
Derfor bliver jeg også overasket, da mascaraen virker over alt forventning. Den klumper lidt, men jeg havde ikke forventet andet af min sorte grød. Jeg får ikke vilde, dramatiske vipper, men mere en form for, ’Jeg går i ottende klasse og er lige begyndt at gå med mascara, fordi alle de andre gør-vipper’. Men det kan også noget.
Rouge:
Den her har jeg glædet mig til, for det er en helt almindelig fødevare, og det ser virkelig nemt ud. Man skærer bare et par skiver af rødbeden, dupper en svamp mod roden og dupper sine kinder med svampen. Snit. Svamp. Dup. Færdig! Mine kinder er meget røde nu, og jeg overvejer, om jeg ikke bare skal fyrre rødbeden på øjenlågene og læberne også. Måske bare hele ansigtet faktisk. Jeg tror, det kunne skabe en vild solnedgangseffekt sammen med gurkemejen.
”Det er da et ordenligt firser-skrab, du har fået dig,” griner min kollega lidt senere. Måske jeg blev lidt for begejstret for rødbedens magiske univers.
Læber:
Jeg har købt den gode frosne bærblanding fra Netto og forsøger med et vandbad at smelte kokosolie og optø bær. Blandingen ser ud til at skille en anelse, da jeg blander olie og bær, men jeg sætter alligevel miksturen, der mest ligner indholdet af en meno-kop med klumper og det hele, i køleskabet, så den kan sætte sig.
Da den er størknet, er der meget lidt farve at komme efter, men hvis man til gengæld dypper penslen direkte i de optøede bær og lader det tørre på læberne, kan det godt fungere. I første forsøg kommer jeg til at slikke det af. Det smager virkelig surt. Inden jeg putter det på igen, dupper jeg mine læber med vidundermidlet rødbede, inden jeg igen pensler bærsaft på læberne. Jeg lader det sidde lidt, inden jeg putter placebo-lipglossen på, der nu er ved at smelte igen og har fået et gult skær.
Det endelige resultat:
”Du ser jo ikke skør ud,” og ”Jeg er imponeret over, at du ikke ser værre ud,” er de reaktioner, jeg får fra mine velmenende kollegaer. Mit ansigt stråler af gurkemeje og rødbede, men for hvilken pris? Jeg har kul under alle negle, majsstivelse på alt mit tøj, og køkkenet er smurt ind i kokosolie. Det var egentlig meget sjovt at blande ting sammen, ligesom da jeg var mindre og lavede ”parfume” af vand og mælkebøtter. Men ligesom ”parfumen” er køkkenmakeuppen lige så effektløs, som den er sjov. Man kan godt se, at jeg har smurt farve i ansigtet, men man kan også godt se, at det ikke er kemikaliefyldt og velfungerende makeup, men krydderi, kul og grøntsager. Jeg narrer ikke nogen, og hvis jeg spurgte mine venner, ”Kan I se, at jeg har makeup på lavet af ting fra køkkenet?”, tror jeg, at de ville svare, ”Ja, din nærige og hellige type, det kan vi sagtens.” Det gode ved køkkenmakeuppen er dog, at det er svært at komme til at putte for meget på. Det meste af farven drysser nemlig af med det samme.
Jeg lader mit festlige ansigt sidde et par timer for at se om det holder. Det begynder heldigvis ikke at klø, som jeg havde frygtet, men da jeg kommer hjem senere på dagen, har alt kul og kokosolie bevæget sig fra mine øjenvipper og ned under mine øjne.
Nu begynder det også at klø lidt.