Broadly

Drik og spil dig gennem aftenens afsnit af 'Gift ved første blik'

Nye omgivelser = nye regler.

af Broadly-redaktionen
26 september 2018, 11:08am

Foto: Hedda Rysstad (og DR).

Alle gode realityprogrammer har et legendariske afsnit, der uanset sæson udgør et ganske særligt højepunkt. I Top-Model er det makeover-afsnittet, I Paradise Hotel er det Miss Paradise-afsnittet og i Gift Ved Første Blik er det indflytningsafsnittet. Her er ægteparrene vendt hjem fra et par dage med turistfælder og følsomme snakke, og nu begynder hverdagen. Det kan være en udfordring at være et nygift ægtepar, selv når man sejler på en sø i Skotland eller ikke laver andet end at drikke sjusser og ryge kartoner, så hvordan skal det ikke gå, når man lige pludselig smider faste rutiner (to morgenmad or not to morgenmad - that is the question) og en gamerstol oveni?

For anden uge i træk har vi lavet et drukspil, der har til formål at drikke dig lige så stiv, som Ronnie ser ud til at være i teaseren for denne uges program. Den her gang kører vi det super simpelt, så der kun er 18 regler at holde styr på.

Spillet kan spilles alene, men vi anbefaler mellem 2 og 50 spillere.

Så køb en ramme og lad spillet begynde!

HERE WE GO!

DRUK–REGLERNE TIL AFSNIT FEM

Drik, hvis vi ser motivational quotes (vil ofte være at finde på folks vægge).

Drik, hvis nogen synes, den anden roder for meget.

Bund, hvis nogen har sex.

Drik, hvis du smiler smørret, fordi nogen er nuttede.

Bund, hvis vi ser Stefans guldelefant.

Drik, hvis nogen græder.

Drik, hvis du også selv begynder at græde.

Tag et shot, hvis vi ser Carstens trebenede schæfer (som åbenbart godt må have skavanker?!)

Drik, hvis nogen skændes.

Drik, hvis du råber af fjernsynet som om, du så fodbold.

Drik én tår for hver af de ting, Michael får lov til at bringe ind i Kathrines hjem.

Drik, hvis nogen brokker sig over afstanden til deres arbejde.

Bund, hvis det lykkes Stefan at trænge dybt ind i Vanessa.

Dobbelt shot, hvis Carsten ombestemmer sig og alligevel gerne vil fortsætte ægteskabet.

Tag et shot, hvis vi ser Cecilie uden eyeliner.

Drik, hvis der er close-up af et chokeret blik i retning af en genstand, den anden person ejer.

Drik én tår for hver bamse, Kathrine har i sin seng.

Drik, hvis du føler dig som en kærlighedsguru, der sagtens kunne erstatte eksperterne.

SKÅL!